<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Europæisk boligbyggeri stagnerer – hvilke nye tendenser bliver afgørende?
Europæisk boligbyggeri stagnerer – hvilke nye tendenser bliver afgørende?

Anders Bjerre

Europæisk boligbyggeri stagnerer – hvilke nye tendenser bliver afgørende?


Man har altid forsøgt at bygge til både samtidens og fremtidens liv. Nu i 2019 er det dog klart, at kultur og krav kan ændre sig stærkt indenfor et nybyggeris forventede levetid. Men hvordan ændrer livet sig?

Indlæg af Anders Bjerre, seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning og Danmarks repræsentant i EUROCONSTRUCT samarbejdet

 

Efter finanskrisen kom boomet. I de 19 Euroconstruct-lande steg boligbyggeriet målt i værdi med ca. en tredjedel fra 2013 til 2018, men ifølge Euroconstructs prognoser for 2019-21 afløses opsvinget dog af nær-stagnation. Nybyggeri vokser under 1 % om året frem til 2021, med svagest vækst i boligbyggeriet og lidt mere i det øvrige byggeri.

 

Dette skift giver et helt andet marked, også for arkitektbranchen. Det bliver vigtigere at fokusere på de lande, hvor der trods alt er nogen opgang, da det er svært at komme ind på nedgangsmarkeder.  Og man må se mere nuanceret på hvad der stiger og hvad falder i det enkelte land. Hvilke ting kommer i fokus? Der er nogle fælles tendenser, f.eks. øget fokus på energi og ressourceforbrug og øget urbanisering – hvilket f.eks. afspejles i en faldende andel énfamilieshuse i boligbyggeriet, mens mere kompakte boligformer vinder frem. Men hvad er der brug for på længere sigt – og kan det inspirere til at levere vindende løsninger?

 

Man har altid forsøgt at bygge til både samtidens og fremtidens liv, men i nogle perioder har man næppe forestillet sig, at fremtiden var væsensforskellig fra den samtid, man byggede i. Nu i 2019 er det dog klart, at kultur og krav kan ændre sig stærkt indenfor et nybyggeris forventede levetid. Så hvordan ændrer livet sig?

 

Standardprognosen er jo f.eks. at urbaniseringstendensen fortsætter, ikke bare i Danmark men globalt. Men tænk på hvad, selvkørende biler vil kunne betyde for fremtidens livsformer. Fremover kan vi bo billigt og naturskønt udenfor storbyerne og de dage, vi ikke kan arbejde hjemmefra, kan vi arbejde under transport i en selvkørende bil – mens indkøbene leveres gratis af en robot-bil. Det kan være om 20 år. Hvor mange ville vælge det – og spare udgiften ved at bo centralt? Vi kan kalde fortsat urbanisering ’Scenarie 1’ og udflytning med selvkørende biler ’Scenarie 2’. Det hører dog med, at også el-biler har betydeligt ressourceforbrug, så måske duer scenarie 2 alligevel ikke, da al kørsel vil blive beskattet langt hårdere end nu?

 

Hvis bæredygtighed får mere fokus, hvordan vil vi da leve? Man kan tænke sig en stribe forskellige scenarier:

 

Læs også: Portræt af tid. stadsarkitekt Tina Saaby: Hvad kan dit byggeri gøre for byen?

 

Den cirkulære økonomi

Det er et super-teknologisk samfund, hvor alle materielle produkter genbruges som råvarer eller indgår på anden vis som ressource i samfundet – også bygningsdele. Vi bor i huse, der delvis kan skilles ad og samles på nye måder. Tendenser som urbanisering og single-liv fortsætter, mens vi dropper flyrejser og spiser mere vegansk.

 

Den selvforsynende landsby med lokal ligevægt

Avanceret teknologi er også vigtig, men fokus er på traditionelle metoder og lokale råvarer, hvor det giver mening. De fleste bor i mindre byer, med urtehaven lige udenfor. Naturligvis udvikles medicinalindustri, sundhedsvæsen og andet fortsat i større enheder, hvor det giver bedst resultater, men vi har skruet ned for dele af forbruget og fundet nye balancer i vore lokale livsformer. En time med byens sangkor er bedre end en time på Phukets strande.

 

Deleøkonomien vinder stærkt frem

Der produceres et begrænset antal højkvalitetsvarer med lang levetid. De fleste ejer meget færre ting end i 2019, men lejer og udlejer efter behov via apps med mikro-betalinger. Man bor i kompakte byer, så alting kan lejes indenfor cykelafstand.  Kollektive livsformer har udviklet sig stærkt, men mange lever fortsat i traditionelle familier.

 

Automatiseringen tager vore jobs; robotter og kunstig intelligens klarer langt det meste

Den teknologiske udvikling fortsætter, mens vi holder igen med forbruget, og derfor opstår der langt færre nye jobs end i tidligere perioder. Vi får langt mere fritid og bruger den på mange og meget forskellige måder. Det nye fokusfelt er den politiske økonomi: Hvordan sikres, at den materielle velstand fordeles nogenlunde, når meget få tjener penge ved traditionelt arbejde? Bosætningen er meget varieret, både bymidter og landsbyer trives, mens nogle forstæder ligger øde hen.

 

Fortsætter urbaniseringen eller ej? Scenarierne giver meget forskellige svar, og formentlig vil udviklingen rumme en stribe elementer fra hvert af scenarierne.