”Det er ikke vigtigt, hvad Todd mener”
Verden er jo ligeglad med, hvad Todd mener, og den type designer, som sætter sig selv i fokus, er i vanskeligheder. Ordene kommer fra den amerikanske designer Todd Bracher, som bl.a. stod bag det antropologiske projekt Das Haus på dette års IMM i Køln.
Den amerikanske designer er vendt hjem efter flere år i Danmark, Italien, Frankrig og England, og på sit CV står der bl.a. kreativ direktør for Georg Jensen og senior designer hos Tom Dixon Studio. Men siden 1999 har han stået i spidsen for Todd Bracher Studio i Brooklyn New York, som ud fra et research- og analysemæssigt perspektiv bl.a. arbejder med identitet, strategi og produktudvikling for store, internationale brands såsom Zanotti, Cappellini, Fritz Hansen og Georg Jensen.
Todd Bracher Studio er et sammensurium af faggrupper, og her huserer alt fra materialespecialister til fysikere, og det er der en helt særlig grund til: Al rådgivning og design bygger på grundige og tværfaglige analyser, for kun på den måde kan man skabe et design, som slutbrugeren ønsker sig. Og det er netop pointen ved Todds tilgang til design, for han er langt fra den type designer, som designer, hvad han selv synes, er flot - tværtimod:
- Jeg føler helt grundlæggende et stort ansvar, når jeg træder ind i en fabrik og ser alle de mennesker arbejde, for hvad kan jeg designe, som bliver ved med at give alle disse mennesker et arbejde? I vores studie er vi meget researchbundne, og det skal vores kunder forstå. Det er aldrig vores egne, personlige mening, vi designer efter, men det vi kan analysere os frem til giver bedst mening for slutbrugeren og for virksomheden.
Giver du selv dit personlige besyv med, når du skal rådgive dine kunder?
- Nej, aldrig. Jeg prøver faktisk at fjerne mig selv helt fra processen. Verden er jo ligeglad med, hvad Todd mener. Det vigtige er, om jeg formår at skabe et design, som slutbrugeren kan bruge til noget i sit liv. Den type designer, som sætter sig selv i fokus, tror jeg, er i vanskeligheder, for det er alt for let at designe flotte ting. At designe flotte ting, som samtidig sælger, er virkelig svært, hvis man ikke går strategisk og analytisk til værks.
Læs også interviewet med Francisco Gomez Paz: "Nysgerrigheden er min muse"
Dome for Mater
At føle sig hjemme
Efter designstudier arbejdede den unge Todd i New York, men det blev kun kortvarigt, da udlandet begyndte at trække i ham, og her begyndte flere år i udlandet – bl.a. i Danmark:
- I mit første job i New York startede jeg med at designe dimser, som skulle produceres i Kina, og det var så deprimerende, for det var slet ikke det, jeg syntes, design skulle være. Jeg begyndte at interessere mig for møbeldesign, og så fik jeg øje for bl.a. Finn Juul, Poul Kjærholm og Arne Jacobsen, og jeg fik at vide, at jeg var meget skandinavisk i mit design, og jeg kan huske, jeg tænkte: Hvad pokker er ”skandinavisk”? Der gik ikke længe, før jeg befandt mig i Danmark for at læse en designoverbygning, og her jeg blev for alvor introduceret for møbeldesign, og ikke underligt følte jeg mig meget hjemme rent designmæssigt.
Alodio for Cappellini
Design er cool business
Efter 3½ år i Danmark tog Todd til Italien for at videreuddanne sig. Han savnede et internationalt perspektiv, så det føltes naturligt at søge videre. I Milano arbejdede han et par dage om ugen for en designer, og resten af tiden kimede han alle firmaer, han kendte, ned for at få et møde, så han kunne præsentere sine ideer:
- Jeg tror, jeg ringede til den samme producent i tre måneder. Jeg kunne finde på at sige, at jeg var lige nede ad gaden, og om jeg ikke måtte kigge forbi, og det gjorde jeg mange gange, og til sidst sagde de ok. Her stod jeg med mine ti design, og jeg kan huske, at de spurgte mig, hvorfor de skulle lave mit design. Det kunne jeg ikke svare på, og lige der gik op for mig, at man ikke får opgaver, fordi kunden kan lide dig. Design er cool business. Men designchefen ringede, da jeg var på vej hjem med bussen for at sige, at de gerne ville lave tre af mine designs. Det var Zanotta, og vi arbejdede sammen i otte år efter det.
Freud for Zanotta
Mens Todd boede i Italien, udførte han nogle designopgaver for Georg Jensen, og det endte med en stilling som kreativ direktør – et samarbejde med danske OEO Studio:
- Det sker tit, at jeg bliver frustreret over, at virksomheder ikke forstår deres egen ”greatness”. De taber penge og kan ikke tage det næste skridt. OEO og jeg teamede op og blev ”the creative force” for Georg Jensen, og deres daværende CEO Ulrik Garde Due gav os magten til at skulle gøre det nødvendige. Georg Jensen havde tradition for at vise en enkelt tekop, men vi gik ind skabte et helt Georg Jensen-univers, hvor alle produktkategorier mødtes i et scenarie, som eks. Sunday Afternoon. Et nyt produkt her ville ikke have ændret noget som helst, men en ny designstrategi var nøglen til en genfødsel af brandet, og det blev meget vellykket.
Flora for Georg Jensen
Carry for Georg Jensen
Efter dette fulgte et par år i London, hvor Todd arbejdede som Tom Dixons højre hånd:
- Det var super fascinerende at være hans medarbejder, for han er meget visionær, og han har det bare med at have ret. Det var så interessant at konvertere hans tanker til et konkret produkt. Det var nemlig ikke bare fine tegninger, men også alle hans tanker om at få en business ud af designet, og jeg kan huske, at jeg et tidspunkt ham, hvad han kunne lide ved at designe, og han svarede: The business of design. Det er spot on, hvis du spørger mig!
Vi bor, som fortiden dikterer
Tilbage til nutiden og Das Haus IMM, for her udspiller sig en spændende historie. Selv kalder Todd projektet et antropologisk eksperiment - andre ville måske kalde det et for et opgør med det traditionelle hus og dets på forhånd definerede rum:
- Helt grundlæggende er det sådan, at ser vi på vores liv i en moderne kontekst, så passer de fleste huse ikke rigtig til den måde, vi lever på. Vores huse er en arkitektonisk arv fra en tid, hvor livet så ud på en helt anden måde. Das Haus handler om at se på, hvad der er relevant i vores liv i dag. Det er eksempelvis ikke så relevant for mig bosiddende i New York, hvor ejendomspriserne er skyhøje, at have en spisestue, der sjældent er i brug. Der er pladsen bedre brugt på noget andet, og sådan er det for rigtig mange i den vestlige verden. Men ikke desto mindre har de fleste huse en decideret spisestue, og deciderede rum til forskellige formål, og arkitekturen er programmerende for det liv, der leves i huset. Husene afspejler en tid, der ikke er der mere. Med Das Haus spurgte vi os selv, hvordan et hus ville se ud, hvis det udelukkende var baseret på vores kulturelle behov i dag. Det er ikke sikkert, det er svaret, men det sætter i hvert fald nogle tanker i gang, og resultatet blev et hus med et meget åbent plan defineret af nogle zoner fremfor værelser. Der er eksempelvis en ”recreation zone”, hvor man både kan sove, læse, dagdrømme, meditere eller hvad man nu forbinder med det, og hvor de få, udvalgte møbler understøtter en overordnet, afslappende adfærd.
At turde stille spørgsmål
Das Haus er et ultimativt nedkog af at turde. At turde udføre en designstrategi baseret på grundigt forarbejde og analyse, og det er kernen i arbejdet hos Todd Bracher Studio, slutter han af:
- Das Haus og alle vores andre projekter handler for mig først og fremmest om at turde stille spørgsmål til den måde, vi lever på i dag. Vi udarbejder en strategi, som er alt andet end et kosmetisk lag, for det findes der rigeligt af i forvejen. Der er så mange, der lever, som det ser ud på forsiden af Architectural Digest, men er det virkelig sådan, vi ønsker at leve? Jeg tror det ikke.