Når landets skolebørn omsider er vendt tilbage til en slags normalitet i hverdagen, tænker de nok ikke bevidst over, at mange af lokalernes lofter er langtidsholdbare akustikløsninger fra DAMPA. Men det er ikke desto mindre tilfældet:
-Rigtig mange skoler og institutioner, der blev bygget tilbage i 1960’erne og 1970’erne, har fortsat vores løsninger siddende – og de holder stadig. Så de har i den grad bevist deres værd i forhold til holdbarhed og funktionalitet, siger Mogens Kjærgaard, produktchef hos DAMPA, og fortsætter om nutidens løsninger:
-I dag er der skærpede krav til bl.a. lydabsorption og efterklangstid, og det betyder også, at man i stigende grad tager væggene i anvendelse med robuste løsninger i metal med perforeringer, som giver en effektiv lydabsorberende virkning. Desuden spiller væggene en dekorativ, æstetisk rolle med design og dimensioner efter ønske og giver ikke mindst mulighed for ny funktionalitet, så de f.eks. kan anvendes som opslagstavler i kraft af stålets magnetiske egenskaber.
Robusthed og lang levetid til moderne skoler
Virksomheden, der er en førende specialist i skræddersyede metallofter og -vægløsninger med akustiske og indeklimamæssige fordele, har en lang historie, der går helt tilbage til 1951, og firmaet har således bidraget til bl.a. skolemiljøer, domiciler, hospitaler og erhverv i adskillige årtier. I dag er DAMPAs løsninger videreudviklet til en ny tids behov med stærkt fokus på bæredygtighed – og fortsat med den fleksible designfilosofi ”Form Follows Function” som fundament.
-I moderne skolebyggerier eller til skolerenoveringer er der nu helt andre krav til funktionalitet. Ofte bruges lokalerne til forskellige formål i løbet af dagen – f.eks. klasseundervisning om morgenen og musik om eftermiddagen. Så derfor handler det også om at få integreret forskellige funktioner i lofts- og vægløsningerne, og der er mange muligheder. Vi kan regulere på tillægsisoleringen bag kassetterne af hensyn til akustik og indeklima, vi kan bruge overfladen på nye måder, eller vi kan designmæssigt tilføre farver og udtryk efter ønske. Det er skræddersyede løsninger, både hvad angår funktionalitet, design og indeklima.
For DAMPA er bæredygtighed ikke bare et spørgsmål om ord og signaler, men om konkret handling, dokumentation, fakta og løbende selvkritik. Virksomheden har således bl.a. EPD’er på stål, aluminium og klimalofter og fokuserer på miljøvenlighed hele vejen rundt:
-F.eks. bliver vores aluminium produceret på vandkraft i Norge og Sverige. 25-30 % af stålet er genanvendt stål, mens minimum 75 % af vores aluminium er genanvendt. Det er overordnet set måden at bruge metaller på i fremtiden. Råmaterialerne er jo ikke udtjente. De kan genbruges evt. ved omlakering – eller recirkuleres igen og igen, siger Mogens Kjærgaard, og afrunder:
-Generelt opfordrer vi mere og mere til, at bygherrer og arkitekter tænker i modulære løsninger helt fra starten af et projekt. Et mangekantet hus gør f.eks. genbrug vanskeligere, men hvis man derimod bruger modulære formater, så kan elementerne uden besvær genbruges i f.eks. nye byggerier – også om minimum 50 år. Overordnet set har metal denne unikke vedvarende robusthed, en lang levetid og stor designfleksibilitet i forhold til at integrere andre funktionaliteter og alt i alt skabe bedre indeklima og akustik – og dét langt ud i fremtiden.