Giv os et stramt budget!
Man skulle tro, at finanskrisen havde gjort sit for at udrydde indretningsarkitekterne. Men indretningsopgaverne er der, og der er, i følge indretningsarkitekt Marianne Fryland, mere brug for fagekspertise på indretningsopgaverne end nogensinde før.
– Lad mig sige én ting: Indretningsarkitekterne ER der. Der er stor brug for vores ekspertise. Der er masser af virksomheder, som skal indrettes. Der er bare det problem, at kunderne har svært ved at finde frem til os, fordi de ikke ved, hvad de skal kalde os. Du kan, som det er nu, ikke engang søge et job som indretningsarkitekt. Der har været en årrække med en akademisering af vores fag, som har skabt distance til kunderne og gjort faget teoretisk, og det er meget uheldigt. Vi kan ikke alle sammen forske i faget, nogle af os skal også løse indretningsopgaver og få møbler ind og ud af virksomhederne og skabe løsninger, som gavner medarbejderne. Den faggruppe er der nemlig hårdt brug for. Vi skal have fundet det gode håndværk frem igen.
Konsekvenser af krisen
For nogle vil indretning være lig med gardiner og puder, eller noget ”der ser ud”, som Marianne Fryland kalder det. Men foruden et velfungerende design, handler indretning også om bundlinje i forhold til drift og vedligehold, om at kunne gøre fornuftige investeringer, om at kunne optimere pladsen og om at skabe indretningsløsninger for medarbejderne, som kan øge deres produktivitet og trivsel. Marianne Fryland forklarer:
– For år tilbage var der utroligt meget snak om arbejdsmiljø, og der blev målt og regeret. Det stopper i en krisetid, og der kommer andet, som fylder: besparelser. En af de mindre heldige følgevirkninger blev et stort fokus på pladsoptimering, og der har været den forfærdelige tendens at skabe færre pladser end det reelle antal af medarbejdere. Det vil sige, at medarbejderne hver morgen møder ind til en kamp om at finde en plads at arbejde fra. Det kan godt være, man sparer penge ved at nedlægge 10 pladser, men det er jo helt skævt, hvis medarbejderne hver dag skal bruge energi på at finde en plads, den tid skal da hellere bruges på arbejdet. Den slags vil jeg gerne gøre op med i indretningerne. Jeg har også set bogholdere, som også lige skal passe receptionen, fordi man skal spare. Det må jo uden tvivl give en stor fejlmargin i regnskaberne.
Læs også:
Portræt af Nikoline Dyrup Carlsen fra Spacon & X: Plads til alle kræver nytænkning i storbyenAt skabe systemer
Ifølge Marianne Fryland er hendes fornemmeste pligt derfor er at bryde med opfattelsen af, at en indretningsarkitekt får ”noget til at se ud”. Nej, spørger man hende, handler det i langt højere grad om at skabe inspirerende og funktionelle rammer til innovation og vidensdeling, hvor folk føler sig godt tilpas. Kun på den måde udnytter man medarbejdernes fulde potentiale. Der skal systemer til. Systemer, som letter medarbejdernes hverdag, og de kan kun blive til, hvis man som indretningsarkitekt kommer helt ind i virksomheden, taler med medarbejderne og til bunds forstår deres arbejdsgange og flow i løbet af en dag:
– Det er ofte helt lavpraktiske problemer, som bremser medarbejderne i virksomheden, og derfor skal jeg vurdere, om flowet fungerer: Hvem arbejder med hvem? Hvordan skal medarbejderne sidde i forhold til hinanden? Er der akustikproblemer? Er der nogle, som skal meget frem og tilbage til eksempelvis et værksted? Hvor placerer vi dem, så de forstyrrer de andre mindst muligt? Hvis planløsningen ikke fungerer, og medarbejderne sidder forkert i forhold til hinanden, kan det skabe stor irritation, og her kan jeg komme som en ekstern og forklare, hvorfor planløsningen ser ud, som den gør. Det kan være at tage de svære snakke med enkelte medarbejdere, der ikke forstår, hvorfor de skal flyttes. Det plejer at hjælpe, når de får en forklaring og kan se det fulde billede. Det kan også meget vel være, at flere medarbejdere taler højt i telefon lige der, hvor andre skal koncentrere sig. Her kan det være rart at fortælle om problemet til indretningsarkitekten, som så kan tage affære.
Leverandører er blevet indretningsarkitekter
En anden konsekvens af krisetiden er, at flere af de store møbelleverandører også agerer indretningsarkitekter, og den tendens finder Marianne Fryland uheldig:
– Det er jo den forkerte vej. Vi skal have det vendt om, for man skal selvfølgelig først have afdækket behovet i virksomheden, inden man beslutter sig for møblerne. Går man direkte til møbelleverandøren, arbejder de ud fra egne præmisser, og så bliver man kun præsenteret for de møbler, de selv har på lager. Det at indhente tilbud og finde de konkrete møbler er kun en meget lille del af en indretning, det er jo alt forarbejdet, der gør den store forskel. At have en indretningsarkitekt, som ikke er bundet op af et særligt møbelsortiment, gør indretningen mere holistisk, da vi knytter alle funktioner i virksomheden sammen og stiller spørgsmål til det hele, så vi kan understøtte funktionerne bedst muligt i indretningen. Vi smider ikke bare møbler ind i et rum og får det til at se godt ud, vi tænker over alle medarbejdernes behov hele vejen igennem. Med en indretningsarkitekt får virksomheden altså en helt ind til benet forkælende løsning, som gavner deres resultater. Det betyder ikke, at man ikke kan have et glimrende samarbejde med møbelleverandøren efterfølgende. Det skal bare gøres i den mest logiske rækkefølge.
Indretning der gavner på bundlinjen
Det er ingen hemmelighed, at glade medarbejdere præsterer bedre, og her forklarer Marianne Fryland, at det i grove træk handler om at skabe plads til mennesker frem for mapper, for som hun siger, så er halvdelen af alt materialet i mapperne alligevel lige til at smide ud efter et år. I mange år har virksomheder prioriteret lækre kantiner for at forkæle medarbejderne, og her ligger indretningen af medarbejdernes arbejdsstationer i naturlig forlængelse, mener Marianne Fryland:
– Hele indretningen er virksomhedens branding i 3D. Man går op i visitkort og PR, men det handler ligeså meget om at skabe en virksomhedskultur, som medarbejderne er stolte af at være en del af. Alt er med til at positionere din virksomhed i forhold til andre i verden, og tør man være innovativ og modig, tiltrækker man også de bedste medarbejdere.
Bundlinjen er også til at tage og føle på, for når arbejdsprocesser er set efter i sømmene, og indretningen understøtter medarbejderne, stiger effektiviteten:
– Med en indretning skabt af en indretningsarkitekt til den pågældende virksomhed, får man en lavere post på vedligeholdelseskontoen, og man slipper for ærgerlige fejlkøb. Det er klart, at vi med vores baggrund har en helt grundlæggende viden om materialer og overflader. Vi ved også, hvor det kan betale sig at spare, og hvor det er katastrofalt. Mange virksomheder har prøvet at brænde nallerne ved at udnævne en medarbejder til ansvarlig for indkøb af møbler, for hvad gør man, når der pludselig står 40 stole, hvor armlænet ikke kan komme ind under bordet?
– En god indretning skal ikke kun se godt ud, det skal også fungere, og har du valgt forkert, ved du det efter 14 dage. Længere tid går der ikke, og så får du en over skinnebenet, for det kan være sindssygt dyrt at købe billigt de forkerte steder, mens det andre steder ikke gør noget at købe billigt. Alt det rådgiver vi om som et minimum. Mit budskab til virksomhedsejerne er derfor: Giv og et stramt budget og lad os vise dig, hvor meget indretning du kan få for pengene.
Om Marianne Fryland
Indretningsarkitekt med egen tegnestue, Dynamo Studio. Hendes fokus er på udvikling af designkoncepter til hoteller, tilsyn under byggefasen, indkøb af møbler og implementering af indretning. Marianne Fryland har hoteller som Hilton Copenhagen Airport Hotel og Crowne Plaza Copenhagen Towers Hotel på sin referenceliste foruden mange kontorindretninger.