Thomas Dickson om beskæring af elevoptaget: Det er gak i låget...
Den store politiske beskæring af elevoptag, personale og økonomi på designeruddannelserne har resulteret i radikale ændringer. Måske kunne det være undgået med rettidig omhu?
Designeren og designskribenten Thomas Dickson MDD er klar i mælet, da Byggeri+Arkitektur spørger om hans holdning til den reduktion, som er blevet pålagt arkitekt- og designeruddannelsen på KADK:
- Jeg synes, at det er gak i låget, for nu at sige det rent ud. Det er en forkert prioritering, at man lader andre universiteter ekspandere ud over alle grænser med et hav af semi-designeruddannelser, og samtidig skærer ned lige præcis dér, hvor man har den klassiske designuddannelse. Det synes jeg er en meget, meget dum beslutning og jeg synes, at regeringen burde tænke sig om. Og så mangler jeg også nogle visioner – både fra regeringens side og fra skolen – om, hvad det er, man vil lave, og hvad man vil satse på. Hvis skolen havde kendt sin besøgelsestid, så skulle man for lang tid siden været gået ind i et meget tættere samarbejde med industrien og faget, og fået nogle praktikpladser op at stå. Det har man traditionelt været gode til i både Århus og Kolding, og nu også i Ålborg, hvor erhvervslivet er blevet inddraget i et samarbejde, hvor de studerende stilles nogle opgaver og får tilført ressourcer, som erhvervslivet betaler for. Det kan være både på den almindelige uddannelse, men også i form af erhvervs-PhD’er.
Men det er vel egentlig også tanken hos KADK, hvor man nu har lanceret en obligatorisk praktikperiode på op til to år i slutningen af bacheloruddannelsen.
- Ja, og det er en god løsning, hvis man ellers kan få de nødvendige praktikpladser. Da jeg var tilknyttet Arkitektskolen i Århus for cirka 10 år siden, havde man allerede dengang næsten en 100 % dækning på praktikdelen på design, fordi man konsekvent dyrkede det op på skolen. Men selvfølgelig lå skolen også tættere på industrien, der nu engang ligger i Jylland. Men da de fleste af de store tegnestuer lå i København, så var der også mange, der fik praktikpladser der, og i København handlede det lidt om, at man helst ikke ville bevæge sig ud fra Valby Bakke. Havde man fået en praktikplads hos Labofa i Skælskør, var det jo nærmest som at blive forvist til Sibirien; så det handler altså også om vilje og holdninger, og hvor man vil hen med det, man gerne vil.
Men har regeringen ikke en pointe i, at det tager for lang tid at få kandidaterne på designeruddannelsen ud på arbejdsmarkedet?
- I princippet forstår jeg det egentlig udmærket, for det har længe undret mig, at man var så lidt lydhør over for problemerne. De dårlige arbejdsløshedsstatistikker har været kendt i årevis, og det har man ikke rigtig ville forholde sig til. Det er nødvendigt at finde ud af, hvad der skal til for, at kandidaterne bliver mere ansætbare og får jobs. Det er sådan noget, som man på DTU og i Ålborg har fundet ud af ved at kombinere design med nogle hardcore, tekniske kompetencer, og det er en god kombination, hvis man vil ha’ fat i visse dele af erhvervslivet. Men problemet er også, at man aldrig har sat sig ned og forsøgt at lodde stemningen i faget og finde ud af, hvad det er, industrien og tegnestuerne egentlig har brug for. Omvendt har industrien også været lidt træg i det og haft svært ved at finde ud af, hvad den skulle bruge rigtige designere til, for dér er man jo meget ingeniørorienteret.
Vil det sige, at der har været en overproduktion af designere – at behovet for nye designere reelt har været for lille?
- Jeg tror egentlig, at det mere handler om kultur: At man som designer har set sig selv i en bestemt rolle, når man tog afgang – altså den rolle, man havde trænet sig til og lavet projekter til i studiet. Her har man nok haft lidt svært ved at se, at man måske kunne være noget mere fleksibel i forhold til, hvilket slags arbejde, man kunne få, eller tilpasse sig et behov, hvor man ikke nødvendigvis var en designer 100 % af tiden, men også kunne få en rolle som f.eks. produktchef, eller marketingsmedarbejder, eller noget helt tredje. Der tror jeg, at mange arkitekter har opfattet sig som den, der svævede over vandene og bedre har kunnet se sig selv som en projektledertype og en, der kunne konfigurere sit eget job på en anden måde. Det er jo, så vidt jeg ved, ikke mere end omkring en tredjedel af arkitekterne, der glider ind i almindelige tegnestuejobs, mens resten kommer ud i alle mulige andre jobs, der ikke altid har så meget med faget at gøre.
Mener du dermed, at designerne ikke er generalister på samme måde som arkitekterne?
- Ja, og det er en af pointerne, for det kunne være meget anderledes. Det er en ny kultur, som designerne først skal til at lære nu, og det er måske der, det halter. Designskolen skal i langt højere grad tage designmetoder og strategisk design mere alvorligt. De skal sige til sig selv, at de kan nogle ting, som ikke nødvendigvis behøver at munde ud i et fysisk produkt eller et stykke klassisk grafisk design, men kan være noget med service, en strategi, eller en måde at organisere en virksomhed på.
Hvad er det så, skolen skal levere?
- Hvis man skal noget med en designuddannelse i en dansk kontekst, så vil jeg umiddelbart sige, at det ville være interessant, hvis man spurgte sig selv om, hvordan man egentlig kan udvikle det her fag, og hvad det er, en designer skal kunne, som man ikke behøvede at kunne for 20-30 år siden. I virkeligheden ville det være at tage sin egen medicin, hvis man så sagde: ”Skal vi ikke ta’ og designe en ny uddannelse og prøve at finde ud af, hvad det er for en virkelighed, der er derude, og som vi skal forholde os til”?
Men er det ikke netop det, man forsøger ved at gøre uddannelsen forskningsbaseret?
- At uddannelsen er forskningsbaseret, gør det jo ikke i sig selv, for det kommer jo an på, hvad man forsker i og hvordan man gør det. Jeg tænker mere i retning af noget operationelt – altså at kigge på fremtidens arbejdsmarked, eller hvad det er for typer af produkter, vi skal have fremover, og hvad robotteknologi, Rapid Prototyping og deleøkonomi for eksempel får af konsekvenser for den måde, vi producerer og designer på. Det, synes jeg, er interessant at kigge på.
Hvor tror du, at designuddannelsen er henne om 5-10 år?
- Jeg håber at den så har taget det reality-check, som skolerne burde have lavet for år tilbage, og at man ud fra det har gentænkt uddannelserne og forskningen fundamentalt. Jeg vil også håbe, at man kommer frem til at droppe mange af de mærkelige, kunstneriske eksperimenter, som der excelleres i nu, og finder ud af at designe det, som verden og brugerne har behov for.