<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Johan Lindau fra Blå Station designer møbler til fremtidens behov
Johan Lindau fra Blå Station designer møbler til fremtidens behov

Johan Lindau fra Blå Station designer møbler til fremtidens behov


Design Manager Johan Lindau arbejder med at udvikle nye design, hvor kombinationen af teknologi og et undersøgende, nysgerrigt perspektiv samt en evne til at omdanne tanker til virkelighed, skaber nye løsninger til fremtidens behov.

Johan Lindau er født og opvokset i et designhjem med en far, som levede og åndede for møbeldesign. Meget tidligt drømte han om at blive designer, og engang stræbte han efter at blive endnu dygtigere end sin far. Han startede som tegner for sin far, Börge Lindau og tog med til udstillinger og møder hos producenter. Senere blev han lærling i en lang række forskellige virksomheder indenfor møbelindustrien.

 

- Som 19-årig søgte jeg ind på kunsthøjskolen Konstfack i Stockholm. Jeg ville ikke gå i min fars fodspor – han havde gået på kunsthøjskolen i Göteborg, så derfor søgte jeg ind på Konstfack. Jeg fik afslag og fik at vide, at jeg allerede havde en for klar retning. Jeg søgte ind igen året efter med nogle produkter, jeg havde designet, og som allerede blev allerede produceret. Rektoren på Konstfack syntes da, at jeg skulle satse på praktik i branchen og lære det, jeg ikke allerede kunne, fortæller Johan Lindau.

 

Johans far havde sammen med sin gamle studiekammerat, Bo Lindekrantz et samarbejde med Lammhults, som producerede møbler af blandt andet stålrør. Samarbejdet endte med at give Lammhults international anerkendelse og gjorde også Lindau & Lindekrantz kendte for deres design. De fortsatte samarbejdet med Lammhults og andre designvirksomheder i mange år indtil starten af 80’erne.

 

 

 

 

Et perforeret finersæde i guldramme blev starten på Blå Station
I 1984 fik Börge Lindau en nordisk møbeldesignpris, som betød, at virksomheden i fremtiden kom til at fokusere på at designe møbler med detaljer. Prisen bestod af 30.000 svenske kroner og et perforeret finérsæde i en guldramme. Prisen og det perforerede sæde blev startskuddet til en kreativ proces, der varede indtil slutningen af efteråret 1985.

 

- Da vi tog en hel prototype-serie med stole, lænestole og borde frem til en præsentation for Lammhults syntes de, at der var for mange produkter i kollektionen. Normalt havde man som designer kun en enkelt stol at fremvise, og vi kom ud med et helt møbelkoncept. Lammhults ejere spurgte om vi ikke selv ville producere kollektionen. Dette startede en samtale mellem mig og min far, som varede i tre dage henover en weekend. Så ved søndagsmiddagen sagde min mor, at hun syntes det var en god ide at lave vores egne produkter, måske først og fremmest fordi hun var træt af samtalen – og hendes ord blev afgørende – min far besluttede sig der for at starte virksomheden, forklarer Johan Lindau og fortsætter:

 

- Dette var i slutningen af november 1985. Vi startede Blå Station i 1986. Jeg har ikke altid vidst, at jeg skulle ind i familievirksomheden, eller være med til at starte én; det skete bare. Min far var fantastisk på mange måder. I 1991 flyttede han sit kontor hjem og lod mig og min søster drive virksomheden. Alting er mere kompliceret og sværere at drive, når det er et familieforetagende, fordi der er mange flere niveauer af alt og af alle beslutninger. Men når det kommer til et produkt, er der ingen kompromisser, siger Johan.

 

 

Design baseret på innovation og problemløsning
- Da min far døde i 1999, troede alle, at vi ville styre og fortsætte med samme design, at min far ville blive sat på en piedestal og at hans navn ville blive brugt som brand, ligesom man også gør med mange store kendte designere i dag, specielt i Danmark. Men jeg ville udvikle mig selv, min tilgang til design, samt undersøge nye muligheder og hvordan teknologien kunne bruges. Vi ville gøre Blå Station til et brand, som havde et design baseret på innovation, siger Johan Lindau og fremhæver teknologi og funktion som interesse i at lede efter problemstillinger i forhold til den måde, de arbejder på:

 

- Det er spændende at se hvordan et produkt kommer fra en bestemt tidsperiode, der har anvendt en bestemt teknologi og ide. Samtidig er det også interessant at tænke i, hvordan man kan formulere et problem og forsøge at finde en løsning. Det blev vores mål at starte med at analysere dagen i dag og transformere det til en ide til i morgen, og det er sådan vi arbejder i dag, siger Johan Lindau, som i dag har 20 medarbejdere i Blå Station og kontorer i Åhus og Stockholm – samt en voksende kundekreds.

 

- Blå Station har altid arbejdet med eksportmarkeder. Firmaet vokser og interessen for vores produkter er ekstrem høj, især fra USA. Det kunne være dejligt at have kontorer over hele verden. Jeg kan dog være bange for at vokse for hurtigt og vil gerne være sikker på, at vi vokser i den hastighed, som vi kan følge med til, fortæller han.

 

- Verden udvikler sig hele tiden, og når vi ser på tendenserne i tiden i forhold til kontorindretning, ser vi på de unge mellem 12-20 år, fordi de netop er omgivet af teknologi. De har deres teknologi i deres telefoner i lommerne, hvilket vil skabe nye behov i fremtiden. Når nutidens teenagere skal ansættes i et firma, vil de ikke have et skrivebord, fordi de kan arbejde alle steder. Det er fascinerende at tænke på, hvilke behov de kommer til at have. Samtidig kommer der nye maskiner, ny teknologi og bedre og mere bæredygtige produkter. Markedet vil have en højere kvalitet til en lavere pris. Dette kan kun opnås med innovation og teknologi, siger Johan Lindau.

 

 

Høj kvalitet og bæredygtighed er noget af det vigtigste
- Hvis man sammenligner Sverige med Østeuropa, er der ikke en dårligere kvalitet, men der er en stor prisforskel. Konkurrencen bliver fremover meget vigtig i forhold til nogle produkter, og efter min mening er konkurrencen for fikseret på prisen, siger Johan. Han fortæller, at industrierne i Østeuropa begynder at blive meget bedre, og at produkterne derfra fra nu af vil blive bedre og mere bæredygtige.

 

- Det er lidt skræmmende, men det er i den retning, det går. Vi forsøger ikke at gøre produktet billigere ved at producere i Østeuropa. Skulle vi producere et produkt i Østeuropa, ville det kun være, hvis vi kunne få en bedre kvalitet der. Vi søger aldrig leverandører for at få en lavere pris og vi går ikke på kompromis med vores kvalitet. Så hvis vi vil beholde etiketten ”Made in Sweden”, skal vi finde på nye løsninger og lave innovative design. Det er nødvendigt at tænke innovativt og aldrig gå på kompromis. Vores erfaringer er, at slutbrugeren skal være tilfreds med produktet og at høj kvalitet og bæredygtighed er noget af det vigtigste, fastslår Johan Lindau.

 

At gøre fyrretræ sexet
- Jeg fik en ide, da en svensk politiker på en udstilling udtalte, at det er vigtigt at tage vare på ”det grønne guld”. Det var en hentydning til alle fyrretræerne, der vokser i Sverige og som er en af landets største eksportvarer. På udstillingsmessen i Stockholm, hvor vi tester ideer af sammen med studerende, talte vi om fyrretræet som det grimme brune fyrretræ – og diskuterede om det kan blive transformeret til noget smukt og bæredygtigt, så man på den måde kan passe på det. I de sidste halvandet år har vi lært, at ingen i møbelindustrien har lyst til at arbejde med fyrretræ, fordi det er grimt, men også fordi det ødelægger maskinerne. Der er derfor to problemer, der her skal løses – at få gjort materialet sexet igen og at få producenterne til at producere det.

 

 

”Nogle gange har man bare brug for at lave et statement”
I sine designs arbejder Johan Lindau således ofte med at møblerne skal række længere ud end blot at være et flot design, hvilket også kan ses i Blå Stations væsentligste projekter:

 

- Den multifunktionelle drejestol, Innovation C, blev en større milepæl for os. Da vi fandt på den i 2001, var det kun et studenterprojekt, da ingen brugte møbler på den måde, hvor man kan sidde som man vil – stolen har ingen for eller bagside – men det var et af de vigtigste møbler for os, fordi det åbnede øjnene for en måde at bruge møbler på i resten af verden, fortæller han. Stolen er ligesom mange andre af vores designs, designet til mange forskellige miljøer, lige fra lufthavne, venterum, biblioteker og skoler.

 

Et andet eksempel er stolen Sting i ekstruderet aluminium fra 2003, der kan stables og er lavet med en ryg og et sæde, som er tyndere end 3 mm. Stolen er miljømærket med Svanemærket og 100% genanvendelig. Johan Lindau forklarer, at ingen havde lavet et så ekstremt produkt som det før, hvor en velkendt industriproces blev så udfordret.

 

- Det er resultatet af en ekstremt produktionsfokuseret designproces, og stolen blev internationalt anerkendt og bragte Blå Station et niveau op. Det er to produkter der betyder noget for firmaet på den måde, at det har ændret retningen for hele industrien, siger Johan og fortsætter:

 

- I 2008 lavede vi sofaen Koja. Det var et mareridt, fordi vi arbejdede med præcis de samme problemer som andre designere. Vi havde dog to forskellige løsninger, og designet blev præsenteret som det nye rumskabende møbel. Det var et produkt med et statement, fordi vi som et lille firma kunne producere den. Stolen Dent fra 2013 er også vigtig at nævne. Den var lavet i normal finér, som vi formede til 3D. Siden Michael Thonet i 1856 kom med sit perforerede krydsfinérsæde, har alle forsøgt at forme normalt finér tredimensionelt – men ingen er lykkedes med det, førend et lille designfirma i det sydlige Sverige gjorde det. Det er således også et statement. Vi ville aldrig blive i stand til at lave dette produkt, hvis vi fulgte strømmen. Nogle gange bliver et produkt et statement, men det sker kun, hvis du følger dine egne tanker og ideer, og ikke andres.

 

 

Hvor meget identitet kan man give møbler?
Ifølge Johan Lindau handler det også om at se hvor langt man kan gå med produktet og nogle gange prøve nogle ting af og lære af det:

 

- Det handler også om at se om man i overført betydning kan ”befolke ubefolkede områder”, se hvor identitet og produkt kan mødes samt se hvor meget identitet man kan give møbler, uden at det bliver for meget. Altså, vi har lavet en lænestol, der ligner Barbapapa. Risikoen var at gøre noget latterligt i designet, men vi gjorde det ikke. Alle bliver glade af lænestolen Oppo. Det er altid et spørgsmål om det er godt, nødvendigt og brugbart.

 

- Det sværeste ved design management og arbejdet med freelance designere er hvis et projekt i sidste ende aldrig kommer i produktion, for så har designeren lagt meget tid og mange kræfter i noget, som aldrig genererer royalty eller betaling. Derfor er det vigtigt at fremstillingsindustrien tidligt er med i projektet – så det ikke slutter fordi det ikke fungerer at fremstille det. Stopper man et projekt, er energien tabt og produktet dør – for at generere ny energi er svært.





BOB åbner døre og finder nye stationer
Et produkt der dog er spillevende, er BOB, som blev skabt i 2017 og 2018, og som ifølge Johan Lindau er Blå Stations vigtigste produkt i dag:

 

- Vi taler meget om toge i Blå Station og vi ser BOB som en konduktør, der åbner døre og finder nye stationer. Tidligere var det sådan på for eksempel det britiske marked, at vores agenter kontaktede arkitekter. Nu er det omvendt, hvor arkitekterne kontakter vores agenter – og vi vokser sammen med BOB. BOBs møbeldesign handler ikke om formen og bæredygtigheden, her er det systemet og de uendelige muligheder, som systemet giver, der er det vigtige. I februar fylder Blå Station 33 år og BOB er indtil videre det eneste system, der har medført så meget vækst og ansættelse af nye medarbejdere i Blå Station. Og fremfor alt har BOB vundet mange priser i verden, fortæller Johan Lindau.

 

Inspireret af italiensk revolutionært look og unge designere
Når det kommer til at få inspiration til nye produkter, kan Johan Lindau godt lide designere, der kan fortolke brandet og tænke det ind i et nyt produkt:

 

- Det er altid godt at se brandet i en ny fortolkning. Derudover er jeg blandt andet meget inspireret af Enzo Mari, en 85 år gammel italiensk designer, der forsøger at give designet både et revolutionært look og en funktion. De designere jeg bliver inspireret af, er altid åbne overfor nye overvejelser og betragtninger. Jeg finder ofte ny inspiration på messer og jeg elsker at komme på messer og udstillinger for studerende, fordi de unge endnu ikke er præget af producenter eller tænker over prisen. De kommer bare med nye friske ideer. Jeg elsker unge designere og forsøger at følge dem – eller at ansætte dem.

 

 

 

2020 byder på klapstole i træ og indendørs interiørdesign
Når det gælder produkter til 2020 er Johan Lindau og Blå Station er allerede i gang med produkter, som de vil vise på Stockholm Furniture Fair i februar:

 

- Vi samarbejder med et par nye designere og nu med fokus på et projekt med indendørs design, der har haven som tema, og sammen med endnu en designer og kunsthåndværker vil vi prøve at fortolke ideen om et demokratisk design. Ikke på den måde, IKEA fortolker demokratisk design, som efter min mening bliver synonym med billigt, men ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Jeg elsker at reducere det unødvendige og gøre det simpelt – samt ideen om at gøre det muligt at få produktet til at holde for evigt.

 

Vi skal forstå nutiden for at kunne løse fremtidens problemer
I forhold til Johan Lindau og Blå Stations visioner for fremtiden, kommer han atter ind på, at verden omkring os hele tiden er i udvikling og at vi er nødt til også at udvikle os sammen med den.

 

- Jeg husker fra mit barndomshjem i Helsingborg i Sverige i begyndelsen af 70’erne, at vi havde to tv-kanaler, en svensk og en dansk, og da jeg startede Blå Station havde vi ikke computere. Alting udvikler sig hele tiden og vi forstår ikke næste skridt, hvis vi ikke interesserer os for og forsøger at forstå nutiden. Gør vi det, kan vi blive i stand til at løse fremtidens problemer. Jeg har ikke visioner for fremtiden som sådan, da design også handler også om produktet og et produkt har generelt en livscyklus. Derfor er det vigtigt for at prøve at forstå fremtiden og udvikle smarte og bæredygtige møbler til fremtiden. Man kan ikke bare lave en ny lænestol. Hvis man laver en ny lænestol, er den nødt til at være smartere end den, som skal erstattes. Så det eneste vi kan gøre, er at forholde os til fremtiden. Vi er nødt til at gøre det bedre for hver dag.