Annonce

Miljøvenlige gulve udlagt på få timer

 

Det er nye tider for bygherrer og arkitekter, der ønsker en større fleksibilitet på gulvlægningsløsningerne til nybyggeri og renoveringsopgaver. Med AcryliCons miljøvenlige gulvløsninger kan hærdetiden begrænses til få timer, hvilket sætter fart på byggeriet og reducerer gener for beboere og medarbejdere.

 

Tekst af Elias Inceer. Foto: AcryliCon

 

Hos AcryliCon Danmark tilbyder man gulvlægningsløsninger, der indeholder en række fordele til glæde for byggetid, økonomi og fleksibilitet i planlægningen af et byggeprojekt. AcryliCons produkter er fri for opløsningsmidler, hvilket giver et miljøvenligt valg til kunder, der ønsker et sundt og langtidsholdbart gulv – her og nu. Især er det den korte hærdetid på kun to timer, som giver bygherrer og slutbrugere en væsentlig fordel.

 

Klar til fyraften

Ved renoveringsprojekter af altaner, opgange og gangarealer, hvor det kan være dyrt og udfordrende at afholde beboerne fra at kunne bruge arealerne, kan omkostningerne reduceres markant:

 

- Ved renoveringsopgaver af eksempelvis boligbyggerier kan vi starte udlægningen efter beboerne er taget af sted om morgenen, og allerede ved fyraften kan gulvet igen betrædes uden forbehold. Her drages der i høj grad fordel af AcryliCon, da der ikke skal etableres midlertidige udgangsløsninger eller genhusning, fortæller Project Manager Palle Olsen. 

 

Ved nybyggerier muliggør den korte hærdetid også, at øvrige håndværkere kan påbegynde deres arbejde hurtigere og mere gnidningsfrit. Derved får entreprenørerne mulighed for at reducere byggeomkostningerne og organisere projektet mere effektivt.

 

 

Optimeret til industri og erhverv

AcryliCon gulvløsninger er giftfrie, trykstærke og har en robust overflade. Med virksomhedens fokus på miljøvenlige produktionsprocesser og materialer uden opløsningsmidler er det derfor velegnet til intensivt brug i eksempelvis fødevarevirksomheder og lignende industrier. Da man her ofte arbejder døgnet rundt, er der væsentlige besparelser at hente, da produktionen ikke skal lukkes ned eller flyttes i længere perioder.

 

En helhedsløsning

AcryliCons løsninger fås i et stort udvalg af farver og mønstertyper, hvilket giver både arkitekter og bygherrer et stort råderum for at tænke gulvløsningen aktivt ind i projektets arkitektoniske udtryk:

 

- AcryliCon er repræsenteret i 40 lande og har eksisteret i mere end 40 år. I kraft af de kompetencer og den konstante produktudvikling vi har i organisationen, kan vi tilbyde en bred palet af produkter, der kan indgå i selv de mest krævende projekter ift. miljøhensyn, design og bygningens arkitektur, afslutter Palle Olsen.