Travlhed og fokus på kvalitet og totaløkonomi får almennyttige boligforeninger og andre professionelle bygherrer til at vælge modulbyggeriet. Scandi Byg har over de senere år leveret mere end 2000 boliger i hele Danmark.
Tekst af Peter Mulvany
Hos Scandi Byg i Løgstør har de travlt med at bygge danskernes boliger. Industrielt fremstillet byggeri har længe været en accepteret byggeform, hvor produktionen sker i opvarmede fabrikshaller under tag med egen in-house tegnestue, der kan kvalitetssikre og dokumentere byggeprocessen. Scandi Byg fejrer i år 40 års jubilæum, og kundernes interesse efter modulbyggeri giver travlhed i produktionen.
- Siden årtusindeskiftet, har vi gjort et stort spring fremad, og der ligger masser af muligheder forude. Byggebranchen har for længst indset, at modulbyggeriet indeholder kvaliteter såvel byggeteknisk som æstetisk. Vi har over de seneste fem-ti år oplevet en markant holdningsændring hos kunderne og ikke mindst hos arkitekterne. Nu forstår og værdsætter man de mange fordele, der ligger i at bygge under tag, siger Jesper F. Hoffmann, Salgsdirektør i Scandi Byg.
Scandi Byg har her og nu rent strategisk fravalgt typehusbyggeriet som kundesegment, og koncentrerer sig i stedet for, at blive den toneangivende spiller på markedet, indenfor modulbyggeri som boliger, institutioner og kontorer, leveret til professionelle bygherrer.
- Vi samarbejder med en række arkitekter, der bidrager til at sikre et højt niveau på det arkitektoniske udtryk og i samspillet med omgivelserne, mens det er os i Scandi Byg som producent, der håndterer konstruktionsopbygningen.
Læs også om Scandi Byg: Modulbyggeri giver prisvindende arkitektur
Halverer byggetiden
Presset på betonelementer, har givet antallet af efterspørgsler et ekstra nyk opad. De bærende konstruktioner i modulerne udføres i træ, der i sig selv giver nogle uovertrufne fordele, når det gælder bæredygtighed, så produkt og proces bidrager i fællesskab til markante tidsmæssige besparelser. Med brug af industrielt fremstillet modulbyggeri kan byggetiden ofte halveres.
- Der er gang i byggerier, især omkring Storkøbenhavn, hvor der er særlig meget tryk i kedlerne. Så hvis man skal have et byggeri op at stå indenfor en overskuelig fremtid så vil det helt klart give mening, at tale med en modulproducent som os, siger Jesper F. Hoffmann.
Læs mere om Pavilloner og Moduler
Udfordret af arkitekter
Jesper F. Hoffmann glæder sig over, at Scandi Byg er en betydende producent på det danske marked for modulbyggeri. Siden 2010 har Scandi Byg produceret og opført flere end 1.000 modulboliger blandt andet efter deres koncept AlmenBolig+, der bidrager til en bedre totaløkonomi hos bygherren.
- Vi har bedre overblik over priserne og kan tidligt i processen kommunikere tydeligt ud omkring et givent projekts prisniveau, hvilket giver bygherren tryghed i byggeregnskabet, således der tidligt kan indarbejdes mere kvalitet i byggeriet frem for, at store beløb skal afsættes til kommende uforudsete udgifter.
Særligt de almennyttige boligforeninger er gode til at tænke ud af boksen og finde nye måder at bygge på.
Det er udfordrende at være markedsleder, hvilket kun er positivt. Mange har set vores store moduler blive transporteret på landevejene, så kunderne ved, hvem vi er og hvad vi står for. Det er spændende, at blive udfordret af arkitekterne, der altid har stillet høje krav til os. Det er godt, fordi det betyder, at vi som producent hele tiden skal yde det maximale, siger Jesper F. Hoffmann.
Scand Byg forklarer modulbyggeri
Scandi Byg opnår licens til svanemærket modulbyggeri
SERVICE Læs magasinet online Nyheder i din mailboks |
BYGGERI+arkitektur Kontakt Medieinformation Tip redaktionen! Bestil magasin/ abonner INDRET.DK (Indretning) |
INDHOLD Nyheder Portrætter Leverandører Projekter Messeoversigt Læs BYGGERI+arkitektur online |
![]() KONTAKT Byggeri+Arkitektur Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset 1260 København K CVR: 28890346 Telefontider: Mandag - Fredag: 09.00 - 16.00 Hovednummer: +45 3344 5555 Fax: +45 3344 5550 |