Stort potentiale i det fleksible og det lavpraktiske - Mikael Koch
Mikael Koch, mener, at ventilationsbranchen har en tendens til at fokusere på teknologiske landevindinger fremfor slutbrugernes adfærd og konkrete behov. Målet bør være at udbrede de forskellige muligheder for at forbedre indeklimaet.
Indeklima består af en lang række elementer, såsom ventilation, tilgængelighed, akustik, udsigt, lys og temperatur. Det kan således være vanskeligt at tale objektivt om forbedringer i indeklimaet, men for Mikael Koch er der ingen tvivl om, at ventilationsproducenternes egentlige produkt er indeklima:
- Det er ikke kasserne med teknik og rør, der er så interessant; det er fordelene ved et godt indeklima. Hvis vi ser på omkostningerne i kontorbygninger, så har de traditionelt fordelt sig, så 20 % er gået til energi, 70 % til lønninger og 10 % til øvrig drift. Men i dag er forholdet 10 % til energi, 80 % til lønninger og 10 % til øvrig drift. Lønnen fylder mere, og det er derfor blevet en bedre investering at holde folk raske. Her spiller et godt indeklima en afgørende rolle.
Kan man lease sit indeklima?
- Philips Lighting lancerede for et par år siden et spændende koncept, hvor de ikke sælger pærer, men sælger lys, dvs. lux. Det kunne være interessant, hvis man på samme måde lejer en ventilationsydelse, hvor man ikke ejer anlægget ellers skal drifte det, men hvor man får et foruddefineret luftskifte for hvert rum el. lign. siger Mikael Koch, der mener, at byggebranchen skal kunne se flere perspektiver på bæredygtighed og indeklima fremfor blot at sætte mekanisk ventilation og solpaneler op. Her er Philips koncept spændende, da man tænker ud af boksen. Herved kan man også lade kravene til indeklimaet være det bærende fremfor krav til energiforbrug.
Energirenovering kræver mere nuancerede løsninger
48 % af energiforbruget fra alle bygninger i Danmark kommer fra parcelhuse, og det er den helt store udfordring i forhold til energirenovering. Her mener Mikael Koch, at man med fordel kunne stille forskellige krav til forskellige typer af boliger:
- Energibesparelser betaler sig ofte kun i forbindelse med renovering, og her skal man se på helheden. Der mangler veldefinerede krav for renovering, som i Bygningsreglementet, og her bør man opdele husene i typer, hvor man ser på potentialet for hver type: Hvad kan den enkelte bygning bære? På muret byggeri med mange detaljer i facaden er det svært at nå et højt niveau, og her kan man se på rumvis ventilation og andre fleksible løsninger. På huse fra eksempelvis 70’erne er både materialerne og det arkitektoniske tit af tarvelig kvalitet, så her har man mange flere muligheder for effektiv energirenovering.
Manglende opmærksom om de lavpraktiske løsninger
Det giver ofte mening ved energirenoveringer at dele bygningen op, så man løser ventilationsproblematikken rum for rum. Her peger Mikael Koch på fleksible løsninger som mikroventilationsanlæg, der er rumbaserede, samtidig med man slipper for at gennembryde bygningen med rørføring:
- Ved renovering af parcelhuset er mikroventilation en oplagt løsning, da anlægget ikke står og kører. Der er således mindre drift, og samtidig er det muligt at genvinde 84 % af varmen. Nogle gange har jeg oplevelsen af, at der mangler anerkendelse af de lavpraktiske løsninger, selvom ventilationsvinduer er ved at vinde frem. Det såkaldte russervindue blev først anvendt til Vinterpaladset i Sankt Petersborg, og her passerer luften mellem flere lag glas, så den varmes og køles automatisk. Herved slipper man fuldkommen for at bryde arkitekturen med rør.
Ikke tradition for commissioning i Danmark
Opsyn og vedligehold er en driftsomkostning, og indeklima kan nemt komme til at lide som konsekvens af beskidte ventilationsfiltre. Derfor mener Mikael Koch, at der bør være større fokus på driftsopgaven:
- I Danmark er commissionering ikke del af vores byggetradition, ligesom vi ser det i andre lande, og når vi har projekter, hvor garanteret drift og vedligehold indgår, så opdager man ofte et manglende spjæld, eller at ikke alle panelerne er slået til. Lige nu har man ikke ansvar for indkøring og opdragelse af brugere, og det er et stort problem. Man kan sige, at alternativet er at producere ventilationsløsninger, der er nemme og enkle at drifte.
Respekt for menneskelig adfærd
Det ligger dybt i os, at vi gerne vil åbne vinduer, når det er varmt. Men det giver en stor udfordring, da et ventilationsanlæg dårligt kan programmeres til at tage højde for det.
- Vi står svagest i forhold til adfærd, og akilleshælen på flere pionerprojekter inden for bygningers energiforbrug har netop været, at beboerne til tider overruler automatikken. Men det burde der være plads til, at man kan åbne vinduet for at få frisk luft ind – at man kan slå alt automatikken fra i perioder, siger Mikael Koch.
- Det stiller selvfølgelig større krav til ventilationsrådgiveres beregninger, hvis anlæggene kommer til at stå stille i perioder, men hvis branchen skal bevæge sig, så skal der være en villighed til at foretage de grundige beregninger.
Fælles analyseværktøjer undervejs
Før man indleder et byggeprojekt, så bør man ifølge Mikael Koch altid lave beregninger for livscyklus og totaløkonomi, således det ikke er byggetraditioner eller mavefornemmelser, der er afgørende for valget af løsninger.
- Der står i byggeloven, at man ved offentlige byggerier skal se på de totaløkonomiske perspektiver, så anlægssummen ikke bliver styrende, og det har gennem årtier været negligeret, siger Mikael Koch og fortsætter:
- Branchen har savnet en fælles, totaløkonomisk beregning, men der er ved at blive udviklet et beregningsværktøj. Energistyrelsen har skudt penge i initiativet, hvor SBi står for udviklingen, og det er vi virkelig glade for i DANSKE ARK. Ved udgangen af 2014 vil det totaløkonomiske værktøj være klart, og lige nu starter der indledende workshops op, hvor fokus er at skabe et lignende redskab til livscyklusanalyse på projekter.