<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Fleksibilitet er kodeordet for moderne halbyggeri
Dansk Halbyggeri

Annonce

Fleksibilitet er kodeordet for moderne halbyggeri

 

Mange steder fungerer idrætshallen som et moderne forsamlingshus, der skal rumme et utal af brugergrupper og forskellige aktiviteter. Det stiller store krav til både arkitekter og udførende, lyder det fra Dansk Halbyggeri.

 

Tekst af Frank Ulstrup

 

Der var engang i 1970’erne og 1980’erne, hvor idrætshaller fortrinsvis bestod af et kæmpestort rum, et antal omklædningsrum - og eventuelt et cafeteria, hvor sult og tørst kunne stilles med et bakke pomfritter og en Faxekondi.

 

Og det var godt nok, for det gav udmærkede rammer for både skoleidræt, boldspil og masser af stævner i weekenderne. Men siden da er der sket noget – for ikke at sige meget med den måde, som danskerne bruger deres idrætshaller på.

 

Det kan Poul Bo Petersen, der er bygningsingeniør og markedschef hos Dansk Halbyggeri, skrive under på:

 

Noevlingskov_Efterskole_15A5949

 

 

Fra standardhal til multihal

 

- Ønskerne til hallerne er ekstremt varierede. På en efterskole skal hallen eksempelvis skabe rammerne for en lang række sportsgrene, mens man i de mindre lokalsamfund vil have en hal, der kan fungere som byens forsamlingshus. Det sidste betyder bl.a., at der skal være plads til, at pensionisterne kan mødes omkring kaffe og rundstykker i formiddagstimerne, inden familierne rykker ind for at dyrke gymnastik og så videre senere på dagen, siger han og peger på, at et helt tredje behov gør sig gældende i de større byer:

 

- Her bygges der typisk med fokus på mere specialiserede sportsgrene, fordi kommunerne i forvejen råder over flere halfaciliteter. Derfor skal den nye hal typisk dække et mere nichepræget behov, lyder det.

 

Læs også: Interview med projekteringsleder Anita Lindholm Krak fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter ”Idrætshal er hjertet i Kalvebod Fælled Skole”

 

Tidlig inddragelse er nøglen

 

For Dansk Halbyggeri, der har opført en anseelig del af landets idrætshaller, er der tale om en spændende udvikling. Men også en udvikling, der stiller krav om samarbejde og tidlig inddragelse:

 

- Vi er med, når det hele begynder at spire. Nogle gange tager processen fem måneder, andre gange fem år, men det er vigtigt at komme ind tidligt i processen og få tænkt scenarierne igennem, så aktørerne får præcis den hal, de ønsker, siger Poul Bo Petersen og peger på den evigtgyldige konflikt:

 

- Der er ofte rigtig mange ønsker på bordet, når en idrætshal skal renoveres eller bygges op fra grunden. Fokus er typisk på at få så mange kvadratmeter som muligt for at tilfredsstille de forskellige brugere - og samtidig får det til at gå op med den tilgængelige økonomi. Det er sjældent, at de to ting passer helt godt sammen, og derfor er det også en fase, som vi investerer rigtig meget energi i, siger han.

 

Og det gør man, ikke mindst fordi man udmærket kender de mekanismer, der efterfølgende indgår i folks vurdering af et byggeri:

 

- Vi ved jo alt for godt, at når øjet møder en smuk bygning, så lyder spørgsmålet: Hvem har tegnet det? Men når resultatet er mindre godt, er spørgsmålet: Hvem har dog bygget det? Derfor skal alle ender og kanter tænkes ind, inden hallen bygges, så projektet både er realistisk og bygbart, smiler Poul Bo Petersen.

 

Noevlingskov_Efterskole_15A5905

 

 

Cafeer og køkkener erstatter cafeteriet

 

En af de store forandringer, der er sket over årene er, at hallerne også skal indeholde en række mindre rum, der giver plads til flere brugergrupper:

 

- Hvis man f.eks. sender en flok børnehavebørn ind i en stor hal, er det lidt som at efterlade dem i Notre Dame, hvor de ikke vil ane, hvad de skal gøre af sig selv. Nogle af de erfaringer, der er samlet op gennem årene er, at børn trives bedst i mindre og mere trygge rammer. Derud over kan de mindre rum så også bruges til møder, foredrag og andet, forklarer Poul Bo Petersen og nævner endnu en tendens:

 

- Vi ser også en tendens til, at de traditionelle cafeterier forsvinder, og afløses af cafeer med fokus på socialt samvær. Dertil kommer, at flere haller faktisk også har køkkener, så man f.eks. kan holde konfirmationer og fødselsdage.

 

Læs også: Interview med by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V). ” Sportsarena i svævende geometri skal være trækplaster”

 

Driften æder budgettet

 

Poul Bo Petersen fortæller, at mange kommuner rundt om i landet vælger at bygge nye idrætshaller fremfor at renovere de gamle. Men, det handler ikke kun om nye brugergrupper og nye behov, understreger han:

 

- Mange af hallerne fra 1970’erne og 1980’erne er særdeles dyre i drift, og det kan være meget kostbare at energioptimere dem. Derfor vælger mange kommuner at spare sammen til en helt ny hal i stedet for år efter år at afsætte millionbeløb til ekstra driftsudgifter. Samtidigt får man så nogle rammer, der i langt højere grad rammer det aktuelle behov, og derud over også er fremtidssikret, lyder det.

 

Om Dansk Halbyggeri

 

Dansk Halbyggeri er eksperter i erhvervs- og industribyggeri samt haller til sport og fritid.

Kontaktinformation
Dansk Halbyggeri A/S
Marktoften 9
8464 Galten
Tlf:8754 1500
Email:   info@danskhalbyggeri.dk