<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ikke-navngivet-1

Tillid, tæt samarbejde og et domicil bygget til fremtiden

Tekst: Cecilie Grønning Krieger

Da Beierholm Mariagerfjord, med lokationer i Hobro og Hadsund, gennem flere år oplevede markant vækst, stod det klart, at særligt rammerne i Hobro ikke længere kunne følge med udviklingen. Kontoret i Hadsund fortsætter som en stærk lokal forankring i området, mens ambitionerne om fortsat vækst, flere medarbejdere og øget fokus på trivsel og rekruttering skabte behovet for et nyt kontordomicil i Hobro.

Og valget af totalentreprenør kom naturligt: Det skulle være DS Flexhal.

Ikke på baggrund af et traditionelt udbud men på baggrund af tillid, relationer og ønsket om en samarbejdspartner, der kunne håndtere hele processen.

Domicilet skal styrke rekrutteringen

Hos Beierholm i Hobro har væksten været markant gennem de seneste år, så det nuværende kontor i Hobro med plads til omkring 100 medarbejdere blev ganske enkelt for småt.

Virksomheden overvejede i flere år forskellige muligheder – blandt andet en tilbygning til den eksisterende adresse. Men hurtigt stod det klart, at en løsning i de gamle rammer ikke ville understøtte virksomhedens fremtidige ambitioner.

”Hvis vi blev på den eksisterende adresse, ville vi stadig stå med en del af bygningen, der er fra 80’erne, som ikke er så moderne indrettet med de komfortmuligheder og energimæssige løsninger, man forventer i dag,” siger partner ved Beierholm, Thomas Andersen.

”I 2026 er et moderne kontorbyggeri lyst og energirigtigt. Det indgår som en del af rekrutteringsgrundlaget for nye medarbejdere, og vi vil gerne fortsætte vores vækst og være et sted, hvor nye medarbejdere også har lyst til at arbejde med skabelse af stærke læringsmiljøer og moderne teknologiske faciliteter.”

Det nye domicil skal derfor ikke blot skabe plads til flere medarbejdere – det skal også understøtte virksomhedens kultur og position som attraktiv en arbejdsplads.

“Vi har vundet prisen som Danmarks bedste arbejdsplads og bedste arbejdsplads for unge under 25 år. Det er vi meget stolte af. Det skal bygningen også afspejle,” siger han.

Samtidig glæder de sig til at kunne byde deres mange kunder velkommen i de nye rammer på en attraktiv placering i Hobro.

Valget af totalentreprenør gav ro i maven

Da beslutningen om, at der skulle bygges et helt nyt domicil var truffet, var det vigtigt for Beierholm at finde en samarbejdspartner, der kunne tage ansvar for helheden.

For Beierholm-partnerne Thomas Andersen og Kasper Sand Jensen, der havde ansvaret for at sætte byggeriet i gang, var det vigtigt, at de ikke selv skulle stå med koordinering af håndværkere, myndigheder og rådgivere.

“Vi har ikke tid eller ressourcer til at være byggeansvarlige. Derfor tiltaler det os meget med en one-stop-shop løsning,” siger Thomas.

Heldigvis havde de begge kendskab og et godt forhold til DS Flexhal, som kunne stå som totalentreprenøren.

“Det betyder jo, at vi ikke skal ud og slås med den ene og den anden håndværker. Hvem skal man vælge? Hvordan er prissætningen? Det bliver bare meget nemmere,” fortæller Kasper.

Samtidig fremhæver de, at samarbejdet med DS Flexhal har været præget af stor fleksibilitet og forståelse for deres forretning.

“Vores ønske om at bruge lokale virksomheder er blevet imødekommet på en rigtig god måde, men det er DS Flexhal, der har håndteret dialogen,” forklarer Kasper.

Relationer, tillid og ærlig rådgivning

Beierholm havde allerede et indgående kendskab til hele DS og menneskerne bag virksomheden. Det spillede naturligvis en rolle i valget af samarbejdspartner.

“Vi har en langvarig relation til DS Gruppen og mange af dem, der arbejder herovre. Derfor var vi egentlig ikke så meget i tvivl om, at vi skulle tale med DS Flexhal,” fortæller Thomas.

Men relationer alene bygger ikke et domicil. Det gør samarbejde.

Og netop samarbejdet fremhæver både Thomas og Kasper som én af de største styrker i processen indtil videre.

“Poul Wulff Rasmussen har holdt os meget i hånden i processen. Hvis vi har haft spørgsmål, er de blevet afklaret hurtigt, og hvis der var noget, vi ville have lavet anderledes, så blev det rettet til,” siger Kasper.

Særligt den ærlige rådgivning har gjort indtryk.

“Der har været en oprigtig rådgivning hele vejen. Man kunne jo godt vælge billigere løsninger, men vi har fået sparring omkring både æstetik, funktionalitet og kvalitet. Det har været tillidsfuldt og ordholdende – og det sætter vi stor pris på,” siger Thomas.

Samarbejdet har især været kendetegnet ved korte beslutningsveje, tæt dialog og hurtig afklaring undervejs i projektet.

Et kompetencehus med mange fagligheder

For Beierholm handler det moderne byggeri ikke kun om kvadratmeter og materialer. Det handler også om at kunne navigere i en stadig mere kompleks byggebranche med krav til bæredygtighed, energi, brand og dokumentation.

Her oplever de en stor fordel ved samarbejdet med DS Flexhal.

“Det er jo et kompetencehus. Der er mange dygtige folk samlet ét sted, og det betyder virkelig noget i dag, hvor byggeri er blevet langt mere komplekst,” fortæller Thomas.

Samtidig fremhæver de det store forarbejde, der blev lagt i projektet fra starten.

Arkitekt Mikkel Rafn Chemnitz og markedschef Poul Wulff Rasmussen besøgte blandt andet flere af Beierholms eksisterende kontorer for at forstå virksomhedens arbejdsgange og behov.

“Deres research har været grundig, og jeg glæder mig til at se de tanker og visioner, som vi har arbejdet med, blive materialiseret. Altså se det vokse frem,” siger Thomas.

”Hvis det er noget stort, så skal man tage en snak med DS Flexhal”

Hvis Thomas og Kasper skal give ét råd videre til andre virksomheder, der står foran et nyt domicilbyggeri, er anbefalingen klar:

“Hvis det er et stort byggeri, så vil jeg sige, at man skal tage til DS Flexhal og få en snak med dem. Det er bare meget nemmere – de ved, hvad de laver,” siger Kasper.

Følelsen af tryghed, overblik og ærlig sparring er det, der har gjort størst indtryk gennem hele processen.

“De har bare været gode til at forstå vores behov og vores forretning. Det gør en stor forskel,” afslutter han.

Kontaktinformation