For første gang reduceres CO₂-loftet for nybyggeri markant – fra 12 kg til 7,1 kg CO₂e/m²/år. Det betyder, at alle aktører i byggeriets værdikæde må forholde sig aktivt til deres bidrag i klimaregnskabet.
LCA rykker ind i centrum
HSHansen oplever allerede en markant stigning i efterspørgslen på klimadokumentation.
Bygherrer, rådgivere og totalentreprenører har fået øjnene op for, at LCA – livscyklusvurdering – er nøglen til at kunne træffe oplyste, klimamæssige beslutninger tidligt i processen.
Facader, vinduer og glaspartier udgør typisk 10–20 % af en bygnings samlede klimabelastning. Og selvom tunge materialer som beton og stål ofte fylder mest i CO₂-regnskabet, er der et betydeligt optimeringspotentiale i klimavenlige facadevalg.
"Vi arbejder aktivt på at integrere LCA som en naturlig del af vores ydelser – både i rådgivningsfasen og i den tekniske løsning. Det er ikke længere et supplement, men en forventning," siger Jan H. Skovdal, Head of Sustainability i HSHansen.
Materialevalg og dokumentation som konkurrenceparameter
HSHansen har igangsat flere initiativer for at leve op til de kommende krav – og være et skridt foran. Det betyder blandt andet, at de:
"Vi mærker presset, men også potentialet. Byggebranchen efterspørger konkrete data og gennemsigtighed, og det er en opgave, vi tager på os. Det kræver, at vi arbejder mere tværfagligt og med langt tidligere inddragelse i projekterne," uddyber Simon S. Kristensen, administrerende direktør i HSHansen.
Fra overholdelse til innovation
En central pointe er, at klimakravene ikke kun bør ses som en begrænsning – men som en mulighed for innovation og udvikling.
Ved at tænke LCA og bæredygtighed ind fra første skitse kan løsninger optimeres i et langt bredere perspektiv end blot tekniske specifikationer. Det handler om at forstå helheden, agere tidligt og skabe sammenhæng mellem dokumentation, arkitektur og bygbarhed.
En fælles opgave for hele branchen
De kommende klimakrav vil stille skarpe krav – ikke kun til producenter og leverandører, men til hele værdikæden. Det forudsætter et tæt samarbejde, hvor bæredygtighed integreres som en naturlig del af processer, beslutninger og dokumentation.
HSHansen ser det som en fælles opgave – og en fælles mulighed for at forme fremtidens byggeri med ansvar, gennemsigtighed og konkurrencekraft.
FAKTA: CO₂-krav i BR18 fra 1. juli 2025
Gælder nybyggeri over 1000 m²
Ny grænseværdi: 7,1 kg CO₂e/m²/år
Dokumentation via LCA bliver lovpligtigt
Øget behov for præcise EPD’er og klimaberegninger