I takt med klimadagsordenens fremvækst, har markedet genopdaget den traditionelle lerpuds. Men ud over at være et 100 % bæredygtigt produkt, skaber lerets luftrensende og fugtabsorberende struktur også et fantastisk indeklima.
Vi kender det fra en gåtur i skoven lige efter et regnskyl: Med et er luften renset for urenheder, og verden føles som om født på ny.
Forandringen skyldes, at skovbundens ler frigiver negative ioner, når den fugtes op, og at ionerne sætter sig på luftens små støvpartikler, og tynger dem til jorden.
Det fantastiske er, at den luftrensende effekt fra naturen kan genskabes i vores boliger, hvis man ellers benytter lerpuds på væggene. Og det er der flere og flere, der gør – ikke mindst fordi, man kan ler-pudse på stort set alle faste underlag, fortæller Kim Skaaning Johansen, der er indehaver af farvehandlen Fairpaint i Vejle.
Gennem de sidste otte år har han forhandlet og arbejdet med det klima- og indeklima venlige ler, der er ligeså stærkt og holdbart som almindelig kalkmørtel. Stod det til ham, burde der stort set ikke benyttes andet:
- Indtil videre er det primært lerets bæredygtige profil og den luftrensende effekt, der har været i fokus, siger han og peger på, at lerets øvrige fordele formentlig også snart vil blive kendt af en bredere skare:
- Der er jo tale om en 100 % diffusionsåben overflade, som stabiliserer luftfugtigheden og samtidig virker både støjdæmpende og lugtabsorberende. Af de grunde har lerpuds i mange år været det foretrukne valg for allergikere og andre, der er afhængige af et sundt og godt indeklima.
Kim Skaaning Johansen tilføjer, at lerpuds i dag bruges i både nybyg og ved renoveringer:
- Det er egentlig oplagt fra kælder til kvist – inklusive badeværelser. Faktisk betyder lerets fugtabsorberende struktur, at spejlet i badeværelset slet ikke dugger, når der f.eks. tages brusebad. Det er der ikke rigtig andre pudstyper, der kan prale med, lyder det.
I dag er byggeriet midt i et grønt paradigmeskift – få inspiration om nye materialer, lovkrav og samarbejder direkte i vores nyhedsbrev.
*Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser
Vi bruger cookies for at måle og analysere vores trafik. Herved kan vi gøre hjemmesiden mere intuitiv, ligesom vi og vores samarbejdspartnere kan udvikle indhold og annoncer i forhold til dine præferencer. Du kan til enhver tid trække din samtykke tilbage.
Vi bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder:
1. Teknisk funktionalitet
2. Trafikmåling
3. Sociale mediefunktioner
Ved at trykke på tillad valgte giver du samtykke til valgte cookies. Tillad alle, hvis du accepterer alle cookies. Du kan også vælge at trykke afvis og dermed ikke at give samtykke. Vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Ved ikke at give samtykke vil hjemmesiden ikke fungere optimalt.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på linket 'Du bestemmer over dine data' nederst på hjemmesiden.
Du kan læse mere om vores brug af cookies samt indsamling af og behandling af personoplysninger her:
https://byggeri-arkitektur.dk/hvad-er-cookies
Funktionalitet
Trafficmåling
Marketing