Den usynlige kvalitet

En stor del af klimadagsordenen afgøres i de lag, vi aldrig ser.

I lukkede konstruktioner, hvor materialer indbygges uden mulighed for senere inspektion, bliver arkitektens valg ikke kun et spørgsmål om udtryk og klimaindikatorer, men om levetid, robusthed og konsekvens.

Spørgsmålet er ikke alene, hvad der ser rigtigt ud ved aflevering. Men hvad der holder over tid.

 

Levetid som parameter

Livscyklusvurderinger har flyttet fokus fra det øjeblikkelige til det langstrakte. En facade vurderes ikke længere kun på sit aftryk i produktionsfasen, men på sin samlede påvirkning gennem årtier.

Det udfordrer beslutningsrummet:

Er materialet valgt for sin lave initiale klimaindikator eller for sin evne til at modstå tid, klima og brug?

I lukkede konstruktioner kan små svigt udvikle sig langsomt. Fugt, kondens og bevægelser er ikke synlige i arkitekturen, men de er virksomme. Hvis de skjulte lag ikke er robuste, kan konsekvensen være indgreb, der står i kontrast til ambitionen om lang designlevetid.

Dermed bliver levetid en del af arkitektens faglighed.

 

Den skjulte materialitet

Biobaserede materialer spiller en vigtig rolle i udviklingen af byggeriet og rummer både klimamæssige og arkitektoniske kvaliteter.

Men når materialer indbygges i konstruktioner uden adgang til udtørring eller løbende kontrol, ændrer præmissen sig.

I et nordeuropæisk klima er fugt ikke en undtagelse, men et grundvilkår. Derfor må materialevalget i de skjulte lag forholde sig til tid, klima og risiko – også når det ikke kan aflæses i det færdige udtryk.

Det rejser et centralt spørgsmål: Er materialets oprindelse vigtigere end konstruktionens holdbarhed?

 

Fra enkeltmateriale til systemforståelse

Diskussionen bevæger sig i stigende grad fra materialetype til systemlogik. Hvordan sammensættes en facade, så arkitektonisk frihed og konstruktiv robusthed ikke modarbejder hinanden?

Flere arbejder i dag med demonterbare og uorganiske opbygninger i lukkede facadesystemer for at adskille det æstetiske udtryk fra den konstruktive modstandsdygtighed .

Det handler ikke om at reducere arkitektur til teknik. Men om at erkende, at konstruktionens indre opbygning er en del af den samlede kvalitet.

 

At bygge med tid

Når klimakravene skærpes, og dokumentationsniveauet øges, bliver materialevalget i de skjulte lag et strategisk valg.

Arkitekturen må derfor forholde sig til mere end form, funktion og certificering. Den må forholde sig til tid.

Den facade, der holder længst uden skjulte skader, kan i praksis vise sig at være den mest ansvarlige løsning - også selv om det ikke umiddelbart kan aflæses i den første beregning.

Det, vi bygger ind, bliver stående. Også det, vi ikke ser.

 

HSHansen a/s