Tværfaglighed og digitale løsninger er kernen i fremtidens arkitektur

Udstillingsrummet hos KADK rummer i alt 14 projekter, der er skabt i samarbejde mellem ph.d-studerende, uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for arkitektur og produktion.

 

Hvis arkitekter og byggebranchen skal leve op til det massive krav om nye boliger i de kommende årtier, er det strengt nødvendigt med nytænkning og tværfaglighed, mener professor Mette Ramsgaard Thomsen. En udstilling på KADK præsenterer nogle af budene på nye produktionsmetoder og en digital fremtid i branchen.

Tekst af Tim Panduro

Betonklodserne på bordet ligner – ja, betonklodser. Nok er nogle af dem udstyret med fine mønstre, og en enkelt består endog af tynde forgreninger og hulrum, der bringer mindelser om koralrev eller 70er-reliefkunst, men i sig selv er der ikke meget ophidsende ved de lysegrå repræsentanter for verdens mest benyttede byggemateriale.

Men skinnet bedrager – naturligvis. Betonstøbningerne indgår i udstillingen  'Practice Futures – Building Design for a New Material Age'  i Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – KADK's udstillingshal  på Danneskiold-Samsøes Allé.

 

Her præsenterer KADKs Center for IT og Arkitektur – CITA  – resultatet af samarbejdet InnoChain, der med EU-støtte har ført ph.d.-studerende fra seks forskningsinstitutioner sammen med 14 industripartnere. Ph.D-studerende fra de seks institutioner har arbejdet konkret med digital designpraksis og nye tværfaglige produktionsmetoder, der skal skabe bedre materialeudnyttelse og et mere solidt arbejdsflow mellem byggeindustriens forskellige parter.

 

Betonstøbningerne er resultatet af projektet Ice Formswork, som den ph.d.-studerende Vasily Sitnikov har skabt. Han har fundet frem til en løsning, hvor man ved hjælp af en fræser og en kølecontainer kan lave komplekse betonstøbeforme i is.

Mette Ramsgaard Thomsen

 

Yndlingsprojekt
Projektet er et af professor Mette Ramsgaard Thomsens yndlingsprojekter. Hun er leder af CITA på KADK, og hun var først yderst skeptisk over for projektet.

- Jeg troede ikke, at det kunne lade sig gøre. Beton udvikler varme, når det hærder, men til trods for det har Vasily Sitnikov har fundet en metode, hvor han kan lave meget komplekse, præcise og fine støbninger ved hjælp af isforme, og det gør processen både billigere og mere bæredygtig, fordi det fjerne de vanlige komplicerede og ressourcekrævende støbemetoder, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

En nødvendig udvikling
Mette Ramsgaard Thomsen ser Ice Formswork – og udstillingens øvrige projekter – som en del af en helt nødvendig udvikling.

- Vi befinder os på en burning platform. Byggeriet står under et enormt pres. Vi skal bygge boliger til 2,4 milliarder mennesker frem til 2050. Det er helt uhørt historisk set, og hvis vi ikke finder nye og mere bæredygtige teknologier og en større tværfaglighed med fokus på fuld ressourceudnyttelse, vil vi simpelt hen ikke have råmaterialer nok. Så vi er tvunget til at finde ud af, hvordan vi bygger smartere og mindre, og den proces er disse projekter en del af, siger professoren.

Hun peger på, at digitale løsninger er strengt nødvendige – og at vi allerede ser kimen til det.

- Ingen sidder i dag og tegner med parallellineal, så den digitale arkitektur er her allerede. BIM er for eksempel et godt og meget benyttet redskab, men det handler om at digitalisere det bestående, mens udstillingen og projekterne handler om, hvor vi kan komme hen og hvordan vi kan skabe helt nye interfaces mellem fremstilling og arkitektur. Når vi arbejder i dag, er der meget lidt overlapning mellem de forskellige led, og det skal vi gøre op med, siger Mette Ramsgaard Thomsen, der ser arkitekternes fremtidige rolle som mere aktiv gennem hele byggeprojektet, fra projektering over materialevalg og til det færdige produkt. Hun ser derfor store muligheder i et andet projekt, Speckle, der er skabt af Dimitrie Stefanescu.
 
- Det er en åben platform, hvor man kan arbejde på tværs af fagene i stedet for at de enkelte parter stort set starter forfra, hver gang de overtager et projekt, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

- Det betyder, at nye erfaringer hele tiden kan deles i hele projektkæden, og det er en kæmpe fordel både i forhold til økonomi, valg af materialer og fejlminimering.

En hængselfri løsning til solafskærmning er blandt de nye projekter på udstillingen.


Ler og træ
Andre projekter er nærmest en tilbagevenden til gamle dyder – eller metoder. Et projekt består i droner, der kan ”sprøjtemale” med ler, så man kan udnytte ultralokale ressourcer til at lave både midlertidige og blivende boliger. Med den rette behandling kan de også holde til dansk klima, og ressourcemæssigt slår det to fluer med et smæk; man kan benytte noget allestedsværende, nemlig jord, og man slipper for at transportere byggematerialer over lange strækninger. Droneteknologien giver desuden en effektivitet, der ikke kan opnås ved gammeldags lerklining.

Et andet projekt handler om limtræ – et umådeligt billigt materiale, der er i fokus i byggeriet, fordi det kan formes og samtidig er stærkt nok til at blive brugt i flere etager. Det ny projekt handler om at trække grænserne for, hvor voldsomt træet kan formgives – og for at reducere det svind, der normalt er. Ifølge Mette Ramsgaard Thomsen er svindet normalt helt op til 50 procent, men med en blanding af teknisk snilde og avancerede robotter kan der opnås hidtil ikke opnåelige resultater.

 

Stephanie Chaltiel står bag projektet The Mud Shell. I samarbejde med ingeniører har hun udviklet en holdbar lertype, som ved hjælp af droner kan sprøjtes direkte på et bygningsskelet.


Nikoline Dyrup Carlsen: Tværfaglighed og nytænkning er nødvendigt i arkitekturen

En ny tankegang
Med nye teknologier kommer nye strømninger i arkitekturen. Beton var en revolution, ligesom tegl var det før betonen, men på det helt basale plan – stregerne på papiret – har tankegangen i arkitekturen været den samme i århundreder.

- Hidtil har digitalisering handlet om at overføre et analogt redskab så præcist som muligt til det digitale. Man har brugt det samme tegningssprog, der har været gældende siden renæssancen, siger professoren, men computere giver helt andre muligheder for at skabe nye former og nye tilgange til arkitekturen.

Hun ser den udvikling som helt nødvendig – båret af den globale klimakrise og manglen på nødvendige råstoffer til den nære fremtids byggeboom.

- Den globale krise kommer os alle ved.  Det kræver et skifte i hele samfundets tankegang. Vi skal gentænke materialer og metoder, og tværfagligheden er meget vigtig i den sammenhæng. Her på skolen har vi flere gange haft samarbejde med håndværksskolerne, og vi oplever, at håndværksfagene er meget fremtidsorienterede, når det kommer til digital styring og redskaber, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

- Den største opgave er at finde ud af, hvordan vi skaber incitamentet hos producenter og entreprenører til at investere i det nye produktionsapparat, der er nødvendigt for at sikre udviklingen. Alle er klar over, at noget skal gøres, men der er behov for, at der er et økonomisk incitament for at udviklingen for alvor sættes i gang. -Med Fns verdensmål er der kommet en voksende forståelse for vores ansvar i forhold til den krise, vi står overfor, og det kan anspore til et samfund, hvor man fra politisk hold vil give de økonomiske incitamenter, der skal til for at sikre den store omstilling til mere smart og bæredygtigt byggeri.

Limtræ er igen blevet et yndet materiale i byggeriet. Et nyt projekt gør op med spildprocenten i produktionen samtidig med, at det viser nye måder at formgive materialet på.

 

Læs også Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder: Opbrud i byggeriets værdikæde


Ikke en optimeringsmaskine
Det hele kan lyde meget produktionsorienteret og kan bringe tanker tilbage til kransporsarkitekturen, der satte sit præg på masseboligområder i 1960erne og de efterfølgende årtier. Men ideelt set vil de nye metoder også give mulighed for en ny æstetik, mener Mette Ramsgaard Thomsen.

- Arkitektens rolle skal ikke bare være som optimeringsmaskine. Materialenærhed er et godt udgangspunkt, og muligheden for feedback og mere præcis og fleksibel udnyttelse af materialer i digitale systemer gør, at man lettere kan sikre sig, at materialer og potentialer bliver udnyttet i alle faser af byggeriet, så man får et menneskeværdigt slutbyggeri, siger hun.

Der findes rigeligt med skræmmeeksempler på, hvordan man ikke kan gøre, men teknologien byder også på mulige løsninger, mener professoren.

- Noget af det boligbyggeri, man for eksempel ser i Asien, er udført med meget skarpe kriterier for økonomi og kvadratmeter, kan være meget deprimerende. Derfor er det er også en arkitektonisk opgave at finde ud af, hvordan vi kan bo og leve ligeværdigt i megabyggerier, og det kan for eksempel være med den formfrihed, der ligger i digitalt styrede byggemetoder, siger Mette Ramsgaard Thomsen, der påpeger, at arkitektens – og CITAs – rolle er vigtig for overhovedet at nå frem til slutmålet, nemlig tværfaglighed, der vil komme flest muligt mennesker til gode.

- Vi skal skabe de konceptuelle og teknologiske rammer for, at vi som samfund kan komme videre på et praktisk stadie, siger hun. 


Udstillingen 'Practice Futures – Building Design for a New Material Age' kan ses i Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – KADK's udstillingshal".  på Danneskiold-Samsøes Allé frem til 7. december 2018. Der er gratis adgang. Mere info på www.kadk.dk.