Aakjaer Furniture præsenterer spændende nyheder til erhvervsindretning der kræver personlighed og funktionalitet.
Hvordan skaber man erhvervsrum, der både fungerer og føles rigtige? Det spørgsmål danner omdrejningspunktet, når Aakjaer Furniture åbner dørene til 3daysofdesign 2025 i København – og inviterer alle interesserede indenfor til inspiration, sparring og æstetisk fordybelse.
I en fællesudstilling i The Social House, Store Regnegade 12, kan man opleve møbler, der går langt ud over det funktionelle. Her præsenteres både udvalgte signaturdesigns og tre spændende nyheder, der udvider kollektionen:
- Et vægspejl til Arcus-serien, som viderefører det karakteristiske formsprog og tilføjer lethed og funktion til indretningen.
- En ny knagerække i samme serie, der gør Arcus til en helstøbt løsning til entré- og loungeområder.
- En nutidig nyfortolkning af det klassiske hjørneskab, baseret på originale skitser fra virksomhedens grundlægger, Jørgen Aakjær Jørgensen.
“Vores møbler er skabt til de rum, hvor der er behov for mere end møbler – hvor arkitektur, identitet og atmosfære skal smelte sammen. Vi ønsker at inspirere jer, der indretter hoteller, kontorer og erhvervsrum, til at tænke møblet som en aktiv medspiller i stedets fortælling.”
– CEO og Designer Nanna Aakjær
Hos Aakjaer Furniture er det sanselighed, stemning og storytelling, der driver designprocessen. Det er møbler med sjæl – skabt til projekter, hvor der er fokus på taktile overflader, langsigtet æstetik og funktionel elegance.
Vi arbejder tæt med arkitekter og designere, som ønsker at løfte deres projekter med møbler, der ikke blot løser en funktion – men skaber en oplevelse. Vi har tætte partnerskaber med andre brands, inden for loungemøbler og belysning, som gør at vi kan vare tage den komplette indretning. Vi håber, I vil kigge forbi og opleve det selv.
Store Regnegade 12, 2. sal, København K
3daysofdesign: 16.–20. juni 2025
Pre-launch event: tirsdag d. 17. juni kl. 16.00–21.00
Kontakt: nanna@aakjaerfurniture.com
Se mere på: https://aakjaerfurniture.com/pages/erhvervslosninger-kontakt