<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> JFP Endnu et diplom p DNV
Endnu et diplom på DNV

Annonce

Endnu et diplom på DNV

 

Region Midtjylland, Dansk Byggeri og Byggeriets arbejdsmiljøbus uddeler hver måned et diplom og et skulderklap til en idé, der forbedrer arbejdet og arbejdsmiljøet under opførelse af DNV – Gødstrup, det nye hospital i vest.

 

Flere gange i den tid JFP og vores joint venture-partner, Max Bøgl, har arbejdet på pladsen, er diplomet gået til vores medarbejdere eller medarbejdere hos vores underentreprenører. Ligeledes gik det i oktober, hvor ansatte fra vores underentreprenør OK Skandinavien fandt på en god og ergonomiske forsvarlig måde at binde tons tunge insitu-bjælker hurtigt.

 

De polske medarbejdere fandt på at lægge træbjælker oven på bukke. Den tons tunge jernarmeringen til insitu-bjælken bliver derved bundet i en ergonomisk forsvarlig højde, fordi jernarmeringen hænger i en god arbejdshøjde. Belastende arbejdsstillinger ved armeringsarbejder i råhusbyggeri er velkendt - men forekommer altså ikke længere på DNV-Gødstrup.

 

Hos JFP er sikkerhed og arbejdsmiljø fokusområder, som vi også forventer vores underentreprenører sætter i højsædet, når de arbejder sammen med os. Derfor glæder vi os også ekstra meget, når vores underentreprenører tager initiativer, der er med til at fremme arbejdsmiljøet eller sikkerheden.

 

Ud over diplomet har JFP og Max Bøgl netop fået ros fra bygherrens arbejdsmiljørådgiver, Rambøll. Arbejdstilsynet har nemlig aflagt byggepladsen et besøg og havde ingen anmærkninger.

 

Kontaktinformation
Jørgen Friis Poulsen a/s
Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Tlf:+45 96 26 94 44
Email:   post@jfp.dk
JFP-Endnu-et-diplom-p--DNV