Klimapåvirkning, energiforbrug, arkitektur, bygbarhed, areal og byggetid skal i stigende grad håndteres samtidig i facadeprojekteringen. Det stiller nye krav til både konstruktionerne og til den måde, arkitekter, rådgivere og entreprenører samarbejder om facaden på.

Facaden har altid været en kompleks bygningsdel.
Den skal holde vind og vand ude, håndtere temperaturforskelle, sikre dagslys og indeklima og samtidig være en væsentlig del af bygningens arkitektoniske udtryk.

Men antallet af parametre, der skal balanceres, er vokset.

I dag fylder også bygningens klimapåvirkning, materialeforbrug, mulighed for demontering, byggepladslogistik og anvendeligt etageareal langt mere i projekteringen. Det betyder, at en facade ikke nødvendigvis kan optimeres ud fra én enkelt egenskab.

En meget energieffektiv facade er eksempelvis ikke automatisk den løsning, der giver den laveste samlede klimapåvirkning. En facade med et lavt materialeforbrug kan stille andre krav til konstruktion og montage. Og en løsning, der er enkel at bygge på pladsen, er ikke nødvendigvis den mest arealeffektive.

Derfor bliver facadeprojektering i stigende grad en disciplin, hvor flere hensyn skal vurderes samtidig.

 

Mere af arbejdet kan flyttes væk fra byggepladsen

Præfabrikation er én af de metoder, der kan være med til at håndtere kompleksiteten.

Når en større del af facadeopbygningen produceres under kontrollerede forhold, kan flere processer samles, inden elementerne når byggepladsen. Vinduer og døre kan integreres i elementerne, og afhængigt af projektet kan facadebeklædningen enten monteres på fabrikken eller udføres efter montagen.

Det reducerer mængden af arbejde, der skal udføres ude på bygningen, og kan samtidig gøre montageforløbet mere forudsigeligt.

Det er et princip, HSHansen gennem en årrække har arbejdet med i modulopbyggede facadesystemer. Erfaringerne ligger blandt andet til grund for udviklingen af HansenUnitWall, der er et præfabrikeret, ikke-bærende ydervægselement baseret på en let tyndpladekonstruktion.

Den lave vægt er ikke kun et spørgsmål om håndtering af selve facadeelementet. I det enkelte projekt kan facadevægten også have betydning for belastningen på råhus og fundament og dermed for andre dele af bygningens konstruktion.

Det illustrerer meget godt, hvorfor facaden bør tænkes ind tidligt: Et valg i klimaskærmen kan påvirke langt mere end selve klimaskærmen.

 

Facadetykkelsen er også en projekteringsparameter

En anden parameter, der ofte får mindre opmærksomhed, er væggens samlede tykkelse.

Hvis den nødvendige isoleringsevne kan opnås med en mere kompakt facadeopbygning, kan det i nogle projekter frigive ekstra anvendeligt areal uden at ændre bygningens ydre volumen.

I store etagebyggerier kan selv relativt små forskelle i facadetykkelsen få betydning, når de gentages langs hele bygningens perimeter og over mange etager.

I HansenUnitWall kombineres den kompakte konstruktion med en høj isoleringsevne, og netop forholdet mellem U-værdi, vægtykkelse og anvendeligt areal indgår derfor som en del af systemets projekteringsgrundlag.

Det er et eksempel på, at facadeøkonomi ikke alene bør vurderes ud fra prisen pr. kvadratmeter facade. Nettoareal, montage, råhuskonstruktion, tidsplan og logistik kan være mindst lige så relevante.

 

Arkitektonisk frihed og industrialisering er ikke modsætninger

En klassisk bekymring ved præfabrikation er, om øget industrialisering også betyder mindre arkitektonisk frihed.

Det behøver ikke være tilfældet.

Et modulopbygget princip kan fungere som den tekniske platform bag meget forskellige facadeudtryk. HansenUnitWall kan eksempelvis kombineres med beklædninger i tegl, sten, skifer, træ, aluminium og stål, ligesom vindues- og dørløsninger kan tilpasses det konkrete projekt.

Den interessante diskussion er derfor ikke nødvendigvis, om arkitekturen skal tilpasses præfabrikationen, men hvordan konstruktionen udvikles, så gentagelse og industriel produktion kan understøtte den ønskede arkitektur.

Det kræver dog, at facadeentreprenør, arkitekt og rådgivere mødes tidligt nok til, at systematikken kan tænkes ind i projektet.

 

CO₂ bør være en aktiv projekteringsparameter

Det samme gælder klimapåvirkningen.

Ifølge HSHansens beregningsgrundlag arbejdes der med LCA på elementniveau med udgangspunkt i DS/EN 15978, hvor materialerne i facadeopbygningen kan vurderes samlet.

Det gør det muligt at se CO₂-aftrykket som en variabel i projekteringen frem for som en kontrol, der først udføres, når en løsning allerede er fastlagt.

Materialevalget i den synlige facade kan eksempelvis få stor betydning for det samlede resultat. En konstruktion med et relativt lavt grundaftryk kan derfor give større spillerum til arkitektoniske materialevalg andre steder i facadeopbygningen.

Samtidig er konstruktionen udviklet med henblik på demontering og separation af komponenter, så muligheden for fremtidig genanvendelse tænkes ind allerede ved projekteringen.

 

De vigtigste beslutninger træffes tidligt

Udviklingen peger samlet set mod en mere integreret tilgang til facadeprojektering.

Facaden kan ikke længere betragtes isoleret som den bygningsdel, der skal monteres uden på et færdigprojekteret råhus. Dens vægt, tykkelse, materialer, montageprincip og energimæssige egenskaber påvirker flere dele af projektet.

Derfor ligger en væsentlig del af potentialet ikke alene i nye facadesystemer, men i tidspunktet, hvor de bringes ind i projekteringen.

Jo tidligere arkitektens intentioner, rådgivernes krav, entreprenørens byggeproces og facadeentreprenørens produktions- og montageviden mødes, desto større er muligheden for at finde den rigtige balance mellem arkitektur, klima, bygbarhed og økonomi.

Læs vores seneste artikel:
6 forhold der bør afklares tidligt i projekteringen af facaden >>>