<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Nyt prisbel nnet linoleumsgulv genbruger knuste kakaoskaller
Nyt, prisbelønnet linoleumsgulv genbruger knuste kakaoskaller

Annonce

Nyt, prisbelønnet linoleumsgulv genbruger knuste kakaoskaller

Allerede inden Forbos miljøvenlige linoleumsgulv, Marmoleum Solid, bliver lanceret, har det vundet flere internationale designpriser for at bruge knuste kakaoskaller til at skabe en unik, organisk overflade. En proces, der er helt i tråd med Forbos fokus på miljøvenlig produktion.


Helt ensfarvede flader, tak. Det har været ønsket fra arkitekter og private kunder til linoleum i flere år, og nu er nødden knækket. Forbo lancerer en ny linoleumskollektion, Marmoleum Solid, der både introducerer en række helt ensfarvede design samt en ny, innovativ måde at lave linoleum på – ved at genbruge knuste kakaoskaller.

 

Miljøvenlige og prisbelønnede kakaobønner

Knuste kakaoskaller er et almindeligt restprodukt fra chokoladeproduktionen. Normalt bliver de smidt ud, men Forbo har udviklet en metode, der bruger skallerne til at skabe en unik overflade på Marmoleum Cocoa. Det er en teknik, der er helt i tråd med Forbos fokus på miljøvenlig produktion i forhold til både energiforbrug, materialevalg og genbrug af affald – og allerede inden lanceringen er Marmoleum Cocoa blevet belønnet med både en iF Product Design Award 2017 samt to Red Dot Awards 2017. Ud over en bæredygtig produktion har Marmoleum Cocoa et smukt, organisk og næsten taktilt look, så moderne, nordisk stil og miljøbevidst indretning kan følges ad.

Læs mere om Gulve & Belægninger

 

Helt nye muligheder med ensfarvede flader

“Hele Marmoleum Solid-kollektionen viser, at linoleumsbelægning er så meget mere end det klassiske, marmorerede look og kan matche tidens arkitektur, design og interiør. Desuden giver de nye overflader muligheder, der går langt ud over den traditionelle brug i eksempelvis undervisnings- og sundhedsbyggerier samt offentlige bygninger – Marmoleum Solid vil være et spektakulært gulv i både butikker, på hoteller og restauranter samt kontormiljøer af den mere eksklusive slags,” forklarer Thomas Kjær, teknisk chef hos Forbo.

Marmoleum Solid-kollektionens fem linjer

- Marmoleum Cocoa – knuste kakaobønneskaller giver en unik og organisk overflade, der understreger en naturlig indretning og byggestil.

- Marmoleum Slate – en imponerende og innovativ serie, hvor hver linoleumsplade har et realistisk og tilfældigt præg af naturlig skifer.

- Marmoleum Concrete – er blevet opgraderet med endnu flere formater, der alle har en diskret skinnende effekt i de betonlignende overflader.

- Marmoleum Piano – den succesfulde linje har fået en makeover, uden at der gået på kompromis med evnen til at skjule fodaftryk og snavs. De koordinerede farver afspejler naturens elementer, såsom himlen, solen, græsset og jorden.
- Marmoleum Walton – en del af den oprindelige Marmoleum Solid-kollektion. Nu opgraderet med nye farver.

Fakta om Forbo og linoleum

Forbo har lavet linoleum i over 100 år og er verdens førende producent af det bæredygtige materiale. Linoleum er muligvis verdens sundeste gulv, da det næsten udelukkende består af naturlige ingredienser. 97 procent af linoleum er lavet af linolie, der udvindes af hørfrøplanten, harpiks, kalkstensmel, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. Hele 43 procent af et linoleumsgulv kan genanvendes.

Forbo har hovedsæde i Schweiz og forhandles i 32 lande verden over. Se mere på forbo-flooring.dk.

Kontaktinformation
Forbo Flooring
Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Tlf:+45 44 92 85 00
Email:   info.denmark@forbo.com
Nyt-prisbel-nnet-linoleumsgulv-genbruger-knuste-kakaoskaller