c2elements-billede5

Dekorativ facade skal pryde nyt byggeri på Københavns Nordhavn

AP Pension opfører et nyt hovedkontor på 9.000m2, som kommer til at ligge på Nordhavnen i København. Bygningen bliver en del af et erhvervsbyggeri på hele 57.000m2, som udover AP Pensions hovedsæde også huser Nykredit og et flerbrugerhus, samt 17.000m2 parkeringskælder.

 

Byggeriet, som forventes at stå færdig i slutningen af 2023, opføres af MT Højgaard, og er tegnet af PLH Arkitekter. Og det er ikke en hvilken som helst arkitekt, der har fået opgaven at tegne et stort byggeri tæt på Jørn Utzons fredede Paustian-hus. Det velrenomerede Københavnske arkitektfirma står bag nogle af de mest anerkendte og ikoniske kontorbyggerier i Skandinavien og Baltikum, herunder det nye hovedkontor til DLG i Fredericia, som i 2021 blev kåret til årets kontorbyggeri. 

 

PLH Arkitekter arbejder indgående med bæredygtighed i hvert eneste projekt, helt fra de indledende tanker om form og funktion. Missionen er at skabe inspirerende, æstetiske og funktionelle bygninger, der er med til at skabe et bybillede, som også vil kunne nydes og benyttes om hundreder af år. Derfor er intet overladt til tilfældighederne i designfasen. Og dette var ingen undtagelse da tegningerne til byggeriet på Svanemølleholm første gang så dagens lys.

 

Bygningen får en fantastisk udsigt til Svanemøllehavn og en eksponering langs hele kysten op mod Hellerup. Derfor har PLH Arkitekter brugt megen tid på at designe, og udvælge de helt rette tegl til beklædning af bygningen. Keramiske facadetegl er nemlig både en øknomisk og klimamæssig bæredygtig metode, til at opnå en eksklusivt udseende facade, der består i generationer.

 

c2elements-billede2
Specielt designede tegl fra C2 Elements med den unikke “running glazure”

 

Med 17 års erfaring i branchen har C2 Elements grundlaget og ekspertisen til at tilbyde arkitekten et væld af muligheder i form af overflader, farver, glasurer, stoflighed, formater og dimensioner. Og netop denne valgfrihed har givet PLH Arkitekter frit spil i forhold til at kunne skabe et æstetisk miljø, der lever op til AP Pensions ambition om at opnå en DGNB Diamant-certificering for arkitektur og funktionalitet.

 

Arkitektens valg faldt på Baguette facadetegl og specielt designede tegl i blå og grønne nuancer med den særlige “running glazure”, som giver et unikt udtryk med et fantastisk farvespil. De blå og specielt grønne nuancer er et populært farvevalg, som fremstår elegant og trendy, uden at blive bedaget over tid. 

 

c2elements-billede3
Baguette tegl og Design tegl i blå og grønne nuancer giver facaden et eksklusivt og dekorativt udtryk

 

Og netop tid er et nøgleord i denne sammenhæng. For keramisk tegl er et produkt, der er gennemprøvet over årtusinder. Tegl består groft sagt blot af tre elementer; ler, vand og ild. Men produktionsmetoderne og mulighederne er blevet udviklet, udvidet og forfinet gennem tiden, og i dag ved vi at keramisk tegl er det måske bedste facademateriale, der findes. De smukke glaserede tegl er tilmed 100% UV bestandige, så facaden vil fremstå lige så mageløs om flere generationer, som når når den står færdig i slutningen af 2023.

 

Det er med lige dele stolthed og ydmyghed, at C2 Elements påtager sig et sådant ansvar, at samarbejde med nogle af landets fremmeste arkitekter og entreprenører. For vi er med til at påvirke byggebranchen i forhold til bæredygtige materialevalg, formater, farver og stoflighed. Vi ønsker brændende at sætte et positivt præg på bybilledet i de næste mange generationer. Og hvad er bedre til det, end et af verdens ældste og mest dekorative facadematerialer?

 

c2elements-billede1
Illustration af AP Pensions hovedsæde på Svanemølleholm. Illustration: PLH Arkitekter

Kontaktinformation