Mette Glavind, Direktør for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut: Ikke cirkulær økonomi for enhver pris
Meget tyder på, at byggebranchen står foran et paradigmeskifte, hvor indførelsen af cirkulære principper fundamentalt vil ændre vores måde at bygge på. Ifølge Mette Glavind, Direktør for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, er det vigtigt, at vi ikke forringer kvaliteten af bygningerne eller tager chancer med nye metoder, som kan vise sig at have fatale konsekvenser i fremtiden.
Teknologisk Institut udarbejdede i starten af 2018, med hjælp fra Jysk Analyse, en undersøgelse af byggeriets parathed til cirkulær økonomi, hvor 359 ledere fra danske produktionsvirksomheder, entreprenører, håndværksvirksomheder, nedrivningsvirksomheder samt arkitekter og rådgivende ingeniører blev interviewet. Undersøgelsen viste, at 50 % af byggevirksomhederne er klar til den cirkulære omstilling, ligesom en 1/5 af byggevirksomhederne forventer at mere end 50 % af byggematerialer bliver genanvendt om 5 år. Der er således store forventninger til forretningspotentialet fra virksomhedernes side, og det får Mette Glavind, Direktør for Byggeri og Anlæg i Teknologisk institut til at opfordre branchen til også at huske på, at kvaliteten skal være i orden:
- Lige nu er der mange visioner og gode tanker omkring cirkulært byggeri, men det kan godt blive en smule flyvsk. På Teknologisk Institut er vi fortalere for den cirkulære omstilling og arbejder med løsninger og teknologier for at gøre det muligt, men vi skal ikke ukritisk genanvende byggematerialer – vi skal gøre det, hvor det giver mening. Genbrug af gamle vinduer giver for eksempel ikke altid mening, ligesom der skal være fokus på skadelige stoffer, som PCB, krom osv. Vores mantra her på Teknologisk Institut er dokumentation og sporbarhed, så vi fortsat kan være sikre på, bygningerne i fremtiden kommer til at være lige så holdbare som nu og ikke indeholder stoffer, som vi dag ved er sundheds- og miljøskadelige.
Hvor langt branchen i dag?
- Der er ingen tvivl om, at visse producenter og arkitektvirksomheder er langt fremme i arbejdet med at implementere cirkulære principper. Men der er stadig et stort behov for dokumentation i forhold til konkrete metoder og forretningsmodeller. Mange små virksomheder har brug for hjælp for at komme i gang, og i den forbindelse er det glædeligt, at Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald, VHGB, er kommet på finansloven. Herved bliver viden opsamlet og formidlet af en uvildig instans, hvilket giver klare retningslinjer for små virksomheder, som kan have svært ved at overskue lovkrav og standarder.
Hvad skal der til for, at der kommer business i genanvendelse af byggematerialer?
- Jeg tror ikke, de frie markedskræfter kan klare det alene. Her skal det offentlige som bygherre være med til at skabe efterspørgsel, ligesom lovgivningen skal skubbe på. Men i dag nu er der jo faktisk business i cirkulær økonomi, og flere virksomheder er lykkedes med den dagsorden, ligesom endnu flere virksomheder bruger det aktivt som et konkurrenceparameter, men det er bare endnu ikke muligt at skalere deres løsninger op i stor skala. Her er demonstrationsprojekter som Circle House vigtige, men vi skal også have cases med fokus på forretningsmodellen bag.
Nedknust beton, som Teknologisk Institut arbejder på at kunne bruge i stedet for sand.
Hvor langt ude i fremtiden har vi en velfungerende cirkulær økonomi?
- Løsningerne er ikke skalerbare endnu, så vi er der ikke i dag, men hvis vi ser 10 år frem, så forventer jeg, at der er en struktur på plads til at håndtere det i stor skala. På den anden side er der netop kommet nye tal frem omkring råstof-resurser, som viser, at sand er på vej til at blive en begrænset resurse, og det kan blive en væsentlig driver. Inden for cirkulær økonomi bliver Holland tit fremhævet som et foregangsland, men de har også været presset på råstofsiden, så det har tvunget dem til at tænke i alternativer.
Hvilke initiativer er i gang i forhold til den cirkulære omstilling?
- Der sker rigtig meget. Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald, VHGB, er en del af den kommende infrastruktur, ligesom der hele tiden udvikles ny teknologi, som giver flere muligheder. Teknologisk Institut har eksempelvis hjulpet med at udvikle en metode for den tekniske dokumentation for genbrug af mursten. Og her er det jo ikke noget problem at skille materialerne ad ved ældre bygninger bygget med kalk-mørtel, men når bygningerne er fra 1960’erne og frem, så er der anvendt cementmørtel, og det giver udfordringer. Her er vi med til at udvikle en ny teknologi, hvor man via opvarmning med mikrobølger kan skille tegl og mørtel ad. Vi arbejder også på at udnytte gammel nedknust beton til fremstilling af ny beton som erstatning for jomfruelige materialer, f.eks. sand.
Mursten efter genbrænding.
Der er sket meget i forhold til for få år siden?
- Virksomhederne kaster deres energi ind i forskellige samarbejder på tværs af værdikæden, og det er yderst vigtigt, da byggebranchen herved kan tale med én stemme. Der har været en enorm udvikling. På Teknologisk Institut arbejder vi med resultatkontrakter, hvor vi for tre år siden søgte midler til projekter inden for cirkulær økonomi. Dengang var cirkulær økonomi ikke så velkendt og udviklingen gik ikke så hurtigt, men siden da har der været stor interesse fra virksomhederne – det har virkelig taget fart. Der er mange initiativer i gang, som kan rykke grænserne for hvad, der rent teknisk kan lade sig gøre. Her er vi spændte på resultaterne.
Hvad tænker du om Danmarks muligheder for at præge den cirkulære økonomi internationalt?
- Danmark er i udlandet kendt som et land, der går forrest rent miljømæssigt, og det skal vi ikke sætte over styr. Vi skal ikke hvile på laurbærrene men komme i omdrejninger, så vi kan være med til at præge den her dagsorden. Regeringen har store visioner, men der har foreløbig ikke været så mange konkrete tiltag. Politikerne skal skubbe på, og her kan frivillige bæredygtighedsklasser være et godt værktøj. Vi så med de frivillige energiklasser, hvordan virksomhederne selv gerne vil udforske mulighederne i stedet for at vente på pisken eller guleroden. Her er frivillige bæredygtighedsklasser en god model, som lader udviklingen ske organisk.