Cobe: Der er stort potentiale i industriområderne
Alle stolene er optaget, og mange står op for at høre Dan Stubbergaards oplæg, og han træder på scenen med sin præsentation, som hurtigt får skitseret nogle af problematikkerne ved byernes eksplosive vækst:
- Ser vi på København, har byen de sidste 15-20 år flyttet sig fra at være en sovende by til at være en meget vågen og stærkt voksende by – 1000 mennesker flytter til byen hver måned. Vores dagsorden handler derfor meget om, hvordan vi skaber plads til alle, hvordan vi skaber byer med ”livability”, og hvordan vi planlægger byerne, så de ikke deles op i rig og fattig.
Læs også:
Om Byrum
Our urban living room
For at skabe en god livskvalitet og sørge for boliger til alle, har Cobe taget sig kærligt af flere gamle industribygninger og områder i og uden for København, og her nævner Jan Stubbergaard bl.a. Cobes arbejde med den gamle silo i Københavns Nordhavn, som er ved at blive transformeret fra kornsilo til eksklusive lejligheder, Rock Museet i Roskilde, hvor gamle industribygninger bl.a. har fået en ny tilbygning og Papirøen, som er gået fra papirlager og lukket område for flåden til i dag at huse et af de mest populære madsteder i København – et projekt som Cobe i øvrigt har vundet masterplanen på:
- I København har vi kapaciteten til at udvikle byen. Papirøen var tidligere et lukket område, men stedet har på bare tre år formået at tiltrække 1,3 millioner besøgende årligt. Det er resultatet af en ”short term urban strategy” om at skabe liv på steder, hvor der ikke var liv før. Vi skal til at bruge byen som vores urban living room, siger han med en henvisning til Cobes bog af samme navn, og nævner i øvrigt, at en arkitekt som Jan Gehl har gjort meget for vores måde at tænke mennesker i byerne på.
Potentiale i ”skrammel”
- Vi bruger rigtig mange ressourcer i byggeriet, og vi skal altid huske, at det nogle vil synes er skrammel, kan være guld værd for andre, siger Dan Stubbergaard og viser et billede af et velkendt graffitimaleri på en københavnsk facadegavl, hvor der står: ”One man’s trash – another man’s treasure”:
- Vi ser på alle de her gamle bygninger og lokaliteter, som steder med en enorm værdi. Tager vi The Silo i Nordhavnen, har den en fantastisk konstruktion, og vi ville arbejde på at transformere den, uden at den mistede hverken værdi eller æstetisk skønhed. Den rummer en historie om fortiden, som vi ønskede at bevare, men dog ved at give bygningen en ”ny jakke på” og dermed opdatere den. Det der var skrammel i nogles øjne, kommer til at rumme nogle af de mest værdifulde boliger i byen, og i de transformationer ligger et stort potentiale.
