Artikel_den_femte_Væg

Brug den femte væg til at skabe nyt design

Brug den store loftflade som et aktivt element i design og indretning gennem farver og tekstur

 

Den femte væg - et efterhånden  bekendt begreb blandt arkitekter og designere. Den vandrette flade i loftet og brugen af den på lige fod med væggene giver en unik mulighed for at skabe et rum, der ikke kun glæder øjenene, men også er med til at skabe bedre velvære for brugerne. 

 

Der findes flere eksempler på bl.a. moderne sundhedsfaciliteter, der har dokumenteret, hvordan helbredende arkitektur i form af lys, lyd, udsigt, farver og kunst støtter bedringen hos patienterne og samtidig understøtter et godt velvære hos medarbejderne.

 

"Hvis man integrerer loftet som en aktiv del af indretningen, ligger der uanede muligheder for at skabe nogle fantastiske rum" siger Lone Rold, arkitekt- og projektrådgiver hos DAMPA.

 

Loftproducenten har siden 1951 sikret kvalitet, funktionalitet og æstetik i utallige byggeprojekter som eksempelvis SAS Royal HotelOperahusetKrystallenVestas Hovedkontor og Universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg og Odense. "Vi oplever, at mange arkitekter gerne vil bruge flere farver, og de senere år har vi fået mange forespørgsler på andre farver end eksempelvis hvid, beige og grå, der traditionelt er valgt. De trænger til noget nyt efter 15 år med hvide lofter" siger Lone Rold.

 

Tekstur man mærker

Der er flere måder, man kan påvirke oplevelsen af loftet. Én af dem er ved at tilføje tekstur, og det gør DAMPAs lofter gennem blandt andet den rå metaloverflade, changerende oxideret stål eller brændt aluminium. Tekstur kan også være mikroperforeringer, som man kun lige kan fornemme, eller større perforeringer, der viser det teksturerede mønster tydeligt. 

 

Læs mere om de mange designmuligheder her.

 

Interessant uden at være "støjende" 

En anden måde at påvirke oplevelsen af et loft er ved form og grafiske elementer, hvor eksempelvis DAMPA Lamel tilføjer stor visuel interesse. Lamellerne kan placeres i forskellige områder vinklet mod hinanden, hvilket gør loftet interessant uden at være for ’støjende’ i udtrykket.

 

Lamelloftet kan også bruges til at skabe dybde i loftet enten med et bredt eller smalt interval mellem lamellerne, eller med forskellige højder på lamellerne, der gør det muligt at efterligne bølger, kurver eller bakketoppe i loftet.

DAMPA_Lamel_Urban_Mediaspace
DAMPA_Lamel_Close_up_Gul
DAMPA_Lamel_Borgernes_Hus_trappe
DAMPA_Lamel_Retten_Frederiksberg

Et sundt, rent og behageligt indendørsmiljø

Uanset om vi befinder os i hjemmet, på arbejdet, i institutionen, på restauranten eller hospitalet, så er indeklimaet vigtigt. For at have et godt og sundt indeklima skal temperaturen være rigtig, luftkvaliteten skal være god og både lys og akustik skal tilpasses rummets anvendelse. 

 

DAMPA Klimaloft er grundlaget for et sundt, rent og behageligt indendørsmiljø og fungerer perfekt som indendørs temperaturkontrolsystem. Desuden reducerer det luftcirkulation, hvilket minimerer bakteriel spredning og risiko for overførsel af sygdomme. Tilmed er installationerne i et DAMPA Klimaloft skjulte over loftelementerne, hvilket giver et roligt og minimalistisk design.

 

Lyd til fokus, samtale og eftertanke

Afgørende for at skabe et behageligt, funktionelt rum til fokus, samtale og eftertanke er naturligvis akustikken.

 

I arbejdsområder resulterer overskydende støj i lavere ydeevne og dårlig koncentration. I klasseværelser bestemmer akustikken, om eleverne bliver hørt, forstår deres lektioner, fokuserer og lærer. DAMPAs akustiske metallofter sikrer et exceptionelt akustisk miljø, og kombinationen af metal, perforering og akustikfilt absorberer støj og sænker efterklangen. Det skaber et optimalt og behageligt rum at opholde sig i.

 

Mimer naturens lys og skygger

Mange danske arbejdsmiljøer har i årevis været badet i et ensartet og uinspirerende lys. Dette har DAMPA nu gjort noget ved.

 

I samarbejde med lysproducenten LIK Lighting, produktudvikler Erik Padkjær og arkitekt og designer Lars Vejen har de designet loftsystemet DOT, der er en æstetisk og modulær lys- og akustikløsning. Ved at mime naturens lys og skygger skabes en varieret og inspirerende belysning samtidig med, at der er fokus på akustikken – til positiv indvirkning på vores velvære og produktivitet.

 

DAMPA_DOT_Close_up
DAMPA_DOT_Autocentral

Kontaktinformation

  • DAMPA ApS Head Office
  • Højeløkkevej 4a, 5690, Tommerup
  • Tlf: (+45) 63 76 13 00
  • Web: https://dampa.com/da/
  • Email : dampa@dampa.dk