<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> En del af dansk designhistorie
En del af dansk designhistorie

Annonce

En del af dansk designhistorie

Den familieejede virksomhed Danerka på Fyn producerer møbler, der bunder i den danske tradition for simplicitet og funktionalitet med høj designværdi. Et af de nyeste eksempler er loungemøbelserien Hermann, der blev præsenteret på Orgatec-messen i Köln i oktober.

 

Tekst af Jari Nielsen

 

Gennem mere end 30 år har Danerka produceret blandt andet stole, taburetter og borde, der både geografisk og produktions- samt designmæssigt er stærkt forankret i Danmark. Alle trædele er fremstillet på virksomhedens egen fabrik på Midtfyn og samtlige underleverandører - af f.eks. stel - er danske virksomheder. Danerka samarbejder desuden ofte med danske, etablerede designere. Det stærke lokale fokus gør virksomheden meget fleksibel i produktionen, og Danerka kan levere i mange farver og design med kort leveringstid.

 

- Vi har valgt at holde fast i den stolte danske tradition for kvalitetsprodukter. Når du køber et produkt hos os, er det et autentisk produkt og en del af den historie, som Danmark har været kendt for i mange år, siger administrerende direktør Kaare Thode Jørgensen.

 

Læs mere om Møbler

 

Han fremhæver, at local sourcing med danske underleverandører desuden er med til at styrke virksomhedens miljøprofil i kraft af de skrappe danske miljøkrav. Både Danerka og kunderne - der findes på kontraktmarkedet - lægger stor vægt på bæredygtighed og miljø.

 

- Vi står for super god kvalitet og kan stå inde for vores miljøprofil, siger den administrerende direktør, som en del af forklaringen på, hvorfor det er interessant at være forankret i Danmark, mens man hovedsagligt producerer til verden udenfor. Hovedmarkedet er Tyskland, hvor Orgatec-messen fandt sted sidst i oktober.

 

 

Dansk design skæpper i kassen

Handelsmessen Orgatec afholdes blot hvert andet år, hvilket ifølge Kaare Thode Jørgensen betyder, at de producenter, arkitekter og andre professionelle, der er i messens målgruppe, "satser stort på den" og at folk kommer til fra hele verden. Således også Danerka, der blandt andet kunne præsentere loungemøbelserien Hermann, designet af Mencke&Vagnby og lanceret i oktober. Serien består af en loungelænestol, borde og bænke, og de besøgende tog rigtig godt imod den, fortæller direktøren.

 

- Vi får nogle unikke kontakter på messen. Vi har fået nye kontakter til forhandlere i Canada, Mexico, USA, Argentina og Australien. Der er også kommet nogle nye hotelprojekter ind på lystavlen, siger han.

 

Hermann-serien er primært tænkt til hoteller, lobbyer og mere eksklusive kontormiljøer. Netop kontormiljøer er et stort segment på Orgatec.

 

- Hermann kommer til at stå i direktørens venterum. Vi satser på eksempelvis 5-stjernede hoteller, hvor de betaler en høj premium for noget, der unikt og eksklusivt, men stadig prismæssigt tilgængeligt, siger Kaare Thode Jørgensen.

 

Når det gælder om at få kunderne til at betale lidt mere, er dansk design, kvalitet og traditioner et rigtig godt kort at have på hånden. Der er penge i brandet, og kunderne betaler gerne ekstra for den historie, der følger med. En historie, der er værd at bevare, mener Kaare Thode Jørgensen:

 

- Vi vil gerne holde fast i de håndværksmæssige traditioner. Designet udspringer af, at vi kender til håndværket. Og hvis man flytter produktionen, går der noget tabt. Vi udvander Danish design som brand, hvis alt er produceret i udlandet.

Danerka

Danerka

Danerka Group vil være den førende leverandør på kontraktmarkedet i Danmark og Europa af dansk producerede kvalitetsmøbler i verdensklasse. Vi bestræber os på at være helt i front når det drejer sig om produktionen af konkurrencedygtige kvalitetsprodukter med et minimum af miljøbelastning.

 

 

 

Kontaktinformation
Danerka
Erhvervsvangen 12-16
5792 Aarslev
Tlf:+45 49 13 88 33
Web:
Email:   danerka@danerka.dk