<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Morten Kabell: ”Det gode byrum er det, man bruger”
annonce

”Det gode byrum er det, man bruger”

 

For Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell er byrummets vigtigste funktion, at man får lyst til at opholde sig der. Også i en ganske almindelig hverdag.

 

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 

Hvis man skal tale om det vellykkede byrum, så kan man starte med at fremhæve de mislykkede byrum, og ifølge Morten Kabell så er porten til Christianshavn et katastrofalt rum i byen, hvor bygningerne vender sig væk fra folk:

 

- Indgangen til Christianshavn fungerer ikke, da man her får lyst til at skynde sig videre fremfor at gøre stop. Vi skal bo her og leve vores liv her, så København skal have steder, hvor vi i hverdagen kan stoppe op og slappe af. SEB Bank er en anden måde at gøre det på, og det er dejligt, at man har et bankhovedsæde, hvis omgivelser inviterer til brug. Det tager vi med i lokalplanen, så der skabes nye byrum, som man har lyst til at opholde sig i.

 

Læs mere om Byrum

 

Tilfældigheder skaber liv

Men man kan ikke altid planlægge hvordan, folk vil bruge et område, hvilket Dronning Louises Bro er et godt eksempel på. Efter Københavns Byråd tog beslutningen om at gøre Nørrebrogade bilfri, så er broen blevet et centralt rum i byen.

 

- Der var ingen, der vidste, at Dronning Louises bro ville blive et vigtigt byrum, da vi omlagde Nørrebrogade til at være bilfri. Københavnere er gode til at tage nye byrum i brug, og i dag er broen nærmest et pr-billede for København. Det var en utilsigtet gevinst, og den slags tilfældigheder skal der være plads til, siger Morten Kabell, der selv er vokset op i København, og han fornemmer, at der er sket et kulturskred, så folk i dag har lyst til at være mere ude i det offentlige rum.

 

En by i øjenhøjde

København oplever en massiv befolkningsvækst, og man forventer 100.000 ekstra indbyggere over de næste 10 år. Og Morten Kabell er helt på det rene med, at det kræver nytænkning at skabe gode rammer for alle:

 

- I forhold til byens rum, så er jeg inspireret af folk som Jan Gehl, der slår på, at byen skal have menneskelige proportioner, så vi har mindre byrum i øjenhøjde, hvor menneskene ikke forsvinder i de store dimensioner. Men jeg er ikke bange for at bygge i højden – det skal bare gøre ordentligt, så oplevelsen af byen ikke ændrer sig. I Vancouver har man for eksempel trukket højhusene tilbage fra gaderne, så man bibeholder den velkendte hovedgade, siger Morten Kabell.

 

”Målet er at sikre kvaliteten”

- I vores vision om en grønnere by spiller klimatiltag en væsentlig rolle. Regnskyllet for 3 år siden kostede 6 mia. kr. så der skal ikke mange af dem til, før løsninger til håndtering af regnvand er tjent ind igen, siger Morten Kabell.

 

- Vores krav om grønne tage giver god mening i det store perspektiv, da vi hermed får indtænkt klimaløsninger fra projektets start. Men da vi indførte kravene om grønne tage i nybyggeri, så fik jeg straks to opkald omkring projekter, som vi havde afvist: Den ene var fra en større entreprenør, som forstod, at vi mente det alvorligt, og de indrettede sig med det samme. Det andet opkald var fra vores socialborgmester, som bandede os langt væk, smiler Morten Kabell og slutter af:

 

- Men grundlæggende skal man ikke være bange for at stille krav, så længe der er komplet åbenhed omkring kravene – det er baggrunden for enhver sund udvikling.