Akustikgardiner kombinerer æstetik og funktion

Mange byggerier er præget af beton, glas og stål, som giver en dårlig akustik, og selvom man har taget højde for de akustiske udfordringer i arkitekturen og anvendt akustikregulerende materialer, kan det være nødvendigt at forbedre et rums akustik yderligere ved hjælp af lyddæmpende produkter som fx akustikgardiner.

Der er to hovedgrupper af akustikgardiner. Den ene er de traditionelle tekstiler, fx uld, filt og velour, som med deres tyngde og kraftige kvalitet virker støjdæmpende. Den anden gruppe er de tekniske akustikgardiner. De er lettere og eventuelt transparente og er støjdæmpende i kraft af deres specielle vævning.

Udover at være støjdæmpende, fungerer gardinerne også som dekoration og er et blødt modspil til de hårde materialer. Især de tunge akustikgardiner bliver også brugt som rumdelere eller til at skabe rum i rummet med. De er mere fleksible end en traditionel gipsvæg. Tekstilerne dæmper både støj indenfor og udenfor det rum, de skaber.

Akustikgardinerne leveres med en lang række håndtrykte mønstre eller som ensfarvede. De skaber en afstemt helhed i rummet og kombinerer æstetik med en lyddæmpende funktion i absorptionsklasse C. Udover gardiner leverer Fischer også vægpaneler samt bord- og gulvskærme. Tekstilerne er designet af Kurage.