<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> JFP forventer at runde sin f rste milliard i oms tning
JFP forventer at runde sin første milliard i omsætning

Annonce

JFP forventer at runde sin første milliard i omsætning

PRESSEMEDDELELSE - Halvårsregnskab, JFP

Herning – København, august 2016

 

 

Med et halvårsregnskab, der følger budgettet – fastholder JFP sin forventning om at runde sin første milliard i årsomsætning

 

 

Entreprenørvirksomheden JFP har flere år i træk leveret regnskabsmæssige rekorder. Når pilen på den måde kontinuerligt peger på vækst, gælder det om at holde godt fast i de gode ting – selvom det går stærkt. Derfor er det med stor tilfredshed, at man hos JFP kan konstatere, at det første halvår af 2016 er gået ganske som forventet med en omsætning på 533 mio. kroner og et overskud på 34 mio. kroner.

 

 

- Vi er godt tilfredse med at konstatere, at de mål vi har sat os for 2016 ser ud til at holde. Vi forventer dermed stadig at runde en omsætning på en milliard kroner for første gang i virksomhedens historie, siger adm. direktør og 2. generation i det familieejede selskab, Jesper Friis Poulsen.

 

 

Det han hæfter sig allermest ved, er dog virksomhedens soliditet, stabilitet og den jævne opadgående kurve. I seks år i træk har JFP, der i dag har afdelinger i Herning og København, fremgang målt på både omsætning og indtjening.

 

 

- De mange gode år har givet os en god robusthed, så vi har noget at stå i mod med. Det er rart i en branche, der gennem de seneste år har oplevet mange virksomheder, der har det svært. Siger Jesper Friis Poulsen.

 

 

 

Stram styring

Væksten og det gode resultat skyldes ikke mindst JFP’s evne til at minimere vores risiko og gå målrettet efter at vinde gode opgaver. Blandt andet kan nævnes Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri, DNU i Skejby ved Aarhus, hvor JFP har vundet ikke færre end fem storentrepriser. Samt DNV i Herning, hvor virksomheden står for råhusentreprisen på den samlede opgave på knap 90.000 kvm. Begge dele delvist sammen med virksomhedens joint venture-partner, tyske Max Bögl. Desuden er JFP selektiv i de opgaver, virksomheden byder på.

 

 

- Vi har en formuleret risikoprofil, som beskriver den type opgaver, vi på grund af risikoen slet ikke går ind i. Vi vil gøre de ting, vi er gode til - og samle endnu mere erfaring og knowhow inden for en række fokusområder. Eksempelvis sygehusbyggeri, boligbyggeri, plejehjemsbyggeri og ikke mindst erhvervsbyggeri. OPP-projekter er et af de områder, vi har fokus på, fordi der ligger et stort potentiale i opgaver, der ikke kun handler om prisen på udførelsen, men hvor også de fremtidige driftsomkostninger tænkes ind. Et af de parametre, som JFP er meget stærke på, siger Jesper Friis Poulsen.

 

 

Et andet element, der gør JFP stærke er at hver enkelt byggesag bliver tæt fulgt og løbende vurderet i forholdt til en række parametre, blandt andet økonomi, tid, risiko og bygherretilfredshed.

 

 

- Det giver overblik og er med til at gøre os skarpe. Vi er altid meget omhyggelige med vores prissætning og har godt styr på udførelsesfasen. Alt i alt er vi meget fortrøstningsfulde, når vi kigger fremad, siger Jesper Friis Poulsen.

 

 

Målet for 2017 er ingen eller kun begrænset vækst. Ledelsen vurderer, at det er vigtigt for både virksomhed og organisation med et år, hvor alle de nye medarbejdere får tid til at falde på plads i JFP og lære vores ånd og værdier at kende.

 

 

- Det er afgørende for JFP’s fortsatte succes, at vores værdier som troværdighed, handlekraft og en løsningsorienteret tilgang til tingene, slår igennem ude hos kunderne, siger Jesper Friis Poulsen.

 

 

For yderligere information kontakt venligst Jesper Friis Poulsen på telefon 40 91 02 82.

 

 

Nøgletal for JFP a/s

 

  1. halvår 2015 1. halvår 2016

Omsætning                       353 mio. DKK                     533 mio. DKK

Overskud                           22 mio. DKK                       34 mio. DKK

Overskudsgrad                 6,2 %                                  6,4 %

 

Ordrebeholdning pr. 30. juni 2016: 1,1 mia. kroner.

 

Årsresultat 2015

Omsætning                       770 mio. DKK                    

Overskud                           46 mio. DKK

Overskudsgrad                 6,1 %

 

Kontaktinformation
Jørgen Friis Poulsen a/s
Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Tlf:+45 96 26 94 44
Email:   post@jfp.dk
JFP-forventer-at-runde-sin-f-rste-milliard-i-oms-tning