ifo silva

møbelserie fra Ifö

Da Ifö design team skabte Ifö Silva, var deres mål at tilbyde noget helt specielt. Både klassisk og moderne skandinavisk design er piftet op med nogle udvalgte detaljer og funktioner, som næsten hører til fremtiden.

 

Ifö Silva er en komplet møbelserie, som både fås i hvid og lysegrå egefinér. Møblerne er fremstillet i fugtsikker MDF, der er specielt produceret til vådrumsmiljøer.

 

Samtlige møbler monteres på væggen, hvilket letter rengøringen. Ben fås som tilvalg til dem, der ønsker et ekstra designelement. Underskabene fås i fire bredder og har et mindre dybdemål, som gør, at de passer til selv mindre badeværelser. Serien passer til Ifö Caprice populære håndvaske.

 

Trinløs ændring af farvetemperaturen

Serien har et hav af praktiske detaljer og innovative funktioner, som gør hverdagen nemmere. Højskabet har opbevaring på indersiden af døren, en indvendig skuffe til fx smykker, samt LED-belysning, som tænder, når døren åbnes.

 

Spejlet har integreret LED-belysning, hvor man trinløst kan ændre farvetemperaturen fra koldt til varmt lys – og omvendt. På den måde kan belysningen indstilles alt efter humør, behov og tid på dagen.

 

Underskabene kan bestilles med eller uden LED belysning i skufferne, Og i bunden af skufferne er der som standard monteret tekstilmåtter, som holder tingene på plads og dæmper lyd.

 

Det høje og smalle spejlskab har et helkropsspejl på den ene side og praktisk opbevaring på den anden. Det mindre dybde mål på spejlskabet gør, at det også passer perfekt til andre rum, f.eks. entréen, soveværelset eller teenageværelset.