Med EQUITONE [inspira] kan arkitekter nu få specialdesignede print direkte på fibercement – uden at gå på kompromis med materialets velkendte styrke og levetid.
Fibercement har længe været et foretrukket facademateriale, værdsat for sit rå, taktile udtryk og sin lange holdbarhed. Nu tager materialet et markant skridt videre med lanceringen af EQUITONE [inspira], der introducerer digitalt print direkte på fibercementpladerne.
Bag lanceringen står EQUITONE, en del af den internationale koncern Etex, som bringer teknologien til det nordiske marked i 2026.
- Det er stadig det samme fibercementmateriale, som arkitekterne kender og stoler på. Forskellen er, at vi nu kan tilføre en ny grad af designfrihed, siger Iben Scotwin, Segment Marketing Manager Nordic hos Etex.
Fibercement opfattes ofte som et materiale med rolige, ensartede overflader, men EQUITONE [inspira] åbner helt nye kreative muligheder. Arkitekter kan indsende egne højopløselige designs, som realiseres i tæt dialog med producentens projektteam. Det giver facadeelementer med høj præcision, markant farvedybde og potentiale for helt unikke, gentagelsesfri mønstre.
– Tidligere krævede den type løsninger specialproduktion eller efterbehandling på byggepladsen. Nu integreres det direkte i produktionsprocessen, forklarer Iben.
Blandt de første lancerede designs er rustinspirerede overflader og trælook – visuelle referencer til andre materialer, men uden deres vedligeholdelseskrav.
Det nordiske klima stiller særlige krav til facadematerialer. Fugt, frost, slagregn og temperatursvingninger slider hårdt – og her står fibercement stærkt.
EQUITONE [inspira] er modstandsdygtig over for fugt og frost, kræver minimal vedligeholdelse og har en forventet levetid på 50+ år. Samtidig lever det op til høje brandklassifikationer, hvilket er afgørende i etagebyggeri, institutioner og større erhvervsbyggerier.
– Bygherrer og rådgivere efterspørger løsninger, der holder – både teknisk og æstetisk. Fibercement patinerer smukt over tid og bevarer sit arkitektoniske udtryk i mange år, siger Iben Scotwin.
Digital print åbner for mere stedsspecifik arkitektur, kunstneriske facader og integreret branding uden at give afkald på de tekniske fordele ved et gennemtestet facadeprodukt.
- Vi oplever en stigende interesse for at skabe identitet og differentiering, også i større byggerier. Her kan inspira være et værktøj, der forener kreativ frihed med et industrielt, veldokumenteret produkt, siger Iben Scotwin.
I takt med skærpede klimakrav spiller dokumentation en stadig større rolle. EQUITONEs øvrige fibercementprodukter er blandt andet Cradle to Cradle-certificeret på bronzeniveau og har miljøvaredeklarationer (EPD’er), som kan indgå i LCA-beregninger.
– Bygherrer skal kunne redegøre for CO₂-aftryk og materialernes miljøprofil. Derfor ligger al relevant dokumentation frit tilgængeligt, understreger Iben.
EQUITONE [inspira] er fortsat i introduktionsfasen i Norden, men ambitionen er klar: at udvide forståelsen af, hvad fibercement kan være. Hvor materialet tidligere primært har været forbundet med det rå og afdæmpede, udvider digitalprint det arkitektoniske register. Ikke som et brud med den nordiske materialetradition, men som en teknologisk videreudvikling af den.
– Med EQUITONE [inspira] bevæger fibercementen sig fra at være et sikkert valg til også at være et aktivt designværktøj, afslutter Iben Scotwin.