Danske Arkitektvirksomheder: Opbrud i byggeriets værdikæde
”Rettidig omhu”, ”det eneste rationelle skridt” og ”en helt naturlig udvikling”. Sådan forklarer nogle af de arkitektvirksomheder der i begyndelsen af 2018 meldte ud, at de var blevet opkøbt eller havde fusioneret med større ingeniør- eller arkitektvirksomheder.
Gottlieb Paludan Architects blev opkøbt af det svenske Ingeniørfirma ÅF, og Aarstiderne Arkitekter fik ligeledes en overvejende ingeniørtung virksomhed som ny ejer i SWECO, og Schmidt Hammer Lassen er blevet opkøbt af amerikanske Perkins+Will. Derudover oplever vi en løbende fusionering af danske tegnestuer, senest mellem Site og KPF Arkitekter samt RUBOW arkitekter og Regnbuen-Kontur Arkitekter.
Konkurrere på andre parametre end de rent arkitektfaglige
Tendensen går altså mod større multidisciplinære virksomheder, der tilbyder bygherre hele pakken. En interessant udvikling som byder på udfordringer for de små og mellemstore virksomheder, der fremover bliver nødt til at konkurrere på at parametre end de rent arkitektfaglige. Og den udvikling ser vi også allerede folde sig ud hos vores medlemmer i Danske Arkitektvirksomheder. Flere af vores medlemmer specialiserer sig og ansætter ingeniører og som dermed kan styre totalrådgivningen mere håndholdt og være mere uafhængig af andre rådgiveres ydelser.
Senest har Arkitema og BIG udvidet med ingeniørafdelinger - og Henning Larsen Architects og AI har i mange år gjort det til en del af sit brand at kunne levere ingeniørydelser i sin rådgivning. Så bevægelsen blandt rådgivere går begge veje. Vi ser ligeledes entreprenører udvide forretningsområdet med ingeniørydelser i projektering. Byggeriets værdikæde er i opbrud.
Er det så en god eller dårlig udvikling?
Ja, det er der jo nok mange meninger om, og det sætter helt klart også en masse overvejelser i gang hos byggebranchen. Én ting er dog sikkert: Det er en udvikling, der er kommet for at blive. I takt med at kravet til stram styring, dokumentation og detaljering stiger, bliver der også stillet større og større krav til professionalisering og anvendelse af digitale redskaber til at styre processerne. Og der er ingen tvivl om, at også digitalisering og de store forskydninger i byggeriets værdikæde, som vi oplever i disse år, vil stille større krav til ikke mindst arkitektvirksomhederne, der skal være åbne for nye forretningsmodeller og at få nye kompetencer ind i arkitektvirksomhederne.
Det er dog vigtigt at understrege, at vi hos Danske Arkitektvirksomheder ser stigende omsætning og nettoresultater for vores medlemmer. Faktisk har arkitektbranchen aldrig gjort det bedre, både målt på bundlinje og antal ansatte, og samtidig sætter danske arkitektvirksomheder sig tungere på eksportmarkedet og vinder et væld af internationale konkurrencer.
Udviklingen er interessant og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den også er et udtryk for, at ingeniørvirksomheder har brug for at appellere stærkere til kunden ved, at have dét der taler til kundens hjerte – arkitektur og design – med i salgsmappen. I så fald håber jeg, at de opkøbende virksomheder ikke først giver mange penge for et opkøb, for så derefter at dræbe den goodwill og kompetence der ligger i investeringen.
Hvis arkitekt-DNA'et forsvinder, forsvinder kunderne også. Så enkelt er det.