Humorfyldte mesterværker
Et sted mellem kunst og design befinder lamperne designet af den verdensberømte, tyske lys- og lampedesigner Ingo Maurer sig. Den aldrende designer arbejder stadig på højtryk og bruger i dag mest tid på de store lysinstallationer - med mindre der lige er et lampedesign, der trænger sig på.
Hvis man ikke kender navnet Ingo Maurer, kender man nok nogle af hans lampedesign. Den helt enkle og poetiske pære med påsatte englevinger af de fineste, hvide fjer. Den røde og kitchede lysekrone bestående af små, røde Campariflasker. Eller hvad med den ikoniske lysekrone, bestående af det enkle stel påsat sedler, hvorpå man selv kan skrive små beskeder og erklæringer?
Og dette er blot et mini-udpluk af det sortiment, der rummer historier og poesi, som trækker på velkendte referencer fra vores hverdagsliv – referencer og objekter som nænsomt tilsættes lys, og således transformeres til små mesterværker. Ingo Mauers lamper er påtrængende og uundgåelige. Og elskværdige.
I dag er Ingo Maurer 84 år gammel. Han arbejder stadig, og i dag fylder lysprojekter og lysinstallationer mere end udviklingen af nye lampedesign. Selv siger han, at han oplever frihed ved de projekter, der går ind og omfavner hele rum og bygninger og skaber poetiske og dramatiske scenerier og udsmykninger, som tager pusten fra de fleste:
- Tidligere fordelte jeg min tid 50/50 på projekter og lampedesign, men sådan er det ikke længere. Nu arbejder jeg mest på projekterne. Vi har mange forespørgsler på både lysinstallationer og indretningsopgaver, og i de projekter oplever jeg en helt særlig form for frihed. Her kan jeg skabe noget, som aldrig ville gå i en seriel produktion. Men omvendt vil jeg sige, at når jeg har en ide til en lampe, som jeg føler, er relevant, finder jeg tiden til det. Sådan var det eksempelvis med gulvlampen Ringelpiez, som jeg har arbejdede på for nylig. Det er arbejdet med form og funktion, og sådan noget som justerbarhed og lysets indvirkning på mennesker, som efter alle disse år stadig fascinerer mig.
B+A: Du startede i 60'erne - hvad fik dig til at begynde at designe lamper?
- Jeg tror, det var et hændeligt uheld - Zufall, som vi siger på tysk. Jeg havde nogle ideer til lamper, og besluttede at forsøge at skabe dem. Jeg var meget heldig, fordi jeg fandt den rette person til at hjælpe mig. Jeg har ikke selv en uddannelse i metalarbejde eller lignende håndværk, så jeg kunne ikke have gjort det alene. Dengang var vi nogle unge, skøre fyre med sjove ideer. I dag ved mange meget mere om design, materialer og stilarter, og på den måde var det meget anderledes at arbejde med belysning dengang.
B+A: Du har haft egenproduktion i virksomheden helt fra starten - hvorfor?
- Før jeg startede med lamperne, var jeg grafisk designer, men jeg tror ikke, jeg havde selvtilliden til at kontakte de store producenter med mine ideer for at sælge dem og så modtage royalties og leve, som designere normalt gør. Jeg vidste fra mit grafiske virke, at jeg ikke kunne lide, når kunderne bad mig om at ændre eks. motiver eller farver i mit design. Man ville sikkert fint kunne leve med det, men for mig betød det, at designet ikke længere var, som jeg gerne ville have det, og det brød jeg mig ikke om. Sidst, men ikke mindst, var jeg heldig at finde de rette mennesker, som kunne hjælpe mig igennem hele processen med at sætte i produktion. Produktion er ikke mulig uden kompromiser, men med din egen virksomhed, beslutter du selv kompromiserne, hvor de større virksomheder oftest tænker margin og profit.
Fascinationen ved at arbejde med lys
Der er stor efterspørgsel på Ingo Maurers lysinstallationer og udstillinger i hele verden, men hvad er det helt særlige ved dette felt?
- Det helt særlige er, at du kan ændre hele oplevelsen af et rum eller ydersiden af en bygning enormt meget med lys. Atmosfæren har stor indflydelse på, hvordan folk oplever og reagerer på en bygning. Bortset fra den kreative proces med at finde den rigtige tilgang, så involverer lysinstallationerne de mennesker, der bruger rummet, og her kan du måske gøre noget for at skabe en særlig stemning som gør folk i godt humør. I april 2016 lavede vi en stor udstilling i San Paolo Converso-kirken i Milano, og det er nok det, du i dag ville kalde en win-win situation. Vi fik et fantastisk sted at præsentere vores ideer og design, og alle, der havde tid til at se udstillingen, kunne opleve et rum, som normalt ikke er tilgængeligt, helt gratis. Mit team fik placeret alle objekterne, så kirkens kunstværker også blev fremhævet, og det gjorde det samlede kirkerum mere interessant. CLS Arkitekter som lejede sig ind San Paolo Converso af den katolske kirke fik en god pressedækning i medierne, så alle var glade.
Materialer, humor og poesi
I Ingo Maurers univers udspiller sig både humor og poesi, og om dette forklarer han:
- Humor er meget vigtigt. Når jeg er på messer elsker jeg at se folk nærme sig min stand og så opleve deres ansigter forvandle sig til smil, når de betragter mine lampedesign. Men humor er også et vigtigt parameter i forhold til livet – det er vigtigt at have noget selvironi og ikke tage sig selv og sit arbejde for alvorligt.
B+A: Og hvad med din poetiske anvendelse af materialer, såsom fjer, porcelæn og papir?
- Jeg starter ikke min proces med at ville skabe noget poetisk – eller trendy for den sags skyld. Ideerne kommer og nogle gange bliver det samlede udtryk poetisk, om du vil, og andre gange mere funktionelt. De materialer, jeg vælger, har jeg brugt i mange år. Jeg var nok den første, der opdagede den måde, papirfiltre lyser i Japan, og det begyndte jeg på i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Med fjerene og vingerne er det mere tænkt som en repræsentation af en fugl og dens evne til at kunne flyve fremfor en fordybelse i selve materialet, fjer. Der er som sådan ikke nogen bagvedliggende historie. Udgangspunktet er nogle billeder og ideer, og det er nok, for så er det op til de mennesker, der oplever lampen eller showet at skabe deres egne historier – deres egen poesi.
B+A: Mange ville nok kalde dine lamper for kunstværker?
- Noget af det er måske kunstnerisk i den forstand, at hver del er lavet manuelt med øje for, hvordan det passer ind i det samlede design - ligesom i kompositionen af en skulptur. Men jeg anser ikke mine lamper som værende kunstværker. Det er altid sådan for mig, at netop den lampe eller den udstilling jeg arbejder på lige nu, er den, jeg holder mest af. Dog har jeg lampen Don Quixote som en af mine særlige favoritter.
B+A: Teknologien har ændret sig en del siden 1960’erne – hvordan har arbejdet med lys og belysning ændret sig?
- Ja, det har helt klart ændret sig meget. Med LED-teknologi samt OLED har vi fået nye muligheder for at designe lamper. Jeg elsker stadig glødepæren, og jeg ser ingen grund til at dræbe de gamle teknologier med love og regler, selvom den nye teknologi rummer store og nye muligheder. Jeg synes, de nye teknologier er interessante og inspirerende, men jeg nyder at have friheden til at vælge, hvad jeg synes, er den bedste teknologiske løsning til det pågældende projekt eller design. Vi er så heldige at være i den situation, at opfindere af nye materialer kontakter os for at samarbejde, og på den måde udvikler vi os løbende, og det bliver vi ved med fremover, både i forhold til design og lysinstallationer.
Om Ingo Maurer
Tysk designer, født i 1932.
Startede i 1966 sin designvirksomhed Ingo Maurer GmbH med design af lamper og belysning, som i dag distribueres til hele verden. Han er bl.a. kendt for lampen ”Bulb” (1966), lav-volt systemet ”YaYaHo” (1984) og ”Lucellino” (1992).
Af belysningsprojekter bør nævnes: Westfriedhod Metro Station i Munchen, det LED-belyste atriue i Lafayette Maison i Paris samt UNICEF Crystal Snowflake i New York. Maurer har modtaget adskillige priser for sit design, bl.a. i 2010 den tyske Design Award samt den italienske pris for industrielt design, Compasso d’Oro i 2011.