Hyldest til håndværket

Umbra-stolen af Torben Bay

 

 

Snedkernes Efterårsudstilling har netop slået dørene op til dette års udstilling. I år er temaet MONO, der henviser til én farve,ét materiale og én form. Under disse forudsætninger har en lang række danske designere og møbelproducenter skabt 41 prototyper, der er blevet placeret rundt omkring på museet.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

Foto af Torben Petersen

 

En hyldest til selve håndværket bag designet, kan næppe foregå et mere passende sted end på Thorvaldsens Museum.  Netop Thorvaldsen, var om nogen, berømt i hele Europa for netop at mestre håndværket bag sin gerning.

 

Möbius-stolen af Poul Christiansen. Producent: Schools of Physics and Art & Design, Australian National University

 

Derfor er temaet for alle møblerne på dette års SE-udstilling kendetegnet ved en dyb håndværksmæssig forståelse, hvad end de er helt nytænkende i deres design, eller at de er skabt som en hyldest til de store danske møbelsnedkere gennem tiden.

 

 

Neo Folklore af Rasmus B. Fex

 

Læs også Byggeri+Arkitekturs rapportage af SE-2017: Flaksende vingesus i Grønnegården

 

Spiller sammen med arkitekturen

De arkitektoniske rammer, som møblerne er placeret i, spiller også en stor rolle, da det har været et krav at de skulle udvikles med respekt for museets stærke farvesætning og arkitektur. Ifølge årets tema har det kun været tilladt at bruge en af de udvalgte rene farver fra museets palet til de monokrome møbler. Derudover har møblerne skulle holde sig inden for målene 90 x 90 cm. Resultatet er blevet at møblerne spiller sammen med hinanden og resten af udstillingen til trods for deres vidt forskellige æstetiske udtryk:

 

 

Sunrise af Lise og Hans Isbrand. Producent: MoreWood Møbelsnedkeri ApS

 

- Det er en fuldstændigt fantastisk udstilling, med nogle stærke overraskelser ind imellem. Det er virkeligt en hyldest til det gode håndværk og jeg må ærligt indrømme at jeg er brandærgelig over at jeg ikke selv kunne nå at få et møbel klar til dette års udstilling, fortæller en glad Christina Strand, der er designer bestyrelsesmedlem hos SE, inden udstillingen går i gang.

 

Blok af Troels Grum-Schwensen. Producent: Toke Overgaard

Udstillingsperiode: 2. november til 9. december 2018

 

Læs mere om Møbler