<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Nyt koncept gør altaner sikrere

Altaner monteret på et byggeri skal efterleve en række sikkerhedsmæssige lovkrav. CSK Stålindustri A/S har udviklet et koncept, der tager højde for disse krav, og inddrages ofte på et tidligt tidspunkt i projekteringsforløbet som faglig sparringspartner.

 

Tekst af Trine Helene Henrichsen

 

En altan er ikke blot en altan. Altaner findes i mange forskellige udformninger, kvaliteter og materialer, og inden valg af altan, skal der tages hensyn til bl.a. pris, størrelse, udseende, udstyr og lysindfald. En altanløsning kræver en høj grad af teknisk indsigt og ekspertise, en afklaring af alle behov og tekniske muligheder, og ikke mindst, at sikkerheden er i orden. CSK Stålindustri A/S har udviklet en løsning, der tager højde for alle disse parametre.

 

- Vi bliver typisk kontaktet af total- og hovedentreprenørerne, og indgår tidligt i projektforløbet som faglig sparringspartner. Der er en række krav til produktion og montage af altaner - hvor meget de støjer, når man går på dem, brandkrav m.v. Myndighederne har i de senere år sat mere fokus på sikkerhed, når det gælder altaner, og det gør vi opmærksom på. På den måde får vi en række vigtige ting igennem tidligt i processen, og sørger for, at det gældende bygningsreglement bliver overholdt, forklarer salgschef i CSK Stålindustri A/S Jan S. Christiansen.

 

Ny afdeling i Herning

CSK Stålindustri A/S har hovedsæde i Thisted, og har bl.a. produceret stålaltaner siden 1997. Gennem årene har virksomheden specialiseret sig inden for rådgivning, design, konstruktion,  produktion og montage af stålkonstruktioner. I november 2015 blev en ny afdeling etableret i Herning, hvor fokus vil være på salg- og udvikling af altaner samt stålkonstruktioner.

 

Synlighed på byggepladsen

CSK Stålindustri A/S monterer typisk stålaltaner ved nybyggerier i København, Ålborg og Århus.

- Vores varemærke er, at vi leverer til tiden, og at vi efterlever grundlægger Carsten S. Kristensens motto ”Kvalitet, troværdighed og åbenhed”. Vores ydelser og produkter skal være kvalitet hele vejen igennem, så kunden får det, som kunden bestilte, siger Jan S. Christiansen, og understreger vigtigheden af, at CSK Stålindustri A/S er til stede på byggepladserne:

- Vores folk besigtiger løbende byggepladserne, og det er vigtigt for vores kunder. Vi vil meget gerne være foran og holde os ajour, så tidsplanerne bliver overholdt.

 

Stål giver større frihed

Tidligere var det almindeligt at benytte beton som materiale ved produktion af altaner, men i dag udarbejdes altaner i meget stor udstrækning i stål.

- Stål er mere fleksibelt end beton, og det giver en række udformningsmæssige friheder, ikke mindst, når det gælder designet. På den måde kan vi lave konstruktioner, der får et andet udtryk, end de ellers ville have fået, fortæller Jan S. Christiansen.

Ud over altaner projekterer, producerer og monterer CSK Stålindustri A/S alle typer af stålkonstruktioner til byggeriet, lige fra bærende stålkonstruktioner til trapper og værn. 

 

 

FAKTA - CSK Stålindustri

·      Grundlagt i 1997 i Sundby Thy af administrerende direktør Carsten S. Kristensen.

·      Produktion af stålspær, specialkonstruktioner, ståltrapper, -værn og -altaner samt løsninger til vindmølleindustrien.

·      Virksomheden har afdelinger i både Danmark og Letland med i alt omkring 250 dygtige og engagerede medarbejdere.

·      Udpluk af referencer: Oslo Lufthavn, Musikkens Hus i Aalborg, FN-Byen, Swedbank og Novo Nordisk.

 

Kontaktinformation

  • CSK Stålindustri A/S
  • Sdr. Thorstedvej 1, 7700, Thisted
  • Tlf: 9617 7000
  • Web: http://www.csk.dk/
  • Email : sales@csk.dk