Innovative byggematerialer i arkitekturen

Projekterende i byggebranchen kan nu sætte kryds i kalenderen ved 16. og 17. maj 2018. Her finder den internationale, stærkt innovative ARCHITECT@WORK-event for tredje gang sted i Forum, København, og årets sideevents vil være med det interessante tema, tekstiler indtænkt i arkitekturen.

 

ARCHITECT@WORK er ikke nogen traditionel messe, snarere en koncentreret innovations-event med skræddersyede networking-dage og eksklusivt udvalgte stande. Her får arkitekter, indretningsarkitekter, ingeniører m.fl. hurtigt og effektivt indblik i tidens mest interessante innovative inspiration, oplevet under ét i et unikt og overskueligt udstillingsmiljø.

 

Læs mere om Fagmesser & Events

 

 

Fokuseret og effektivt

De udvalgte udstillere og deres individuelle input til byggebranchen godkendes af en dansk, faglig jury ud fra strenge kriterier for innovationsgraden. De deltagere som slipper gennem nåleøjet, præsenterer deres bidrag på stande, som fremstår velstruktureret og ensartet i størrelse, placering og udformning; med god plads omkring til de besøgende. Således udnyttes faciliteterne i Forum bedst muligt i overensstemmelse med det enkle og fokuserede ARCHITECT@WORK-layout, hvor gæsterne ledes på vej ad en spændende rute gennem innovative produkter, materialer, applikationer og services.

 

Denne præsentationsform er karakteristisk for samtlige ARCHITECT@WORK-events verden over, og giver udstillerne lige vilkår, samtidig med at de besøgende får en effektiv og fokuseret oplevelse. Gæsterne bliver kræset for, bl.a. i de lækre og stilfulde lounge-områder. I standområdet hersker ingen irrelevante eller tidsrøvende elementer for de besøgende. Det er gjort nemt både at få overblik og fordybe sig i galleriet af spændende udbud, og rammerne er optimale for indgåelse af individuelle, faglige netværk.

 

Desuden færdiggøres p.t. et program med en række spændende gæstetalere, heriblandt Kreativ Direktør og Partner Jesper Gottlieb fra Gottlieb Paludan Architects.

 

Læs også interview med Jesoer Gottlieb om Amagerværkets nye kraftværksblok, BIO4: Bæredygtige oplevelser i Københavns nye skov

 

 

 

Innovativ inspiration

Årets tema for sideevents, Tekstiler & Arkitektur, viser hvordan tekstiler mixes med traditionelle byggematerialer, så der opnås visuel fornyelse og en række praktiske fordele, såsom forbedret trivsel og øget bæredygtighed, bedre akustik og lysregulering, og en mere levende og fleksibel bygningsstruktur og formgivning. Tekstiler er her ikke kun indsnævret til stof og dekoration i interiøret, men kan omfatte fx metalvævning, tekstilmembraner og coatede polymervæv. Nye teknologier til integration af tekstiler i arkitektur åbner interessante perspektiver, hvor tekstiler eller tekstilstrukturer tænkes direkte ind i arkitektur og byggematerialer

 

Ny tradition på dansk grund

Det er tredje gang, ARCHITECT@WORK finder sted i Danmark. Første gang var i 2015, anden gang i 2016 med temaet Træ & Arkitektur, og nu som fast event hvert andet år, startende med Forum i København den 16. og 17. maj 2018. Der afholdes i 2018 hele 17 ARCHITECT@WORK-events internationalt, som del af en serie på 24 events i 14 lande. Det er nu på verdensplan et gennemarbejdet og velkendt koncept, som første gang blev afholdt 2005 i Belgien.