<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> F internationalt design under f dderne
Få internationalt design under fødderne

Annonce

Få internationalt design under fødderne

Forbos Marmoleum-serie vinder priser for sine fantastiske egenskaber i forhold til komfort, fleksibilitet og miljøvenlighed. Med nyheden Marmoleum Imagine følger Forbo de nyeste boligtendenser og ruller dem ud i gulvhøjde.


Lige nu boomer livstils- og boligmagasiner med artikler om boliger med mod på mættede farver og mere dekoreret og detaljerigt design. Det hvide, minimalistiske udtryk får modspil af en meget mere intens og personlig stil, hvor farver og mønstre spiller en central rolle.

 

Denne tendens vinder også hastigt frem i arkitektur og renoveringsprojekter – med afsæt i klassisk, dansk funkisstil. Her dukker de oprindelige, ofte stærke, farver op igen, som for eksempel i Realdanias renovering af PH's eget hus i Gentofte.

 

Forbos Marmoleum Imagine-serie ruller bogstavligt talt denne stærke boligtendens ud i gulvhøjde. Serien består indtil videre af design fra tre internationale designere, hvis kreationer kan tilpasses i farver og dimensioner efter den konkrete opgave.

 

Det har længe været en mulighed at skabe særlige effekter i gulve belagt med linoleum. Først afhang de kreative muligheder af gulvlæggerens evner. Siden har eksempelvis aqua-jet teknikkens præcision gjort det muligt at skabe selv meget komplicerede mønstre og effekter. Imagine-serien udnytter sidstnævnte til det yderste.

 

Designerne Sigrid Calon (hollandsk tekstildesigner), Dare to Rug (rumænsk designstudio) og finske Kustaa Saksi (kunstner og designer) har skabt en række 'ready made' designelementer, der er meget forskellige i stil, men alligevel let kan tilpasses omgivelsernes proportioner og farveholdning.



Læs mere om Gulve



'Nudging' og zoner

Sigrid Calons design er præget af hendes baggrund som grafisk- og tekstildesigner, og resultatet er tre mønstre 'Stitch', 'Weave' og 'Knot', hvoraf især 'Knot' giver rige muligheder for at danne elegante ganglinjer, eller 'nudge' til bestemte ruter i store rum, fordi motivet er retningsbestemt.

 

Dare to Rug har med deres baggrund som tæppedesignere skabt tre mønstre, der helt naturligt lægger op til at markere zoner og opdele store og måske anonyme gulvflader til mindre rum-i-rummet. De tre mønstre kan kombineres og leder tankerne hen på klassiske, antikke tæppemønstre fra Orienten - eller endda de udsøgte mosaikgulve på fx Thorvaldsens Museum og Ny Carlsberg Glyptotek. Mønstrene kan danne effektfulde borter, skabe zoner eller brede sig og skabe karakter over store flader.

 

Kustaa Saksi har ligeledes skabt mønstre, der er velegnede til at markere små oaser i store gulvflader. Mønstrene Oasis og Iris er begge runde former, der med hhv. bladmønster og komplekse facetter giver indtryk af små tæpper, der vil tiltrække sig opmærksomhed og fungere som naturlige samlingspunkter i rummet - eksempelvis ved sofagrupper, info-punkter eller lignende.

 

Alle Marmoleum Imagine løsninger laves på bestilling og kan tilpasses individuelt. Eksempelvis kan alle fire farver i Kustaa Saskis Oasis-mønster vælges og sammensættes frit, så de matcher andre elementer i omgivelserne. På samme måde kan de øvrige mønstre tilpasses individuelt på både dimensioner og farveskala.

Kontaktinformation
Forbo Flooring
Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Tlf:+45 44 92 85 00
Email:   info.denmark@forbo.com
F--internationalt-design-under-f-dderne