Den spritny udstilling på Utzon Center i Aalborg: "Sommerhus" er netop åbnet - og den får vores varmeste anbefaling. Udstillingen fører os igennem sommerhusets historie og arkitektur gennem tiderne. Der tegner sig et billede af, at vi igen vender blikket mod mindre sommerhus-løsninger, mere bæredygtigt og mere naturligt miljø. Udstillingen viser i billede og modelform forskellige sommerhuse af kendte arkitekter - lige fra Arne Jacobsen til Friis og Moltke - og ikke mindst arkitekt Karen Kjærgaard, som har fået elever fra arkitektskolen til at bygge "Det lille hus på Odden" i model 1:100. Hos DS Stålprofil er vi særligt stolte over, at netop det hus er beklædt med stål i vores populære DS Nordic Klikfals - selvfølgelig i bæredygtigt GreenCoat® stål fra SSAB med overfladebehandling baseret på økologisk rapsolie.
Den flotte model af "Det lille hus på Odden" er bygget af kreative elever fra Arkitektskolen i Aarhus: Alexander Ivanoff og Sofie Jahn Worm, som ses på billedet nedenfor.
Besøg udstillingen nu - eller i løbet af sommeren - og oplev en historisk gennemgang af sommerhusenes historie - og få masser af inspiration til byggeri med mange forskellige materialer og kombinationer. Stort eller småt? Her er øjen-guf for alle, der interesserer sig for design og arkitektur.