Geberit

Nyhedsspækket VVS-løsning til kæmpe renoveringsprojekt ved DTU

 

Geberit leverer både produkter og rørsystemer til Wicotec Kirkebjerg, der renoverer Kampsax Kollegiets badeværelser de kommende år.

 

I maj 2022 begyndte den 9. etapers store renovering af Kampsax Kollegiet ved Danmarks Tekniske Universitet i Kongens Lyngby, der efter planen vil stå færdig i 2026.

 

Bygherre på projektet har valgt en komplet VVS-løsning fra Geberit. Her bliver Geberits GIS installationssystem sat op, så montører kan installere forskellige moduler inde bag væggen, hvor der ligeledes vil være en skakt, hvilket gør det let at tænde og slukke for vandet. De mange badeværelser kommer ligeledes til at få Geberit toiletter, håndvaske og bruseafløb i væggen installeret.

 

Inde bag badeværelsernes vægge kommer Geberit også til at spille en væsentlig rolle, når montørerne trækker Geberit Silent-db20 lyddæmpende afløbsrør og det helt nye FlowFit forsyningssystem igennem.

 

”Vi lavede to badeværelses mockups for et år siden, hvor det ene efterfølgende blev valgt. Vi havde derefter Wicotec Kirkebjergs montører ude til træning hos os i Albertslund, hvor vi lærte dem alt om vores installationssystem GIS, afløbssystem og det nye forsyningssystem FlowFit,” fortæller Oliver Ragnar Larsen, teknisk salgskonsulent hos Geberit.

 

cisterne-kampsax-kollegiet-8-11-8-11

 

Udover træningsforløbet af Wicotec Kirkebjergs montører, har Geberit støttet op under hele byggeprocessens opstart. De har været klar til at besvare de spørgsmål, som montørerne måtte stå med, når de pludselig stod med det nye rørsystem i deres hænder for første gang. De har ligeledes bidraget til levering af materialer i opstarten, da det nye FlowFit system ikke var på lager hos grossisterne.

 

”I og med at FlowFit stadig er nyt på markedet, så har vi selv været med til at levere den tekniske know-how for at gøre montørernes arbejde lettere. Vi leverede også materialer til renoveringsprojektet, da flere grossister endnu ikke havde fået det på lager. Nu har grossisterne fået FlowFit på lager og dermed bliver det lettere for Wicotec Kirkebjerg og andre virksomheder at bestille de ønskede materialer,” nævner Oliver Ragnar Larsen.

 

 

GEBERIT FLOWFIT GØR INSTALLATIONSPROCESSEN LETTERE

 

Wicotec Kirkebjerg er fortsat i gang med 1. etape af den store renovering, og de har netop fået trykprøvet FlowFit systemet, og det var en stor succes, da det var let for montørerne at se pressamlingerne og derved opstod der ingen fejl.

 

Jørgen Larsen, der er VVS rådgiver for Energi & Miljøteknik, står på tæt hold og følger montørernes arbejde i denne renovering, og han er imponeret over, hvor effektivt det hele forløber med FlowFit.

 

”Da vi startede på projektet, havde jeg en snak med bygherre om, at vi selvfølgelig skulle bruge de bedste produkter på markedet, og det har Geberit. Det nye FlowFit system blev vi introduceret for, da vi besøgte Geberits fabrik i Schweiz, og det var på daværende tidspunkt ikke blevet præsenteret i Danmark. Geberit testede systemet foran os, og vi besluttede os efterfølgende for at gå videre med det system til Kampsax Kollegiets renovering,” forklarer Jørgen Larsen.

 

Han måtte dernæst overbevise installatøren hos Wicotec Kirkebjerg om at prøve med det nye FlowFit system, og det lykkedes.

 

”I god dialog med Wicotec Kirkebjerg blev det aftalt at ændre fra Geberit Mepla til det nye FlowFit system. Når vi taler om det specifikke rørsystem, så roser både installatør og montører det virkelig meget. I det nye forsyningssystem kan man se indstikket hele vejen, og der er kun brug for to preskæber. Desuden er der en tidsbesparelse i selve monteringen.”

 

 

"FANTASTISK KVALITETSPRODUKT"

 

Selvom installeringen af FlowFit stadig er undervejs, så er Jørgen Larsen overbevist om, at det kommer til at erstatte standard forsyningssystemer på markedet.

 

”Jeg har ikke noget at klage over med Geberit, og de har udviklet et fantastisk kvalitetsprodukt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke vil vælge FlowFit? Du skal ikke gå dimensioner op, du får et lavt tryktab og dine fejlmuligheder bliver reduceret. Jeg har i hvert fald tænkt FlowFit ind i andre projekter i den kommende tid.”

 

Geberits innovative forsyningssystem FlowFit blev lanceret i Danmark tilbage i april og det er udviklet i tæt samarbejde med VVS-installatører for at bidrage til en reducering af installationsarbejdet og dermed gøre arbejdet lettere.

 

roer-kampsax-kollegiet-16-9-790-444
kampsax-kollegiet-indgang-16-9-790-444