DTU: Transformation af fremtidens tekniske universitet

 

Som et led i at tiltrække verdens mest kvalificerede medarbejdere og studerende er Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i disse år ved at gennemgå en omfattende forvandlingsproces på DTU Lyngby Campus

 

- Vi er i gang med at transformere DTU. Det er en proces, der startede for syv år siden og er planlagt til afslutning i 2021. Total set bygger vi ca. 100.000 m2 og renoverer ca. 60.000 m2. Officielt kalder vi campusudviklingen for ’Transforming DTU’, og tanken er, at det ikke kun er bygningerne, der skal transformeres, men også selve den måde vi på DTU tænker lærings- og forskningsmiljøer på. På den måde vil vi gerne sætte DTU på verdenskortet og cementere universitetets status som eliteuniversitet inden for læring, forskning og innovation, siger Ole Kristian Bottheim.

 

For at indhente inspiration til de nye campusmiljøer, herunder nybyggerier og renovationer, har en arbejdsgruppe fra DTU besøgt anerkendte universiteter rundt om i verden. Blandt disse tæller amerikanske MIT, Aalto Universitetet i Helsinki og ETH i Zürich. Ole Kristian Bottheim fortæller, at visionen er at blive Europas svar på MIT:

 

- Vi er inspireret af MIT’s måde at tiltrække det forskningsbårne erhverv. At blive mere attraktive for private virksomheder er noget af det, vi bliver bedre til med den transformationen. Herunder udvikles et campus, hvor der både tages hensyn til læringsmiljøer, forskningsmiljøer og en kombination af kontormiljøer og laboratorier.

 

 

Danmarks største stinkskab

Et af de konkrete projekter der er gennemført som et led i transformationen er bygning 211 – DTU Kemi. En ny bygning, der forbinder to eksisterende bygninger og samler forskning og undervisning under samme tag. De mere en 3000 m2 nye faciliteter er netop taget i brug og udgør fire store undervisningslaboratorier og otte forskningslaboratorier, der vender ud mod det grønne campus med gulv til loft glaspartier. Bygningen er en avanceret teknisk maskine, der med 110 stinkskabe gjorde det nødvendigt med en lofthøjde på seks meter, så den rette luftgennemstrømning kunne sikres gennem en såkaldt ringventilation. Anlægget er fremtidssikret til gennem rørførte gasser at forsyne laboratorierne, og det centrale vakuum- og køleanlæg forsyner stink- og aftræksskabene.

 

- Der var brug for en effektivisering af arealerne, da en del af området skulle bruges til et af vores øvrige nye byggeprojekter. Fra udbuddet kom fem meget interessante kreative bud på, hvordan vi kunne indrette det, som vi ønskede skulle være et state- of-the-art kemilaboratorium. Vi byggede blandt andet den nye bygning – eller ”maskine”, som vi kalder den, - da sikkerhedskravene til organisk kemi, som vi arbejder med på laboratorierne, af gode grunde er enormt høje, siger Ole Kristian Bottheim.

 

 

 

 

Transparens og synlighed

DTU Elektro har med bygning 329A fået en ny bygning, der binder instituttet tættere sammen. Her er der lagt vægt på transparens og synlighed mellem undervisning og forskning. Der er direkte udsyn til elbilslaboratoriet fra de store undervisningslokaler og fællesarealer, og der er lavet et særligt mødelokale, der er skudt ud i et hjørne af højspændingshallen. Den nye bygning kiler sig ind mellem to eksisterende bygninger med et stort atrium som forbindelsesled.

 

- Vi kalder også bygningen for Agora. Den er bindeleddet mellem tre andre bygninger og skaber en nærhed mellem værksteder, laboratorier, mødelokaler, kontorer og undervisningsfaciliteter. Den åbne indvendige plads er et fælles mødested for studerende, undervisere og forskere, og visionen var at skabe et miljø for læring i verdensklasse. De studerendes motivation og faglige nysgerrighed understøttes ved at gøre forskning og innovation synligt. Vi blander således laboratorie samt auditorie og tænker fysisk miljø på en innovativ og fordrende måde, siger Ole Kristian Bottheim.

 

De nye fysiske rammer understøtter i øvrigt nye undervisningsmetoder, hvor man i højere grad veksler mellem teori og praksis. Også her er DTU i front med udviklingen.

 

Høreforskning i verdensklasse

Bygning 354 indeholder et af verdens mest avancerede laboratorier til høreforskning med et lyddødt rum. For at foretage komplekse målinger er det nødvendigt med højtspecialiserede miljøer. DTU Elektro, Hearing Systems, har med de nye faciliteter fået nogle af verdens mest sofistikerede laboratoriefaciliteter indenfor audiovisuel forskning. Projektet blev født ud fra en helt konkret efterspørgsel fra markedet, og det delvis fondsbetalte projekt binder tættere bånd mellem uddannelsesmiljøet og erhvervslivet.

 

- Baggrunden var, at vi skulle bygge et nyt audiovisuelt laboratorium, der med den nyeste teknologi kan bidrage til høreforskning til glæde for hele verden. I det audiovisuelle immersion lab, et lyddødt rum, får vi mulighed for at simulere visuelle og akustiske signaler og derved blandt andet undersøge grundlæggende spørgsmål om samspillet mellem rumlig hørelse og audiovisuelt stimuli. Der kan samtidigt skabes realistiske akustiske scener til testning af høreapparater, forklarer Ole Kristian Bottheim.

 

Der er desuden byget et communication lab, hvor kommunikationen mellem personer undersøges ved hjælp af systematisk manipulering af akustiske og visuelle informationer. I det såkaldte physiology lab vil forskning i, hvor og hvordan hjernen behandler akustiske og audiovisuelle informationer, være mulig i en helt ny skala ikke tidligere set i Danmark.

 

DTU som bygherre

Ole Kristian Bottheim er plan- og projektchef for DTU Campus Service. I denne afdeling sidder 30 medarbejdere, der sammen med eksterne samarbejdspartnere udvikler og gennemfører de mere end 20 byggeprojekter, som er del af campusudviklingen, Transforming DTU. Og ikke mindst sikrer at projektmodellerne og projekteringen kører efter de krav, der er stillet til rådgivere og entreprenører.

 

- En af DTU’s forcer er, at universitetet er en selvejende institution, og derfor kan vi med vores egen bygherrefunktion selv lægge planerne for udviklingen. Vi har som byggefolk desuden vores daglige gang blandt de studerende, forskere og øvrige ansatte og får derfor indgående kendskab til brugernes ønsker og behov. På den måde kan vi omsætte vores erfaringer, undersøgelser samt besøg ude i verden til konkrete fremtidssikrede og innovative fysiske miljøer, der sætter DTU på verdenskortet som et meget attraktivt teknisk universitet, siger Ole Kristian Bottheim og afslutter:

- Noget af det, som vi er mest stolte af, er, at de studerende tilkendegiver, at det er blevet mere rart at være her. Også om aftenen og i weekenderne når de ikke har undervisning. Vi tager hensyn til læringsmiljøer, forskningsmiljøer og en kombination af kontormiljøer og laboratorier, men det sociale miljø er også helt afgørende. For at støtte de studerendes fremtidige muligheder har de nye åbne miljøer skabt en uformel grobund for de sociale interaktioner, der på sigt kan skabe netværk og muligheder for de studerende.