PFA maersk foto4_til artikel - Fremtidens bygninger har udvendig solafskærmning

Fremtidens grønne bygning får udvendig solafskærmning

 

Det kan siges kort: Udvendig solafskærmning er en af de allervigtigste forudsætninger for et godt indeklima. Både i forhold til energi, klima, velvære og sundhed er det den klart mest effektive løsning.

 

I dag ved vi fra undersøgelser og forskning, at en god udvendig løsning kan reducere en bygnings energiforbrug med op til 30 %. Vel at mærke samtidig med, at den forbedrer menneskers komfort og sundhed væsentligt.

 

Det gælder ikke mindst på vores nordlige breddegrader på baggrund af vores talrige byggerier med store glaspartier og et stigende antal lavenergihuse.

 

En udvendig solafskærmning regulerer sol- og varmeindstrålingen, den nedbringer ikke blot temperaturen i rummet, men er også central i forhold til at overholde energirammen. Og så har det ikke mindst stor betydning for bl.a. medarbejderes komfort, at lysindfald og -mængde er optimal.

 

Læs også: Husk indeklimaet hele året rundt

 

Indeklima med mærkbare konsekvenser

Når vi taler netop virksomheder, så viser undersøgelser, at indeklimaet har mærkbar betydning for medarbejderes præstations- og koncentrationsevne.

 

Det vil med andre ord kunne mærkes på bundlinjen og virksomhedens konkurrenceevne, hvis koncentrationsevnen nedsættes, helbredet knirker og sygefraværet øges.

 

Isoleret set lyder konsekvenserne af nogle få procents nedsat præstationsevne pga. dårligt indeklima måske ikke af meget.

 

Men når virksomhedernes største udgiftspost er medarbejderlønninger, som det forholder sig i et stort antal firmaer, så løber det op. Ikke kun globalt set og i forhold til klima, men også for det enkelte firmas økonomi.

 

Og faktisk forholder det sig sådan, at en investering i et godt indeklima med solafskærmning og en styringsstrategi gennemsnitligt kun udgør en halv til en hel procent af den samlede lønsum.

 

En helhedsorienteret tilgang

Hos Blendex ved vi qua årtiers erfaring på området, at en god, professionel udvendig solafskærmning er afgørende. Derfor udvikler vi løsningerne i samarbejde med arkitekter, bygherrer, ingeniører og entreprenører til alle typer erhvervsbyggerier.

 

Og det er kun en fordel, hvis solafskærmningen tænkes ind fra start og indgår som en planlagt del af projekteringen af et nybyggeri eller en renovering.

 

I forlængelse af den tankegang og set i lyset af klodens klima- og energiudfordringer har vi desuden udviklet konceptet sunsyncTM i samarbejde med vores søsterselskab Fischer Danmark. Et brugeroptimeret og differentierbart styringskoncept, der kan specialtilpasses i forskellige udgaver fra klassisk analog til avanceret digital styring. 

 

Læs også: Udvendig solafskærmning er langsigtet tænkning

 

Den klare opfordring

Det er ikke just muntre udsigter for klimaet, der afdækkes i hovedrapporten 2021 fra FN’s Klimapanel IPCC. Der skal handles, og solafskærmning bliver også en vigtig og uundgåelig del af svaret på morgendagens udfordringer.

 

Opfordringen er derfor kort og klar: Tænk langsigtet. Helhedsorienteret. Og brug udvendig solafskærmning både af hensyn til klimaet, energiforbruget, indemiljøet og ikke mindst beboernes og medarbejdernes velbefindende i fremtidens grønnere huse.