Portræt af Welling/Ludvik: Kendskab til håndværket
Solidt kendskab til håndværk og en meget stærk kærlighed for det masseproducerede er nogle af de grundlæggende egenskaber hos designduoen Welling/Ludvik, som med deres design for bl.a. Fredericia Furniture, Caneline, og Erik Jørgensen har skrevet sig ind i den danske designhistorie.
INDRET møder de to designere, danske Hee Welling og islandske Gudmundur Ludvik, en dag i august. Danskeren med det udenlandskklingende navn, Hee, har de fleste af os nok allerede stiftet bekendtskabt med i form af hans stolesuccesser for Hay, ”Hee” og ”About a Chair” - stole som var med til at kickstarte hans karriere som designer.
Islandske Gudmundur Ludvik har med sin baggrund som tømrer, skulptør og møbeldesigner en solid forankring i den håndværksmæssige tilgang til design. Det viser sig da også, at netop denne håndværksmæssige tilgang, ikke kun fylder hos Gudmundur, men også hos Hee:
- Selv har jeg nok håndværket i generne, for min onkel er smed, og min far er tømrermester. Jeg har derfor nogle ting med i bagagen, så som at tingene skal fungere og skal kunne produceres. Masseproduktion har altid fascineret mig og det har altid været i fokus.
Gudmundur supplerer:
- Nogle har en ide om, at masseproduktion er en dårlig ting og lig med dårligt håndværk. Men det er vendt rundt i mit hoved, for det er jo et kæmpe håndværk. Det at lave noget, der er så godt, at det kan systematiseres og produceres i en stor skala. At skabe noget, som holder både ift. æstetik og kvalitet i store mængder. I virkeligheden er det jo nemmere at lave ét objekt, som man kan tillade sig at nusse om, men i større mængder ligger et håndværk og en forståelse for, hvad produktionsmaskinerne kan og ikke kan.
Og det er netop denne forståelse, som duoen er kommet langt ved:
- Vi har en stor forståelse for, hvordan tingene bliver produceret. Det er en kæmpe fordel og en mangelvare i branchen generelt. Det er ikke noget, man får med i studietiden, så man skal efterspørge det selv. Det nytter ikke noget, at man ikke forstår produktionsapparatet eller ved, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre på maskinerne. Det, vi sender af sted, er i orden, det ved vi, og der er taget højde for kundens produktionsapparat, fortæller Hee og fortsætter:
- Vi har flere gange stået i en situation, hvor en underleverandør ikke troede på, at en detalje kunne udføres, eller at en konstruktion var stærk nok, og i de tilfælde er det fedt at have en håndværksmæssig og produktionsmæssig forståelse, og så giver det da lidt respekt, når vi selv griber maskinerne og går i gang med at bevise, at det godt kan lade sig gøre.
Mødet
De to mødte hinanden på Designskolens møbellinje, men det var først efter studierne, at deres veje for alvor krydsede hinanden, da de to slog sig sammen med et par andre fra Designskolen og etablerede en fælles tegnestue på Frederiksberg. I flere år arbejdede Hee og Gudmundur side om side med egne, selvstændige projekter, indtil de i 2010 slog sig sammen under navnet Welling/Ludvik Industrial Design. De opdagede, at de begge havde samme blik for designets tilblivelse - og især for designets fuldendthed:
- Vi havde gennem flere år undervist sammen på DIS (Danish Institute for Study Abroad), og vi fandt i de undervisningsforløb ud af, hvor godt vi egentlig arbejder sammen, og hvor godt det går, når vi arbejder sammen. Gudmundur er en fantastisk, dygtig håndværker og æstetiker, og jeg beundrer virkelig hans evner, siger Hee.
- Det er helt klart vores respekt for hinandens evner, som har bragt os sammen. Udover en formsikkerhed, har Hee altid været utrolig god til at holde fokus og få øje på det virkelige behov ved hver opgave. Noget som er fundamentalt for et vellykket design, tilføjer Gudmundur.
Det samme blik
Hvordan det lykkes, at to selvstændige individer kan arbejde tæt sammen, har Gudmundur følgende forklaring på:
- Vi er aldrig i tvivl om, hvornår den er der. Det bliver ikke en kamp, hvor den ene føler, at den er der, og den anden føler, der er lang vej. Måske er vores filosofi ikke, at tingene skal være anderledes: Det skal være rigtigt i forhold til, hvad det skal bruges til, og så er der kun én bedste løsning. Og den er vi som regel enige om. Tidligere var mit udgangspunkt, at produkter ikke var interessante, med mindre de var unikke eller en ny opfindelse. Jeg har dog lært undervejs, at det ikke altid er det unikke, der er mest værdi i, men at der også ligger en stor værdi i at forbedre det, man har.
- Det handler om at have et skarpt øje rettet mod udvidelsesmulighederne i designet helt fra starten. Det er stolen Pato fra Fredericia Furniture et godt eksempel på, for der findes utroligt mange versioner af stolen, og det handler derfor om at se potentialet i opgaven fra starten, forklarer Hee og fortsætter:
- Det dyre i den stol er formværktøjet til plastskallen. At lave flere forskellige stel kræver mindre investeringer, både hvad gælder design og produktion. Pato findes i dag i ca. 40 forskellige versioner, og der arbejdes stadig på flere. Det at få muligheden for at være en del af så stort projekt er vildt privilegeret for enhver designer, og det er noget vi er meget stolte af.
Manglende kompetencer fra skolen
Når vi taler om Designskolen og de to designeres tid på skolen, er det med en blanding af glæde og frustration. Glæde over at have været en del af en legendarisk afdeling på skolen, og en frustration over at mangle nogle helt grundlæggende egenskaber for at kunne klare sig som designer i den virkelige verden. De skulle med andre ord selv søge flere kompetencer under og efter studietiden.
For Hees vedkommende betød det, at han bl.a. tog til Asien for at arbejde som designer i et møbelfirma og til Finland for at nyde godt af strukturen og mulighederne på den finske designskole:
- I Finland blev designskolen støttet af Nokia, som var store på det tidspunkt. Det vil sige, at skolen havde den nyeste CNC-fræser og 3D-printer længe før andre skoler. Og så var der et tæt samarbejde mellem skolen og producenterne, hvilket betød, at det vi lavede, var for nogle rigtige producenter. Og det havde jeg virkelig savnet fra Designskolen i Danmark, hvor de opgaver jeg løste, var stillet af skolen. Det var noget helt andet, jeg fik af det direkte samarbejde med producenter, og den direkte dialog var lige mig.
Og Gudmundur supplerer:
- Det er helt klart en fordel at have en bred vifte af kompetencer, som går udover selve designprocessen. Ved at slå os sammen har vi udvidet vores horisont og er i stand til at se tingene fra flere sider. I branchen er det kendt, at der kun er en-to ud af ti, som rent faktisk ender med at arbejde med deres fag. For mit vedkommende har det været godt at være tilknyttet som lærer på VIA Design i Herning, hvor vi har fokus på den kommercielle del af designfaget. Noget jeg ikke var opmærksom på, før jeg forlod Designskolen. Jeg er stærk til at konstruere og formgive, men jeg er ikke business minded, og det er man nødt til at have med også.
Begge er de enige om, at den stigende akademisering af designfaget – som de i øvrigt begge kalder et håndværk – skaber et bogligt orienteret studie, hvor pladsen til at eksperimentere er begrænset, og hvor mulighederne for at klare sig efter studiet er små, forklarer Hee:
- Det er faktisk lidt grotesk. Over de fem år uddannelsen varede, mindes jeg en uges intro til iværksætteri. Der er en stor procentdel, som ender som selvstændige, og så går det ikke, at man ikke er rustet til det. Derfor tog jeg selv initiativ til det ved bl.a. at tage til udlandet samt at skabe nogle projekter på studiet, som ligner dem, man møder i det virkelige liv.
Det virkelige liv har godt fat i duoen, som er i den lykkelige situation at have nok at se til, siger Hee:
- Vi har i dag nogle rigtig gode samarbejdspartnere, som vi håber på at arbejde sammen med langt ud i fremtiden. Vi tror på, at et tæt og langvarigt samarbejde skaber de bedste resultater. Vi er designere i en spændende tid, hvor tingene udvikler sig utroligt hurtigt. 3D-programmer, CNC-styrede maskiner og robotter er blevet en del af hverdagen. Vi har mulighed for hurtigt at kunne afprøve forskellige dele af vores design ved at gå på værkstedet og printe en prototype på vores 3D-printer. Det er vildt, og jeg tror, at de ”gamle mestre” ville have givet deres højre arm for at være i den situation, vi sidder i.
Om Welling/Ludvik
Den dansk-islandske designduo består af 42-årige Hee Welling (dansk) og 45-årige Gudmundur Ludvik (islandsk). Sammen har de drevet deres fælles designstudie siden 2010, hvor de bl.a. har designet møbler for Fredericia Furniture, Caneline og Erik Jørgensen.