Stjernearkitekten Shigeru Ban talte på Building Green om at arbejde socialt bevidst
Med papruller og træ skaber den japanske stjernearkitekt Shigeru Ban både kæmpestore byggerier, som Swatch hovedkontor og Pompiduo-Metz, men også shelters og kulturhuse til nødstedte i verdens katastrofeområder.
Den japanske stjernearkitekt Shigeru Ban talte på årets Building Green om balancen mellem at arbejde æstetisk og være socialt bevidst. Den Pritzker pris-vindende arkitekt er kendt for at bygge i genanvendelige materialer som papir, især papruller og store trækonstruktioner, som han skaber helt unikke og poetiske strukturer med.
Building Greens publikum fik en tour-de-force gennem hans karriere fra det første sommerhus i papir til kæmpestore byggerier med konstruktioner i træ som Swatchs hovedkontor i Schweiz, Centre Pompidou-Metz i Frankrig, Nicholas G. Hayek Center i Japan til midlertidige shelters og kulturhuse, bygget af papruller og ølkasser, som han også er kendt for.
Da krigen i Ukraine brød ud, gik han straks i gang med at udvikle modulære huse til flygtninge ved Polens grænser. Denne gang i polyfoam, da materialet er billigt og ikke er påvirket af tidens kraftige prisstigninger
Bans udogmatiske tilgang til materialer og syn på arkitekturen kan inspirere til kreative overvejelser af, hvad der er muligt at bygge og gøre. En lille finurlig historie undervejs var om dengang, han vandt konkurrencen om Pompidou-Metz, hvor han fik lov til at bygge et midlertidigt kontor, lavet af papruller på terrassen af Pompidoucentret i Paris.
Læs også:
Arkitektur der giver håb
Poesien ligger for Shigeru Ban både i det tre-dimensionale, hvor geometri bliver til lys og ord, og i fortællingen om sine arbejder, hvor han ledte publikum gennem var en imponerende række af æstetiske byggerier.
Han har skulle åbne mange døre på sin vej for at bygge med alternative materialer. Da ingen rigtig turde bygge et hus af pap og træ, byggede han eksempelvis sit eget sommerhus for at vise, at det kunne lade sig gøre. Han har dog ikke har haft tid til at komme der, fortalte han med et glimt i øjet.
Midlertidige strukturer
Da Ban i 1994 så, hvordan 2 millioner flygtninge boede i lejre, hvor de ikke kunne holde varmen under deres plastictelt, når det regnede, og skove omkring lejrene blev nedfældet for at få træ, tilbød han UNHCR at udvikle midlertidige paprulle-strukturer til shelters og blev hyret som konsulent.
En lille krølle på historien er, at da man i UNHCR først ikke reagerede på Bans tilbud om at bygge shelters, rejste han selv af sted for at få dem i tale, og det samme har været gældende i flere af hans humanitære projekter, hvor han selv er taget ud til katastrofeområder sammen med sine elever og igangsat projekterne. De midlertidige byggerier i katastrofeområder giver mennesker i nød et hjem her og nu, men giver også et håb om, at man kommer videre.
Siden har han hjulpet med at bygge midlertidige boliger, både i Japan efter jordskælvet i Kobe, og husene af papruller og ølkasser er et koncept, der er blevet anvendt i andre katastrofeområder, f.eks. Indien, Sri Lanka, Tyrkiet og Haiti. Hver gang i samarbejde med en lokal arkitekt og ud af lokale materialer. Heraf er opstået NGOen Voluntary Architects Network (VAN), der også bygger andre typer af midlertidige bygninger, som koncertsalen i L’Aquila, Italien, efter et jordskælv og ’Cardboard Cathedral’ i Christchurch, New Zealand, der er et symbol på genopbygningen af den oprindelige katedral, der blev ødelagt.