Billede 1

Skal jeg vælge tegl- eller betontag til mit hus?

Taget er husets femte facade og bygningens absolut vigtigste bygningsdel. Svigter taget, så har det enorme konsekvenser for resten af bygningen. I dette indlæg forsøger vi at gøre dig lidt klogere på, hvad du skal overveje, når du vælger tag, og særligt ved valget mellem tegl- eller betontag.

 

Hvad skal jeg vide, når jeg vælger tag?

Da taget er bygningens vigtigste bygningsdel, er det vigtigt, at der ikke gås på kompromis med kvalitet. Kvalitet hænger ofte sammen med pris, og vi ved, at pris for mange er en væsentlig faktor. Men vælger man den billigste løsning, risikerer man, at det bliver rigtig dyrt på den lange bane. Og derfor er der andre lige så vigtige ting at være opmærksom på.

 

Disse inkluderer blandt andet:
• Garantien på taget – læs mere om garanti her
• Levetiden på taget
• Tagets farver og glansgrad (lysrefleksionen i taget)
• Sikkerhed mod regn, sne, mos og alger (her hører tag og undertag sammen)

 

Billede 2

 

Tegl vs. beton

Fordelene ved tegl
Tegl er et velkendt materiale og har noget danskhed over sig, som mange sætter stor pris på. Teglsten er lavet af ægte ler, der er brændt ved temperaturer på over 1.050 grader. Da den ægte ler-farve ikke falmer eller ændrer sig under solens stråler, holder farven sig flot længe. Man siger, at tegl ældes med ynde, fordi det patinerer naturligt.
En anden fordel ved tegl er, at materialet er meget modstandsdygtigt over for alger og mos, da det kun tager otte dage for et tegltag at tørre efter 100% fugtning. Til sammenligning er tallet 28 dage ved beton.

Blandt andet på grund af ovenstående fordele har tegl en lang levetid og kan endda også genanvendes, hvilket vi lægger stor vægt på her hos Komproment. Vores tegl leveres med en 30 års totalgaranti mod frostskader iht. DIN norm 1304.

 

Fordelene ved beton

Et andet udbredt tagmateriale er beton, der er noget af det billigste, du kan købe. Og det er naturligt en af grundene til, at mange vælger det.
Men derudover er en af fordelene ved beton også, at det fås i mange farver. Se f.eks. vores udvalg af betontagsten her. Beton er dog kunstigt indfarvet, og derfor er der stor sandsynlighed for, at farven falmer under UV-bestråling.

 

Beton holder i minimum 30 år og er hurtigt at montere, fordi materialet er mere formstabilt – altså ens i formen. Beton er mindre modstandsdygtigt over for alger, mos og patina.
Har du brug for hjælp til, hvilket tagmateriale du skal vælge, er velkommen til at kontakte os her.
Læs mere om, hvordan vi sikrer, at vores produkter er mere bæredygtige og genanvendelige her.

 

Kontaktinformation