<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Hoejstyrkebeton uden graenser
Contec Group

Annonce

Højstyrkebeton uden grænser

Højstyrkebeton er baseret på en dansk teknologi som Contec Group har videreudviklet og forbedret, og i dag sidder virksomheden med en række patenter, der har gjort os til en førende spiller indenfor højstyrkebeton på internationalt plan.

 

Innovation gennem 30 år

En af udfordringerne ved højstyrkebeton har fra starten været, at jo stærkere betonen er, jo mere skørt bliver materialet. Denne udfordring har man længe forsøgt at finde en løsning på, men hos Contec Group har vi knækket koden. Ved at kombinere højstyrkebetonen i klæbninger med andre materialer samt forskellige former for fiber- og netarmering, er det lykkedes os at kontrollere skørheden.

 

Vi tilbyder en række standardløsninger inden for højstyrkebeton, men har samtidig den viden der skal til for at innovere og optimere højstyrkebetonen og tilpasse materialet til nye anvendelser og projekter.

 

Styrke

 

DR Byen
 

Materiale og anvendelsesteknik tilpasses til projekterne

Contec Group er i stand til at skræddersy højstyrkebetonen samt tilpasse anvendelsesteknikken til specifikke projekter.

 

Ved at tilføje forskellige additiver til højstyrkebetonen, kan vi ændre ved materialets beskaffenhed og egenskaber, og dermed håndtere højstyrkebetonen på vidt forskellige måder fra projekt til projekt. Vi kan støbe den ud i tykke lag, pumpe den ud i en tyndtflydende strøm eller sprøjte den op på vægge og loft. Dermed kan vi nøje afstemme højstyrkebetonens duktilitet til det specifikke projekt, hvilket er til stor glæde for mange arkitekter, som dermed begrænses mindre i deres kreative udfoldelser.

 

 

En af dem, der har fået øjnene op for højstyrkebetonens mange fordele, er den internationalt anerkendte arkitekt, Jean Nouvel, som for første gang trak på Contec Group, da han skulle opføre DR Byens Koncerthus. Han var så tilfreds med resultatet, at han valgte at gentage samarbejdet, da han nogle år senere gik i gang med opførslen af Louvre i Abu Dhabi samt Qatars Nationalmuseum.

 

Her er tale om nogle meget innovative projekter, som har stillet os over for en række udfordringer samt stillet nye og høje krav til vores materialeteknologi. Men hver gang har vi løftet opgaven, og gennem disse projekter har vi således en gang for alle slået fast, at mulighederne inden for højstyrkebeton er uendelige.

 

 

Louvre Abu Dhabi
Kontaktinformation
Contec Group
Axel Kiers Vej 30
8270 Højbjerg
Tlf:+45 86 280 290
Email:   prefab@contecgroup.dk