Akustikguiden: Få et nemt overblik over alle myndighedskrav
Akustikguiden er den definitive håndbog, der beskriver reglerne om akustik i forskellige slags byggerier, og hvordan man skaber det bedst mulige akustiske indeklima.
Ecophons Akustikguiden er håndbogen, som giver overblik over Bygningsreglementet 2018. Her kan man nemt slå alle krav til byggeriet op uden at skulle kende hele bygningsreglementet – hvad enten man er arkitekt, akustiker, rådgivende ingeniør, bygningskonstruktør eller entreprenør.
Ecophons Akustikguiden giver overblik over alle de krav, Bygningsreglementet 2018 stiller til akustikken i forskellige typer af byggeri. Bogen er først og fremmest et praktisk opslagsværk rettet mod arkitekter, rådgivende ingeniører, bygningskonstruktører og entreprenører. Men også bygherrer, akustikere og alle andre med interesse for akustik kan få glæde af denne håndbog.
Akustikguiden gør det nemt og hurtigt at finde frem til, hvilke regler der gælder, uden at man skal sætte sig ind i hele Bygningsreglementet. Akustikguiden er kort sagt det enkle redskab, som mange fagfolk i byggebranchen har gået og manglet.
Forhindrer unødige udgifter
Med Akustikguiden ønsker Ecophon også at medvirke til at forhindre unødige ekstraudgifter i forbindelse med renovering og nybyggeri. På trods af, at Bygningsreglementet anfører klare grænseværdier for rumakustik, sker det ofte, at det færdige byggeri ikke lever op til kravene. Og det er dyrt og svært at rette op på en bygning med forfejlet akustik.
Derfor rummer Akustikguiden også en beskrivelse af hver rumtype, og man får anbefalinger til, hvordan man kan designe et godt lydmiljø i lige netop den bygning, man arbejder med. Her kan man læse om akustiske parametre, designmuligheder, psykoakustik og ikke mindst den gode akustiks betydning for trivsel i bygninger.
Opbygget med faneblade
Akustikguiden er omfattende, men nem at finde rundt i. Den er overskueligt opbygget med faneblade, så man nemt kan slå det segment eller emne op, som man har brug for at søge viden om – hvad enten man vil undersøge reglerne for skoler, kontorer, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner eller hospitaler
Hvis man for eksempel tager fat i fanebladet om ”Hospitaler” og vender den første side til dette segment, får man for en halv snes forskellige rumtyper både en beskrivelse af rummet, en beskrivelse af myndighedskrav i henhold til BR 18 og et kommentarfelt med anbefalinger. Det hele er sat systematisk og overskueligt op.
Akustikguiden kan hentes i pdf-format på Ecophons hjemmeside.