vraa-vista-lite

Leverandør til Årets Skolebyggeri

Vrå Børne- og kulturhus er netop blevet præmieret med titlen "Årets skolebyggeri". Prisen uddeles for 10. år i træk af event- og konferencevirksomheden Nohrcon, hvor en enig fagjury og offentlig afstemning fandt vinderen.  

 

DGNB-certificering 

Vinderprojektet har opnået DGNB-guldcertificering for bæredygtighed. For at opnå certificeringen vægtes miljø, økonomi og sociale forhold ligevægtigt og der gives point for parametre såsom: 

 

  • Livscyklusvurdering af byggematerialer 
  • Energiforbrug i bygningen 
  • Genanvendelse 
  • Holdbarhed 
  • Indeklima

 

Da arkitekturanmelderen fra Nordjyske var forbi forud for afstemningen og kvitterede med 5 stjerner, fremhævede han bl.a. belysningen og indeklimaet i sin anmeldelse. I forlængelse af dette udtaler en medarbejder på skolen også:

 

”Jeg arbejder på skolen, og jeg nyder at gå på arbejde hver dag. Der er dejligt indeklima, lyden er fantastisk, der er lyst og dejligt i alle rum. Bygningen bruges af alle i byen, og det styrker sammenholdet.” 

 

vraa-ecolite-circleFotograf: Kontrapunkt. Kilde: AART Architecs

 

LITE har leveret belysningen 

LITE har stået for projekteringen, lysberegning og levering af belysningsarmaturer både til inde- og udearealerne. Vores belysningsarmatur ECOLITE CIRCLE blev designet netop til Vrå Børne- og kulturhus i samarbejde med PILGAARD DESIGN STUDIO og adskiller sig fra andre lignende armaturer på markedet i sin formgivning, måden hvorpå armaturet lyser samt i sine anvendelsesmuligheder.  

 

Visionen med ECOLITE har været at lave et bæredygtigt armatur, der netop kan give point ved DGNB-byggerier og danne ramme om god belysning i f.eks. klasselokaler. Armaturet giver 100% indirekte belysning og har en meget lav blændingsfaktor, for at skabe et bedre indeklima.