<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
070_Papirtaarnet_1920

High-end altaner på Silkeborgs nye vartegn

CSK Steel har leveret og monteret de unikke altaner af høj kvalitet, der pryder det høje boligbyggeri, Papirtårnet, i Silkeborg.

 

Det er ikke Papirtårnets 80 meter i højden, der er det unikke ved opgaven, men mere kvaliteten og udseendet af altanerne samt de begrænsede forhold til monteringen, fortæller Steen K. Bojesen, projektdirektør hos CSK Steel.

 

-Der er tale om altaner af meget god kvalitet og flot udseende, siger han.

 

Udover altanerne har de også leveret gangbroer, nogle indvendige trapper og platforme samt et tagværn øverst på bygningen, som afskærmer hele vejen rundt om den øverste etage.

 

Byggeriet er foregået som et integreret byggeri, hvor CSK Steel har været involveret fra begyndelsen og været med til at udvikle altanløsningen sammen med arkitekterne.

 

-Vi har sikret, at arkitekternes ønsker også har været udførbare for os, så vi alle har sparet tid og penge ved ikke at stå med udfordringerne senere ude på byggepladsen. Det er noget, vi ofte gør, for det sikrer gode resultater for alle parter, siger han.

 

001_Papirtaarnet_1920

 

Alt kan laves in-house

CSK Steel er et af de eneste firmaer herhjemme, der har meget store anlæg til rådighed, så de kan fremstille alle produkterne selv og præ-samle disse i forvejen, så de er klar til levering og montering, når tiden er inde.

 

-Det er en stor fordel, at vi kan gøre det hele klar i sektioner, som vi tager med ud til byggepladsen, samler på stedet og gør klar til montering. Ved Papirtårnet er der ikke meget plads på byggepladsen, så det var vigtigt, at vi kunne gøre alle altanerne klar på fabrikken og sætte fuld gang i leveringen, når vi fik lov at starte monteringen. På den måde kunne vi hurtigt få dem af sted på nogle af vores 170 lukkede trailervogne til byggepladsen og komme i gang med opsætningen, forklarer Steen K. Bojesen.

 

021_Papirtaarnet_1600

 

Læs også: CSK Stålindustri ser lyst på fremtiden for stål som byggemateriale

 

Eget mandskab sikrer kontrol og kvalitet

CSK Steel blev blandt andet valgt til opgaven på baggrund af evnen til at stille med egne lastbiler, trailere, montører, kraner og medarbejdere på stedet. Det betyder noget for både økonomien og den kontrol, der sikrer kvaliteten. Alt bliver lavet ”in house”

 

-Det har været en kompleks opgave, hvor vi også har måtte lejet tårnkranen på pladsen i nogle perioder, men det er vigtigt, at forarbejdet er gjort helt korrekt. Når først mandskab og materialer hænger oppe i 60 meters højde, så skal der være styr på det hele, så alt glider problemfrit, siger han og tilføjer, at projektet med Papirtårnet har været meget tilfredsstillende. Der er virkelig tale om gode materialer og valg af gode løsninger med lukkede gavle, hærdet lamineret glas, aluminiumshåndlister, specielle corten-lignende malede aluminiumsfacader m.m.

 

CSK Steel

CSK Steel er etableret i 1997 og har fire fabrikker i henholdsvis Thisted og Letland med 331 medarbejdere. De er specialister i alle typer af stålkonstruktioner, trapper, altaner mm. til både store eller små byggerier.

 

 

Kontaktinformation

  • CSK Stålindustri A/S
  • Sdr. Thorstedvej 1, 7700, Thisted
  • Tlf: 9617 7000
  • Web: http://www.csk.dk/
  • Email : sales@csk.dk