Med stedet i centrum

Rikke Juul Gram 

 

Landskabsarkitekterne Schønherr stormer af sted med projekter i både Danmark og udlandet - og udgangspunktet er ganske simpelt.

Tekst af Tim Panduro

'Be here now'.'

Det korte svar gav John Lennon, da han blev bedt om at definere, hvad rock'n'roll er.

Rikke Juul Gram driver sammen med Nina Jensen landskabsarkitektvirksomheden Schønherr, og hun bruger Lennons ord, når hun skal pege på kernen i virksomhedens arbejde.

- Vær tilstedeværende og lydhør, uddyber hun.

- Forstå hvad et steds sjæl handler om, så enhver opgave kan bearbejdes med respekt for den grundlæggende landskabelige fortælling.

Tankegangen formede sig hos hende under uddannelsen på Arkitektskolen i Aarhus. Her blev hun undervist af Svein Tønsager, og dennes banebrydende og eksperimenterende tilgang fik hendes øjne op for landskabet som fundamentet for arkitekturen.

- Den grundforståelse har fulgt mig lige siden og pejlede mig i retning af landskabsarkitekturen og det mangeårige samarbejde med Torben Schønherr, grundlæggeren af tegnestuen, siger Rikke Juul Gram.

 

Henne Strand, Varde Kommune


Læs også portræt af landskabsarkitekt Kristine Jensen: Gode byrum er livsvigtige


Find ind til kernen
Tilsyneladende er mange enige i det enkle udgangspunkt. Schønherrs hjemmeside bugner af projekter, og listen over priser, som projekterne har fået, er så lang, at de fleste tegnestuer blot kan drømme om at komme i nærheden. Projekterne spænder fra historiske bymiljøer og genopretning af almene boligkvarterer og til nyanlæg og mere naturprægede opgaver. I mange tilfælde er flere af elementerne i spil – det skete blandt andet i Henne, en lille by på Vestkysten, som skulle have et identitetsmæssigt løft.

- Varde Kommune og Realdania bad os om at skabe et mere landskabeligt fokus i mødet mellem by, strand og parkeringsplads. Klitlandskaberne er jo karakterskabende for hele den jyske vestkyst, og vi valgte at understrege det ved at genskabe nogle klitter som afgrænsning til den enorme eksisterende parkeringsplads næsten nede på selve stranden, så vi fik tydeliggjort landskabets karakter i mødet med havet. Samtidig indførte vi trækanter som støttevægge langs de veje og sommerhusgrunde, der ellers var kantet af de betonklodser, der mere hører hjemme i parcelhuskvarterer. Samtidig fungerer trækanterne som bænke, legeredskaber og læ, og det er med til at trække den landskabelige sammenhæng ind i byen, siger arkitekten, der peger på, at den overordnede strategi kan bruges i mange kystmiljøer.

- Det handler om at fjerne det, der ikke virker. Der står en masse ligegyldige og udtjente bygninger uden stedslig indpasning i kystbyerne, men der er også fine steder, der virker, og det skal vi tydeliggøre.

 

Kokkedal Klimatilpasning

Den vindskæve flade

Andre steder handler det om at tilføre elementer, der skaber nye sammenhænge i gammelkendte områder. Torvet i Hillerød har gennem årtier været et kommunalt smertensbarn. Pladsen ligger på kanten af Slotssøen og med smuk udsigt til Frederiksborg Slot, men den er også stor, vindblæst og temmelig livløs.

- Torvet er opstået ved tilfældets musik, nemlig da en brand i 1807 ryddede en hel husrække langs Slotssøen. Pladsen er skæv, den skråner og er meget udsat for vind og vejr, og vi har arbejdet ud fra en tanke, vi kalder 'Den vindskæve flade'. Det er en spændende udfordring af en vis sværhedsgrad, men rammen i form af en række velbevarede bygninger er robust, og jo mere robust rammen er, desto mere kan man justere på resten. I vores projekt definerer vi den ved hjælp af syv grønne 'porte', træbevoksninger i mødet med de tilstødende gader, som etablerer en blødhed i byrummet, og så har vi fremhævet en krum akse mellem Frederiksborg Slot og Hillerøds gamle rådhus ved hjælp af vand, siger Rikke Juul Gram, der dermed for bragt to klassiske landskabselementer i spil.

- Træer gælder altid. Vi har brug for dem til at fortælle om årstider, de skaber et sted uden at insistere, de giver læ, de befolker, selv når en plads står tom en tirsdag formiddag i regnvejr. Modsat en overflod af legeredskaber og andet byrumsinventar, der blot ser lidt sørgeligt ud, når det ikke er i brug. Vand kan også noget andet. Det er et legeredskab for alle aldre, det giver et fælles lydtæppe. Børn elsker det, voksne kigger på det, og om vinteren kan vand, der kommer fra dyser i belægningen blot slukkes, i stedet for at man har en vandkunst som et bassin, der lettere kommer til at tilføre tomhed, når den ikke er i funktion.

Torvet i Hillerød

 

Læs også interview med Jesper Pagh: Byerne skal både rumme transformation og forankring

Byens funktion
Bløde elementer som træer og vand skaber dog ikke det gode byrum alene. Den gode by må bestå af kontraster og man gør byen en bjørnetjeneste ved at male alene med den grønne pensel, mener Rikke Juul Gram.

- Hvis man gør byen helt grøn, slår man tænderne ud på den. Byen SKAL være hård, den skal have kant, byliv er hastighed, alt det futuristerne elskede. Vi lever et højhastighedsliv, når vi vælger at bo i byen, og det har sin egen kvalitet. Men det betyder ikke, at vi ikke også skal huske det bløde, grønne rum. Byen er en krop med hjerte, lunger, blod og årer, de skal fungere sammen, men have hver deres funktion, siger arkitekten.

- Det gode byrum er ramme for, at alt kan foregå. Idealet er nok for mange middelalderens byer, der myldrer med liv, og for at opnå det, må vi ikke dyrke små særinteresser, men give plads til, at alle typer og aktiviteter kan rykke ind i byens rum, siger hun og peger på Kulturhus Nordvest i København som et eksempel. Her har Schønherr opbygget en plads med niveaudeling og mindre arealer, hvor rå, hårde flader blødes op og afveksles med bevoksning, og med den dobbeltprogrammering der ligger i at niveauerne og bedene sideløbende fungerer som vandafledning med forsinkelsesforløb.

Områdets fortælling
Kulturhus Nordvest er bygget, hvor der tidligere lå en benzinstation, og det ligger i et område, hvor ældre industribygninger langsomt viger for boligbyggerier. Derfor har det været vigtigt at holde fat i byfortællingen, og det gør sig gældende alle steder.

- Hvis man flytter fra Esbjerg, og vender tilbage 40 år efter, skal man stadig kunne føle den by, man kommer fra, selv om den har forandret sig. En by skal være i bevægelse og udvikling, ellers så dør den jo. Derfor er det altafgørende, at man finder frem til et en bys bærende fortælling, til den DNA, der giver identitet.

 

Kulturhus Nordvest, København


Læs også interview med forsker og antropolog Marie Stender fra Statens Byggeforskningsinstitut: Ghettoproblemer kræver mere end et quick fix

Et løft til 'krigszonen'
I Kokkedal har Schønherr skabt en helhedsplan for udendørsarealer i et belastet boligområde. Området har været præget af både voldsomme oversvømmelser i forbindelse med de senere års ekstreme regnhændelser, samt af bandeuro og nedslidte byrum, Da der skulle klimasikres, besluttede kommunen sig samtidig for at se, om man kunne give området et generelt løft. Det er sket ved omkring 30 store og små delopgaver i byen, herunder ved omdanne en p-plads til et større legeareal og opholdssted, hvor vand kan samle sig i bække, hvis der kommer ekstremregn. Samtidig er det i høj grad et socialt genopretningsprojekt.

- Selv om dele af området er blevet kaldt en krigszone af nogle af de lokale, er der mange af indbyggerne i Kokkedal, der elsker at bo der, og det har i høj grad handlet om at få skabt gode, trygge byrum, så der kommer andet liv i byrummene. Der er et tre-årigt forskningsprojekt knyttet til projektet, og det viser, at der på bare et år er sket en stigning på 220 % i det antal mennesker, der bruger byrummet kaldet Bølgepladsen. Specielt kvinder er begyndt at tage mere ophold ude. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi skaber trygge og gode byrum forskøn hed og æstetik kan være med til at styrke samfundet, sammenhængskraften og demokratiet. Vi tør bedre se hinanden i øjnene i offentlige rum, som ikke er lukkede, nedslidte og grå. Derfor er det også en fejl at lave ghettoplaner med krav om, at man river boligblokke ned. Det fortæller beboerne, at både de og deres hjem er uden værdi. I stedet skal man styrke byrummene, for det er her, fællesskabet udfolder sig, siger Rikke Juul Gram.