<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
geberit1

Toiletter gennem årtier

Med næsten 6 millioner solgte WC’er har Ifö i mange år været danskernes foretrukne leverandør af badeværelseudstyr, og sortimentet byder på specialtoiletter til forskelligartede behov.

 

Siden Ifö lancerede deres første 3 liters WC til fritidshuse i 1972, er det gået hurtigt med udviklingen af toiletter. Øgede krav til blandt andet rengøring, komfort og vandbesparelser har gennem årene resulteret i WC’er, som tilgodeser mange forskelligartede behov.

 

Ifö er kendt for at være på forkant med udviklingen, og var blandt andet den første WC-producent, som producerede det vandbesparende toilet, da man fandt ud af at anvende vandstrømmen mere optimalt, så det lykkedes at opnå en betydeligt større skyllekraft med en mindre mængde vand og dermed sørge for en billigere vandregning.

 

Fresh WC – en friskere måde at skylle på

Ifö Sign-serien blev lanceret i 2006 og er stadig banebrydende den dag i dag. Ved hjælp af den specielle skyllefunktion 4/2 liter i Fresh WC’et, som er standard på alle Ifö Sign og Ifö Sign Art toiletter, er det muligt at dosere duft og friskhed automatisk ved hvert skyl.

 

Skylleknappen åbnes og en Fresh WC stick lægges i cisternen. Ved hvert skyl frigives en nøjagtigt tilpasset mængde duft og blå farve i cisternen, hvilket foruden den behagelige duft også letter for rengøringen af toilettet.

 

Stor fod skjuler spor fra renovering

Det særlige Ifö Sign toilet har en ekstra stor fod, som med sikkerhed skjuler alle spor og huller fra tidligere toiletinstallationer, så det eksisterende gulv bevares uden synlige mærker og huller.

 

Toilettet har desuden Ifös særligt rengøringsvenlige glasur, Ifö Clean og en heldækkende cisternekappe af porcelæn med plast-indercisterne, så kondens undgås.

 

Høj siddehøjde hjælper besværede

Ifö Sign findes i en 4 cm højere version med lukket S-lås eller med universallås. Den højere siddehøjde er praktisk, hvor man har svært ved at sætte sig ned og rejse sig op igen.

 

Toilettet fremstilles med huller til skruemontering eller uden huller til silikonelimning. Ifö Sign toilet i høj model er desuden forberedt til montering af Ifö Support armstøtter, hvilket giver yderlige støtte til at komme op og ned.

 

Når pladsen er trang

Skal toilettet monteres hvor pladsen er trang, kan et toilet som det 4,5 cm smallere Ifö Sign være et godt bud. Takket være en smallere cisterne egner toilettet sig til de mindre badeværelser.

 

Selve skålen har samme størrelse som på et Ifö Sign standardtoilet, hvorved den samme gode siddekomfort opnås. Den korte model er fremstillet med universallås og fungerer dermed optimalt til montering i etageejendomme, hvor afløbstilslutningen er vandret.

 

Ifö til børn

Med et toiletsæde i blød plast og en siddehøjde på 30 cm eksklusiv toiletsæde passer Ifö Sign til børn. Den heldækkende porcelænscisternekappe uden det traditionelle cisternelåg, sammenholdt med den lukkede skål til limning, gør toilettet meget rengøringsvenligt. Et stort plus i forhold til hygiejne og bakterier

 

Alle Ifö Sign modeller har de samme kendte fordele: den rengøringsvenlige glasur, Ifö Clean, som standard, heldækkende cisternekappe af porcelæn med plast-indercisterne, så kondens undgås, ingen smudssamlende kant mellem cisterne og cisternelåg, en rummelig skål, Fresh WC, som giver en renere og friskere måde at skylle på, 4/2 liter skyl og en bekvem siddehøjde på 42 cm ekskl. toiletsæde.