<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Artikel illustration

Er du klar til de nye klimakrav?

Primo juli skarpes klimakravene for nybyggeri markant og de omfattende ændringer tvinger alle byggeriets parter til at fokusere på at udvikle mere klimavenlige projekter. GRAPHISOFT Center Danmark netop lanceret deres prisvindende LCA-beregner, DesignLCA, i version 6.0, der giver overblik over projekters klimaaftryk allerede i de tidlige faser.

De nye LCA-krav træder i kraft 1. juli 2025 og stramningerne medfører blandet andet, at flere bygninger omfattes af LCA-kravene, at grænseværdien bliver strammet markant og differentieres for forskellige bygningstyper, at byggeprocessen skal medregnes og at særlige samfundskritiske bygninger undtages.

 

De nye klimakrav indebærer blandt andet, at grænseværdien for nybyggeri bliver sat ned til mellem 4-8 kilo CO2e per kvadratmeter per år afhængigt af bygningstype. Derudover tilføjes et krav til dokumentation for udledningerne fra byggeprocessen (Modul A4 og A5) med en særskilt grænseværdi på 1,5 kg. CO2 pr. m2.

 

DesignLCA gør LCA til en designdisciplin

Når klimakravene strammes så markant, bliver det sværere at “redde” bygningsdesign, som ikke er tænkt klimavenligt fra de første skitser. Udfordringen for rådgiverne er, at det er både vanskeligt og ressourcekrævende at få overblik over klimabelastningen af deres byggeprojekter i de tidlige designfaser – og hermed dokumentere at de overholder de nye LCA-lovkrav inden bygningens design ”låses” ved myndighedstilladelsen.

 

Det er baggrunden for udviklingen af DesignLCA, der netop er udgivet i version 6.0. DesignLCA er en 100% BIM-baseret LCA-beregner, der både beregner CO2e-udledning for bygningens materialer og bygningens drift, herunder opvarmning, køling, ventilation, belysning, ligesom LCA-beregneren også kan anvendes til at dokumentere klimaaftrykker på landskabsprojekter.

 

Gratis LCA-beregner

DesignLCA er et gratis plugin til BIM-programmet Archicad, der er et af nordens mest benyttede BIM-programmer. BIM er en forkortelse for Building Information Modeling og fordelen ved at anvende et BIM til LCA-beregninger er, at alt det som modelleres i 3D automatisk indgår i LCA-beregningen. Således adskiller DesignLCA sig fra andre LCA-beregner, da den regner mens rådgiverne designer.

 

DesignLCA er udviklet i samarbejde med Lendager arkitekter og har givet arkitekter, landskabsarkitekter og andre rådgivere et redskab til at få overblik over deres bygningers og landskabsprojekters klimapåvirkning – allerede i skitsefasen, hvor de designmæssige og kreative beslutninger har afgørende indflydelse på bygningens samlede klimaaftryk.

 

DesignLCA er gratis og kan downloades som del af den danske lokalisering til Archicad, som du finder hér.

Kontaktinformation