Fredag den 27. januar blev Årets Arne 2023 uddelt ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur.
Vinderprojektets tag er beklædt med DS Pandeplade 22-270, som er en tidsløs designløsning, der er velegnet til både nybyggeri og modernisering. Stålbeklædning er et let materiale, der ikke fylder meget – og ikke er krævende hverken i forhold til konstruktion eller vedligehold. Et langtidsholdbart produkt, der vinder på flere plan, når man tænker i bæredygtige og klimavenlige løsninger.
Det flotte projekt har et særligt fokus på bæredygtighed i form af langtidsholdbart håndværk, robuste materialer og en arkitektur, der skaber livskvalitet for brugerne.
Værket beskrives som et af Danmarks første Svanemærkede og CO₂-neutrale institutioner, hvor alt tager udgangspunkt i en bæredygtighedstankegang, hvor materialerne i træ, genbrugstegl og stål understøtter naturoplevelsen. Børnehuset er bygget som en trelænget bondegård i massivt, svanemærket træ, isoleret med træfiberisolering og beklædt med GreenCoat® ståltag.
GreenCoat® stålbeklædning fra DS Stålprofil er en dokumenteret bæredygtig løsning, der fremstilles miljøvenligt og med økologisk rapsolie. Produktionsprocessen, genanvendeligheden og det faktum, at der ikke i forbindelse med regnvandsafledning udledes tungmetaller eller andre kemikalier til det omkringliggende miljø, gør produktet attraktivt til grønne byggeprojekter.
Stort tillykke til Børnehuset Egedammen med den flotte pris.